Mind-Work v. Tanja Hestvang

28/05/2026

28/05/2026

Det sværeste ligger oftest ikke i at forstå, hvorfor du har det, som du har det – men at omsætte den viden til en ny handling 💛

Mange tror, at forståelse og indsigt i egne mønstre er det man mangler, for at kunne skabe forandringer i ens liv og det er også et rigtig godt sted at starte. Men forandring sker først, når vi begynder at handle anderledes, ikke kun ved at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør.

Når vi kun forholder os til vores udfordringer på et rationelt plan, glemmer vi at vores vaner og mønstre er indlejret i automatiske responser i en anden del af hjernen, der er langt, langt hurtigere end den del af hjernen, der bearbejder input ud fra en rationel tankegang.

Derfor ender det ofte med at skabe en stor frustration og irritation rettet mod dig selv;
🔹Hvorfor er det jeg bliver ved, når jeg godt VED jeg ikke får det bedre?
🔹Hvorfor siger jeg ikke fra, når jeg godt VED det er det jeg vil?
🔹Hvorfor gør jeg det samme igen og igen, når jeg VED det er noget andet jeg ønsker?
🔹Hvorfor stopper jeg ikke mig selv, når jeg godt VED det ikke fører noget godt med sig?

Når du bliver ved med at tænke, analysere og klandre dig selv for ikke at ændre noget, fastholder du dig selv i de samme vaner og mønstre, blot med mere viden om dem. Energien skal ligges et helt andet sted🫶

Ægte forandring kræver små, nænsomme, bevidste skridt i en ny retning, og i et format hvor du føler dig tryg.

Ligesom du ikke lærer at spille trompet, dyrke yoga eller noget helt tredje, ved alene at læse om det, lærer du heller ikke at leve anderledes, uden at øve dig i nye handlinger.

Forståelsen er begyndelsen, men forandringen ligger i den handling du omsætter den til og den omsorg du giver til dig selv, i det er føles svært at forandre🫶

20/05/2026

Nogle mennesker går gennem livet med en stille overbevisning om, at alle andre er vigtigere end dem selv. At deres egne behov kan vente. At deres grænser ikke er vigtige. At det er lettere at tilpasse sig end at risikere at skuffe nogen.

Men sandheden er, at når du konstant tilsidesætter dig selv og lader andre få mere plads, så kommer du gradvist længere væk fra dig selv og bliver holdt tilbage af en overbevisning om, at det bare er sådan det er.

Sådan en konstant tilpasning er hårdt arbejde. Det skaber stress, udmattelse, søvnproblemer og en følelse af at være “på” hele tiden. Du klarer det langt hen ad vejen og har sikkert gjort det i flere år, men til hvilken pris og med hvilket resultat!

At sætte sunde grænser handler ikke om at være hård eller egoistisk. Det handler om at du er lige så vigtig og betydningsfuld, som alle andre 🫶Du skal give dig selv mere plads og ikke bære et ansvar der ikke er dit.

Når du begynder at lytte til dine behov og sige ja og nej med integritet, sker der noget smukt:
💛Du bliver lettere at være sammen med, fordi du ikke går på kompromis med dig selv og forsøger at være en version, du er overbevist om andre ønsker.
💛Du får mere ro, fordi du ikke hele tiden skal gætte, tilpasse og overpræstere, men føler dig ligeværdig og anerkendt.
💛Du står stærkere i dine relationer, fordi du ikke møder andre med udmattelse og forventningspres, men en åbenhed, hvor der er plads til både at være noget for dig selv og andre.

Grænser er ikke en mur, du skal sætte op mellem dig selv og andre. Det er at møde dig selv med respekt og ærlighed, og give andre mulighed for at gøre det samme🫶

Hvis du kan genkende det her hos dig selv eller en du holder af, så er det muligt at gøre noget ved. Det vigtigste er, at du skal starte et sted, hvor du føler dig tryg til at begynde at arbejde med at sætte grænser.

Start med at give dig lov til at mærke dig selv og registrer, hvad det er du mærker. Er det en knude i maven, en ”Jeg burde..” tanke, eller en følelse af energi der bliver suget ud af din krop på få sekunder. Disse signaler er nok ikke fremmede for dig, men du har højst sandsynlig ignoreret dem tidligere.

Når du mærker disse signaler, så øv dig i at holde en pause inden du siger eller handler i situationen. Denne pause kan være den første grænse du skal øve dig i at sætte og samtidig hjælpe dig til at mærke efter hvordan du reelt har det🫶

15/05/2026

For en uge siden var jeg til min sidste eksamen og er efter 4 års uddannelse nu færdiguddannet psykoterapeut.
Fire års fordybelse, praksis, teori, supervision, læring, udvikling og ikke mindst menneskemøder. Fire år, der har gjort mig dygtigere fagligt, og blødere menneskeligt.

Selvom dette opslag er lidt ananas i egen juice, så er det også et ønske om at dele en personlig oplevelse jeg kan relatere til mange af mine klienter.

For jeg har gennem 4 år arbejdet mig frem mod et resultat, der ikke stod klart for mig fra start, men som undervejs i processen stille og roligt tog form.
Det har for mig føltes skæmmende og meget uvant, ikke at have et klart defineret mål, men i stedet for fokuseret på at vælge værdibasseret handlinger løbende og ikke mindst tro på processen.

Det valg har stille ført mig tilbage på et spor, hvor jeg kan mærke mig selv, mærke hvad der er vigtigt og handlet efter det, selvom det ikke altid har været det ”fornuftige”.

Det samme kan jeg se ofte gør sig gældende for mine klienter. For det er for mange svært, og til tider skræmmende, at sidde og dele sin sårbarhed og det der føles svært. Det kan være noget der er lukket ned, har været gemt væk eller måske slet ikke står klart hvad det er der driller, men alligevel en grundlæggende følelse af, at der er noget der tynger.

Mange af os går rundt og har en overbevisning om, at vi skal kunne se og forstå, den retning vi bevæger os i, for at kunne tage handlinger, der fører os i den retning. Men det er ikke nødvendigt – det er hvad vores hjerne gerne vil have os til at tro, fordi det ukendte føles alt for farligt og utrygt for den.

Det behøver ikke være valg og handlinger der fører til en livsomlægning, men langt hen ad vejen er det de små valg om at gøre noget andet, sige noget andet, vælge noget andet til eller fra, samt prioritere noget andet. Den betydning og indflydelse dette har, undervurderer vi alt for ofte.

Måske står du et sted i livet, hvor tankerne fylder for meget, en selvkritik der holder dig tilbage eller gamle mønster og vaner, der spænder ben. Måske er du blevet træt af, at alt for meget ”hænger” på dig, at du bærer et eller flere ansvar for meget eller noget føles forkert, men det er svært helt at sætte ord på hvad der er galt.

Det første skridt er ofte det sværeste – for det er her valget skal tages om at gøre noget nyt og anderledes eller fortsætte med det velkendte.

Spørg dig selv – hvad får jeg ud af at gøre det samme på kort sigt og hvad betyder det for mig på langt sigt? Har du tænkt over, at tvivl og forandrings spørgsmål ofte melder sig, når der er noget, der ikke længere føles rigtigt eller noget der kalder på din opmærksomhed?

Når du starter samtaleforløb hos mig, er det helt okay, hvis dit mål for samtalerne står lidt uklart til at starte med. Det kalder ofte på en opmærksomhed, du skal starte med at rette mod dig selv, i stedet for på alle andre omkring dig🫶

Er dette noget du kan genkende hos dig selv og ønsker min hjælp til at tage handling på, så kontakt mig allerede i dag på telefon 42 40 32 36 eller mail tanja@mind-work.dk.

11/05/2026

I går hyldede vi vores mødre, for den kærlighed, omsorg, tro, inspiration, tryghed og meget, meget andet de er for os❤️

I den anledning vil jeg også gerne sende lidt kærlighed og en reminder om at huske en anden MOR vi alle deler. Hende, der passer på os, nogle gange lidt for meget, fordi hun stadig tror, vi lever i en verden fuld af sabeltigre og farer bag hver busk.

Hun har ikke altid ret og vi skal nogle gange minde hende om, at vi godt kan selv og det ikke er så farligt, som hun er overbevist om.
Og måske er det netop i dag, at du kan øve dig i at tale lidt blidere til din MOR. Måske minde hende om, at meget af det, hun reagerer på, ikke længere er livstruende, bare uvant, nyt eller vigtigt for dig.

Læs eller genlæs mit opslag om din indre MOR🫶

Alle mennesker har en MOR, der reagerer på både de positive og negative følelser, som vi oplever. Men MOR er 3 gange mere sensitiv overfor de negative følelser, som hun er over for de positive.

Det betyder, at en stor del af mors tid og energi går med konstant at overvåge og scanne for potentielle trusler eller fare. MOR forstyrre dig ikke så længe, der ikke er nogen potentiel trussel, men råber først højt og vil have din opmærksomhed, hvis hun mener, der er noget potentielt farligt eller truende.

Det er jo dejligt at have sådan en MOR, der holder øje og giver dig mulighed for at have din opmærksomhed på noget andet - men hvad nu hvis jeg samtidig fortæller at MOR bygger sine vurderinger ud fra erfaringer dannet tilbage i stenalderen!
Er hun så altid den mest kvalificeret til at vurdere, hvad der reelt set er farligt og livstruende i dag!?

Fortællingen om MOR er min lille indgangs vinkel til at gøre dig klogere på, hvorfor vores hjerne systematisk er mere fokusererede på negativ stimuli og respons, end det positive.

Hjernen har et center, der kaldes det limbiske system = MOR❤️
Det består af;
- Amygdala, der er vores lille alarmberedskab, der reagere på de negative følelser, vrede, frygt, stress og angst.
- Hippocampus, der er vores lille energicenter, der reagere på positive følelser, kærlighed, glæde og tilfredshed.

Amygdala har et "forspring", da den som udgangspunkt er 3 gange mere sensitiv for respons end Hippocampus. Det betyder, at vi faktisk skal "arbejde" hårdere på at aktivere Hippocampus!

Hjernen er plastisk, hvilket med andre ord betyder, at den har evnen til at tilpasse og ændre sig over tid. I dette sammenhæng er det aktuelt, fordi jo længere tid Amygdala er aktiveret, jo større og stærkere bliver den og medfører en øget sensitivitet overfor negativ respons, der er 4, 6 eller 10 gange større.

Overført til dagligdags sprog, så betyder det, at hvis MOR er bekymret og ser potentielle trusler i mange situationer, så vil vi opleve, at hun med tiden råber højere, er meget vedholdende og vil have mere af vores opmærksomhed. Konsekvensen kan blive, at vi begynder at holde os tilbage fra at gøre noget der gør os glad eller bringer værdi for os, da MOR overbeviser os om, at det er for farligt eller risikofyldt.

Når vi forstår hvordan vores hjerne reagere på de følelser vi oplever i forskellige situationer, kan vi nemmere forstå de tankeprocesser det medfører og herfra træffe et valg om at lytte til eller berolige MOR.

Når du aktivt vælger at berolige MOR, styrker du Hippocampus, som hjælper MOR til ikke kun at rette opmærksomheden mod det negative, men også give det positive plads og opmærksomhed.

Du kan måske ikke huske den teoretiske forklaring på hjernens limbiske system, men måske husker du MOR fra dette skriv❤️

Så lad os sende en lille tak til alle mødre, både dem der har sat os i verden og MOR på øverste etage❤️
Begge gør deres bedste for at passe på dig. Men det er dit ansvar en gang imellem at minde MOR om, at verden har ændret sig og ikke længere rummer samme trusler🫶

07/05/2026

Når vi mærker stresssymptomer, fanger det naturligt vores opmærksomhed, hvis de føles ubehagelige og ude af kontrol.

Kroppen larmer – hjertebanken, uro, tankemylder, træthed. Den gør ikke længere som forventet - det kan virke skræmmende og føles som et kontroltab, hvor vi forsøger at forstå, hvad der sker.

Når dette rammer os, forsøger vi at håndtere det vi oplever, med forskellige tiltag, som at begrænse eller undgå, det der presser os, prøver at tænke os frem til løsninger, dyrker motion, mindfulness eller andet velvære.
For nogen hjælper dette, men for langt de fleste bliver det blot en symptomlindring, der enten har en kortsigtet virkning eller slet ingen.

Når du søger løsninger, der er rettet mod dine symptomer, er det ofte med til at skabe en større opmærksomhed på dem og flere bekymringer. For kroppen reagerer på din opmærksomhed, og det du er optaget af, kommer til at fylde endnu mere.

Derfor bør fokus ikke være på at fjerne symptomerne, men på at ændre hvordan du forholder dig til dem. For symptomerne er ikke fjenden – de er et signal. Et signal om, at noget i dit liv har presset dig over tid🫶

Når du begynder at undersøge hvordan du forholder dig til presset, fremfor kun at reagere på symptomerne, skaber du plads til forandring. Ikke ved at tænke mere, analysere mere eller kontrollere mere, men ved at ændre din opmærksomhed og adfærd omkring tankerne.

For det er sjældent de ydre omstændigheder alene, der fører til langvarig stress. Det er langt oftere de indre forventninger, selvkritiske tanker og bekymringer om ikke at være god nok, der skaber det største pres.

Måden du vurderer dig selv, dine præstationer og dine relationer på, kan komme til at fylde mere og være meget styrende i det du foretager dig og de relationer du danner. Derfor er det ofte mere hjælpsomt at spørge: Hvad er det værste jeg tænker der kan ske, hvis ikke jeg…? Hvad tænker jeg om mig selv, hvis ikke jeg klare at…?

Denne tilgang kan anvendes både forebyggende og til en aktuel oplevelse af stress, og kræver ofte langt mindre end mange af de tiltag du sikkert allerede har forsøgt dig med.
Hvis du er nysgerrig på om dette er aktuelt for dig eller en du holder af, så tøv ikke med at tage kontakt🫶

06/05/2026

Muligheden for en tværfaglig indsats, der kan være med til at gøre en forskel for alle dem der søger vores hjælp🫶

Vores formand, Christina Lehtinen, havde forleden dag et indlæg i papirudgaven af Politiken med et vigtigt budskab:

Drop monopolet og fjern ventelisterne❗️

Ventetiderne i psykiatrien er fortsat uacceptabelt lange, som det fremgik af Politikens forsideartikel for nyligt.

Løsningen ligger lige for: Brug i langt højere grad psykoterapeuter MPF i behandlingen.

I dag anvendes de allerede mange steder i praksis – men uden formel anerkendelse af det offentlige sundhedsvæsen. Det er både inkonsekvent og ineffektivt.

Psykoterapeuter MPF er veluddannede med flere års erfaring og en omfattende, kvalitetssikret uddannelse. De kan varetage en stor del af de behandlingsforløb, som i dag låses fast i et snævert system domineret af psykologer og psykiatere.

Den nye formand for Danske Regioner, Mads Duedahl, bør tage fat på at løsne det monopol-lignende greb om behandlingen.

Hvis vi reelt vil nedbringe ventelisterne og hjælpe flere i tide, kræver det politisk mod til at anerkende og integrere psykoterapeuter MPF som en del af løsningen på ventelisterne blandt de børn, unge og voksne, der i dag lider unødigt længe.

01/05/2026

Livet rummer perioder, hvor vores hverdag og livsvilkår presser os💛

Det kan være arbejdsrelaterede udfordringer, konflikter, manglende balance mellem arbejde og privatliv, eller personlige forhold som overgangsalder, mistrivsel hos børn, familie konflikter eller det at blive forælder. Helt almindelige livsomstændigheder, som alligevel kan tynge🫶

Stress handler sjældent om én bestemt årsag, men om oplevelsen af at være overvældet over tid. Når vi sidder fast i en uønsket situation, belastes både krop og sind, og den fysiologiske stressrespons fastholdes.

Det afgørende er ikke selve tankerne, men hvordan vi forholder os til dem og den tid vi investerer i dem.

I metakognitiv terapi arbejder vi ikke med at ændre tankernes indhold, men med den adfærd og opmærksomhed, der opstår omkring dem. Vi kan ikke styre eller fjerne vores tanker, men vi kan lære at se dem som tanker og mentale billeder - ikke som sandheder og billeder af virkeligheden.

Det betyder ikke at du “bare” skal lade være med at tænke på det der presser og udfordre dig. For hvis vi ikke tager det seriøst, kan vi uhensigtsmæssigt komme til at undertrykke noget, der er vigtigt for os at prioritere og tage hånd om.

Men spørg dig selv, hvad der optager det meste af din tid og energi – er det den aktuelle udfordring der hæmmer dig eller er det alle de tanker, bekymringer, kropslige fornemmelser der følger med når du forsøger at løse eller fjerne udfordringen?

Ofte bruger vi langt mere tid på at bekymre os og analysere os frem til løsninger, end på at foretage en aktiv handling om det, der presser os. Den ubalance kan fastholde stress og gøre det svært at komme videre. Når vi bliver bevidste om dette forhold, kan vi begynde at ændre det.

Hvis du er nysgerrig på metakognitiv terapi eller ønsker at lære metoder til at håndtere pres og udfordringer i dit liv, er du velkommen til at tage kontakt🫶

21/04/2026

Skal vi ligge med et åbent(mentalt)benbrud før vi søger hjælp?

Mange tror, at du først ”bør” eller ”må” søge hjælp til din mental sundhed, når du er blevet sygemeldt, har fået en diagnose eller er helt udbrændt. Som om, at du skal være helt nede før du må række ud.

Men forestil dig, at vi havde samme tilgang til vores krop. Hvis du får et sår på kroppen, hvor du forsøger at få det til at hele, men efter noget tid gør det stadig ondt, der er betændelse i det og det vil ikke hele.

Ville du så tænke; ”Det må jeg klare selv” og så vente et par måneder mere, eller ville du søge hjælp ved apotek eller læge for at få hjælp til at støtte helingen?

De fleste ville vælge det sidste, fordi vi ved at den hjælp en gang imellem er nødvendig og få fysiske sår til at hele nemmere og dermed lette det ubehag der er forbundet med såret.

Hvis noget gør ondt, optager det vores opmærksomhed og vi forsøger at afhjælpe det. Helt det samme sker når vi oplever mentale udfordringer. Det er en naturlig og sund proces, der værner om vores fysiske og mentale helbred.

Men ligesom vi kan få fysiske sår, hvor det vil være hensigtsmæssigt at søge hjælp til sårhelingen, så kan vi også opleve mentale ”sår”, hvor det vil være relevant at søge hjælp. Ikke fordi vi er svage, men fordi der nogle gange skal nye tiltag, viden eller hjælpemidler til for at hjælpe helingen på vej.

Vi kan klare rigtig mange ting selv og det hjælper os langt hen ad vejen. Men oplever du alligevel et tilbagevende dilemma, at du begynder at trække dig, føler dig magtesløs, føler dig ved siden af dig selv eller noget helt 5., så ræk ud🫶

Ofte kan få samtaler gøre en væsentlig forskel og løsne det der er blevet en byrde eller barrierer. Ikke fordi du “fikseres”, men fordi du får nye perspektiver, nye strategier og et rum, hvor lidt støtte og hjælp kan bringe dig tilbage på sporet igen.

At række ud er ikke et tegn på svaghed. Det er et tegn på omsorg for dig selv og en nyttig strategi til at finde en ny retning eller bevæge dig frit igen.

Hvis du mærker, at noget i dig ikke heler, selvom du allerede har forsøgt at hjælp det på vej, på forskellig vis, er du velkommen til at tage kontakt. Du behøver ikke vente, til smerten er uoverkommelig eller begrænser dig yderligere🫶

17/04/2026

Til dig, der altid forsøger at gøre alle glade, men glemmer dig selv i processen🫶

Kender du tvivlen, der hele tiden ligger i baggrunden - om det du gør nu også er godt nok og hvad andre mon tænker om det?

Mange går gennem livet med en fornemmelse af utilstrækkelighed og ikke at føle sig god nok. Det viser sig som tvivl på egne evner, selvkritik, behov for at yde mere end andre, et behov for at præstere for at være værdifuld i andres øjne, samt meget, meget mere.

Den selvopfattelse opstår ikke ud af ingen ting, men er noget der er blevet bygget op over tid og ofte helt tilbage fra barndommen. Det behøver ikke kun at være enkelte dramatiske eller traumatiske hændelser, som har lagret sig i nervesystemet. Det kan også være mange små, men gentagne hændelser, hvor du ikke er blevet mødt i dine behov eller er blevet gjort forkert.

Mange omtaler dette som et “Pleaser-gen”, som giver sig tilkende ved at;
💛 Du har en indgroet tendens til at sætte andres behov over dine egne
💛 Du vægter andres meninger højere og vigtigere end din egen
💛 Du har brug for at andre anerkender din væren og gøren for at føle dig god nok
💛 Du har en følelse af, at du bør give mere, yde mere og præstere mere, for at være god nok i andres øjne
💛 Du forventer sjældent/aldrig det samme retur, som du giver og gør for andre
💛 Du har ofte en undskyldende forklaring for andres mangel på ikke at møde dig ligeværdigt og med samme respekt, omsorg og anerkendelse, som du giver til andre.

Alt dette fører ofte til at du siger ja, selvom du inderst inde har lyst til at sige nej. Du tilpasser og retter dig ind efter andres behov og meninger, fordi du ikke vil være til besvær. Og i tilfælde hvor du faktisk for sagt fra eller nej, så oplever du efterfølgende en tung tvivl og skyldfølelse.

Måske er du allerede klar over det og måske føler du dig endda fjollet over at være og have det sådan - men her er det vigtigt at du forstår, at dette ikke er et bevidst valg du har taget, men er en strategi du på et tidligere tidspunkt i dit liv har tilegnet dig, for at beskytte dig, undgå konflikter, blive accepteret og føle dig tryg.

Spørgsmålet du bør stille dig selv er, om denne strategi stadig er nødvendig? Holder den dig tilbage i at opnå mål i dit liv, relateret til kærlighed, relationer, uddannelse, job, sport, mm.?

Måske er tiden kommet til at du mærker og finder ind til din egen værdi - for du behøver ikke at bevise eller overbevise andre om at du er god nok og elskværdig, lige som du er🫶

13/04/2026

Måske har du altid vidst, at du ikke helt passer ind i den form, som andre tilsyneladende glider ubesværet ned i💛

Måske har du lært at skjule det, kompensere eller bide det i dig.
Men mon du egentlig er så alene om det, som det til tider føles?

Vi bærer alle noget, der stikker ud fra det “normale”.
Og måske er det netop dér, vores menneskelighed bor🫶

Ideen om det normale er ikke en naturlov. Det er et gammelt begreb, skabt i 1800-tallet, hvor man forsøgte at regne sig frem til det “gennemsnitlige menneske”. Alligevel lever sporene videre i dag — i skolen, i vores opdragelse, på arbejdspladsen og i måden, vi vurderer os selv og hinanden på.

Når vi ikke passer ind i de uskrevne normer, kan det vække skam, utilstrækkelighed og følelsen af at være forkert.
Ikke fordi vi er forkerte, men fordi vi bliver målt med målestokke, der aldrig var skabt til at rumme hele mennesker.

Samfundsnormer er usynlige, men de former vores tanker, vores relationer og vores måde at være i verden på.
De fortæller os, hvad der er “rigtigt”, “pænt” og “passende” — uden det er noget vi kan vælge fra.

Og når nogen træder udenfor de rammer, bliver det bemærket. Ofte med irettesættelser, misforståelser eller følelsen af at skulle undskylde for sig selv.

Men sandheden er:
💛Der er ikke noget galt med dig
💛Du er ikke et problem, der skal løses
💛Du er et menneske, der fortjener at blive mødt og ikke målt.

Hvis du længes efter et sted, hvor du ikke skal passe ind, men bare være dig, så er du velkommen hos mig🫶

Her arbejder vi med at forstå og slippe de normer, der har gjort livet tungere, end det behøver at være og vi gør det i et tempo, der passer til dig🫶