21/01/2026
Bag lod sker fordi mennesker frygter en ufarlig ramme, og/eller ikke ved hvordan de skal komme videre fra den unge hests naturlige ramme.
Unge heste har ingen problemer med at gå foran lod.
De kan sagtens finde ud af at gå konsekvent foran lod.
Engang var det sådan, at den unge hest fik tid. Tid til at vænne sig til rytter. Tid til at finde balancen. Tid til at opbygge en basis styrke.
Det kunne den unge hest få tid til, fordi man ikke frygtede en helt naturlig og fuldstændigt ufarlig ramme.
Engang var det også sådan, at når den unge hest havde fundet balancen og styrken i den ufarlige ramme, så begyndte rytteren at arbejde mere i dybden med hestens krop. Et langsomt og sirligt arbejde.
Et arbejde, som ikke handlede om rammen.
Et arbejde som ikke begrænsede rammen.
Engang var det sådan, at underviseren klædte eleven på til dette arbejde.
Engang frygtede underviseren ikke den ufarlige ramme.
Det gjorde underviseren ikke fordi denne vidste, at det langsomme og sirlige arbejde ville bære frugt.
Underviseren vidste hvordan man klædte rytteren på til disciplinsk tålmodighed - Kunsten ikke at bede hesten om den næste øvelse, før alle byggesten var sat, således at hesten allerede kendte svaret, når rytteren bad om øvelsen.
Underviseren vidste, at det var dennes fornemmeste opgave, at sørge for at eleven ikke forhastede træningen.
Engang vidste man, at den løftede, samlede, vælvende ramme ville dannes og formes i takt med den stærkere heste krop. At den skulle forblive uhindret af rytterens hånd, så energien kunne flyde kraftfuldt igennem hesten og ud i uendeligheden.
Engang vidste man, at det var farligt, nedbrydende og forkert, at afkorte hestens hals med tøjlen.
Man vidste, at det fratog hesten dens styrke, fremadsøgning, bæring, løft og samling.
Engang hvilede man i hestens egen evne til, at finde rammen. Stolede på, at den vidste bedst. At den mærkede bedst.
Lyttede til hvad rammen fortalte mennesket.
I dag er man blevet bange. I dag tror man, at det er farligt at lade hesten gå naturligt. I dag tror man, at man ikke kommer nogen vegne, hvis man lader rammen være lang. I dag mangler man den viden man havde engang. I dag er fagligheden gået tabt.
I dag frygter man noget ufarligt.
I dag forvolder man heste stress, skade og smerte på grund af uvidenhed, frygt og utålmodighed.
I dag klandrer man hesten for menneskelige fejl.