17/02/2026
I et voldeligt parforhold kan du blive presset og grænseoverskredet så voldsomt, at du kommer til at reagere i affekt. Måske har du råbt, skældt ud eller skubbet den anden væk – og bagefter sidder du tilbage med tankerne:
”Er det i virkeligheden mig, som skaber konflikter?”
"Men jeg slår eller skubber jo også..."
"Mit temperament løber af med mig..."
"Er det mig, der er den voldelige?"
Det er en udbredt misforståelse, at den, der udsættes for partnervold, kun tager passivt imod. Når du konstant bliver presset ud over dine grænser, kan det føre til reaktioner, hvor du ikke kan genkende dig selv.
Det er normalt at forsvare sig, når man bliver angrebet.
Det er normalt at sig "nej" og råbe “stop”.
Og når nej eller stop ikke virker, er det normalt at skubbe den person væk, som overskrider dine grænser, truer dig eller forsøger at holde dig fast.
Det betyder ikke, at du ikke er udsat for vold.
Det er IKKE en undskyldning – men en forklaring.
Vold er aldrig i orden – heller ikke din.
Men der er en forskel på at reagere i desperation eller forsvar under massivt pres, manipulation og vold – og på systematisk at udøve psykisk eller fysisk vold for at kontrollere en anden.
At forstå dynamikken i et voldeligt forhold er første skridt til at se, hvad der egentlig foregår – og til at tage de nødvendige skridt mod forandring.
Hvis du genkender dig selv i dette, så vid, at du ikke er alene. Der findes hjælp og støtte. 💙
Uddannet psykomotorisk kropsterapeut og psykoterapeut – MPF, specialiseret i behandling af mennesker med overbelastede nervesystemer, herunder stress, angst, belastningsreaktioner samt senfølger efter omsorgssvigt, fysisk og psykisk vold, overgreb, misbrug mv.
Frivillig terapeut for Omdrejningspunktet
