Kommunikationscentret Region Hovedstaden

Kommunikationscentret Region Hovedstaden Her kan du lære nye teknikker til at klare dagligdagen og afprøve hjælpemidler som høreapparater

🗣️ Vi søger en logopæd med passion for stemme og tale!Kommunikationscentret søger en kollega til vores taleteam, der bræ...
29/05/2026

🗣️ Vi søger en logopæd med passion for stemme og tale!

Kommunikationscentret søger en kollega til vores taleteam, der brænder for at arbejde med borgere med komplekse tale- og stemmevanskeligheder – og som trives i et stærkt fagligt fællesskab.

Du vil bl.a. arbejde med stemmelidelser, dysartri og neurologiske problemstillinger som Parkinsons og ALS, og du får mulighed for at dyrke dine faglige interesser som en del af teamets samlede opgaveløsning.

Vi tilbyder tæt sparring, høj faglig kvalitet og en arbejdsplads med stor selvstændighed og højt til loftet.

📍 Ballerup og Hellerup
📅 Ansøgningsfrist: 23. juni 2026

👉 Læs hele jobopslaget og søg via linket nedenfor.

Region Hovedstaden søger ​​​​​​ Sideindhold Logopæd med passion for stemme og tale - Kom med i vores stærke faglige fællesskab Vil du arbejde med specialiseret logopædi i et stærkt fagligt miljø – og gøre en mærkbar forskel for borgere med komplekse tale- og stemmevanskelighed...

Vil du være med til at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser?Vi søger en synskons...
21/05/2026

Vil du være med til at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser?

Vi søger en synskonsulent, der brænder for rådgivning, undervisning og tværfagligt samarbejde omkring børn og unge med synsnedsættelser – med fokus på at understøtte deres udvikling, læring og muligheder for deltagelse i hverdagen, skolen og ungdomslivet.

Du bliver en del af et engageret team med høj faglighed, tæt sparring og gode muligheder for udvikling.

PS. Har du ikke en synsfaglig baggrund endnu, men er du lærer eller pædagog med interesse for synsområdet? Så er du også meget velkommen til at søge – vi lægger vægt på det rette faglige fundament og lysten til at udvikle sig.

📍 Primært arbejdssted i Ballerup
📅 Ansættelse fra 15. august 2026

https://www.regionh.dk/job/s%C3%B8g-job/Sider/Region-Hovedstaden-soeger.aspx?positionid=268709

Måske er det dig – eller én i dit netværk? Del meget gerne 🙏

05/05/2026

En uge, der minder os om, hvorfor vi gør det vi gør 🥰

I denne uge er det Demensugen i Danmark 🇩🇰

Et landsdækkende initiativ, der skal skabe mere viden om demens og styrke rammerne for et mere demensvenligt samfund - og det er vi på Kommunikationscentret rigtig glade for at være en del af.

Demens kan være svært at se. Derfor findes der et nationalt demenssymbol, som mennesker med demens kan bære for at vise, at de kan have behov for ekstra hensyn eller tålmodighed.

💙🤝💚

Hænderne i symbolet minder os om, at vi alle kan have brug for en håndsrækning, og at hjælp og hensynsfulde handlinger kan gøre en stor forskel.

I år er temaet demensvenlig sundhed med fokus på de mange fagfolk på sundhedsområdet, som hver dag arbejder for at gøre mødet med sundhedsvæsenet tryggere og mere overskueligt for mennesker med demens ❤️

Det er også det, vi stræber efter på Kommunikationscentret - at hjælpe mennesker med demens med at bevare deres kommunikation og selvstændighed så længe som muligt. 🫶

Er du kæreste eller ægtefælle til én med ADHD? ☺️ADHD påvirker ikke kun den, der har diagnosen – den påvirker hele parfo...
13/04/2026

Er du kæreste eller ægtefælle til én med ADHD? ☺️

ADHD påvirker ikke kun den, der har diagnosen – den påvirker hele parforholdet. Måske kender du til misforståelser, frustration og en hverdag, der kan føles uforudsigelig.

Vi tilbyder et kursus målrettet netop dig. Vi oversætter hverdagssituationer, så du får større forståelse for, hvad der ligger bag. Derved mindskes misforståelser, og der skabes grobund for positiv udvikling i parforholdet.

📅 3 onsdage: 6., 13. og 27. maj 2026
🕒 Kl. 15:00–17:00
📍 Rygårds Allé 45, 3. sal, 2900 Hellerup
💰 Pris: 1.325 kr.

På kurset får du:
✅ Viden om ADHD og hvordan diagnosen viser sig i voksenlivet og parforholdet
✅ Praktiske værktøjer til at mindske konflikter og styrke kommunikationen
✅ Erfaringsudveksling og netværk med andre i samme situation

Der er kun plads til 15 deltagere, så skynd dig at sikre din plads! 👇
🔗https://lnkd.in/eiUjsUWZ

❓Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til:? Caroline på: caroline.benedikte.bisgaard@regionh.dk

25/03/2026

En hjernerystelse vendte op og ned på Jacob Wollbrinks hverdag.

Med hjælp fra det tværfaglige hjernerystelsesteam på Kommunikationscentret fik han konkrete redskaber til at komme videre.

26/02/2026

Hvad nu hvis træning også kunne lyde sådan her?

I vores Parkinsonkor bruger vi sang som målrettet træning af åndedræt, stemme og mimik. Samtidig giver musikken et naturligt dopaminboost og styrker både fællesskab og livsglæde.

Indsatsen er faciliteret af korleder Liva Andersson og vores audiologopæder Susanne Meier-Nielsen og Merete Westh Risager.

13/01/2026

Da Line blev kørt ned, ændrede hverdagen sig på et øjeblik.

Hjernerystelsen tog ikke bare hendes energi, men også hendes overblik, koncentration og troen på, at det hele nok hurtigt ville blive normalt igen.

I videoen fortæller Line Posselt om sit forløb hos os, og om hvordan det gjorde en forskel at blive mødt af fagpersoner, der både forstod symptomerne og tog dem alvorligt.

Julesweatre på og julepause forude 🎅Vi er klar til at holde juleferie. Derfor holder Kommunikationscentret lukket fra de...
22/12/2025

Julesweatre på og julepause forude 🎅

Vi er klar til at holde juleferie. Derfor holder Kommunikationscentret lukket fra den 23. december 2025 til og med den 1. januar 2026.

I perioden er begge matrikler og telefonerne lukket.
Vi er tilbage igen fredag den 2. januar 2026.

Tak for året der gik og rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle.

16/12/2025

“Jeg må være dum, ellers havde jeg vel lært det. Jeg forstår ikke det, læreren siger, og jeg tør ikke spørge om hjælp.”

Sådan beskriver en af de unge, som audiologopæd og sektionschef Maria Skov Funk har mødt på Kommunikationscentret, følelsen af at vokse op med DLD - udviklingsmæssig sprogforstyrrelse.

De har kæmpet sig gennem skole og uddannelse, knoklet og været vedholdende, men hele tiden med sproget som en usynlig mur.

“Mange har altid haft en fornemmelse af, at noget var svært, men de har ikke vidst, hvad. De har forsøgt at følge med fagligt og socialt i skolen, men sproget og kommunikationen har stået i vejen. De har simpelthen hængt i med neglene,” fortæller Maria.

DLD påvirker evnen til at forstå og bruge sprog. Man kan ikke se det, men det mærkes i samtalerne, når ordene ikke vil komme frem, når man mister tråden eller misforstår det, der bliver sagt.

Og hvis ingen opdager det, kan konsekvenserne følge med langt ind i voksenlivet med lavt selvværd, frafald, misforståelser og følelsen af aldrig helt at slå til.

“Vi har i mange år ”glemt”, at de her børn bliver voksne. Sprogvanskelighederne forsvinder ikke, men de kan mindskes, hvis omgivelserne ved, hvad der er på spil,” siger hun.

På Kommunikationscentret handler arbejdet derfor ikke kun om sproglige tests og undervisning. Det handler om at give de unge en forståelse af sig selv og om at klæde omgivelserne på.

Når lærere, forældre, uddannelsessteder og arbejdspladser får viden om DLD, kan de støtte med struktur, visuel hjælp og tid til at finde de rigtige ord.

“Når omgivelserne ved, hvad der er på spil, falder der en ro. Sproget støttes ad flere veje, både mundtligt og skriftligt, der visualiseres mere, og de unge og voksne oplever, at samtalerne bliver lettere. Det gør en stor forskel.”

Maria husker dem alle. De unge, der endelig får sat ord på det, de har båret på hele livet.

“Når de forstår, hvorfor sproget har været en kamp, ser man lettelsen i deres ansigter. De gør indtryk. Jeg husker dem.”

DLD står for Developmental Language Disorder. Det er en varig sproglig funktionsnedsættelse, som påvirker evnen til at forstå og bruge sprog. Omkring 7–8 procent af befolkningen lever med DLD, hvilket svarer til cirka to elever i hver skoleklasse.

Alligevel er det en diagnose, de færreste kender til. Maria håber, at det ændrer sig. For jo tidligere man ser det, jo bedre kan man støtte.

Der er stadig meget, vi ikke ved om hjernerystelse, men heldigvis endnu mere, vi kan blive klogere på.Den 28. maj samles...
09/12/2025

Der er stadig meget, vi ikke ved om hjernerystelse, men heldigvis endnu mere, vi kan blive klogere på.

Den 28. maj samles vi i Århus til årets konference om hjernerystelse. En dag for alle, der enten arbejder med området eller selv har mærket, hvor stor indgriben i hverdagen senfølger efter en hjernerystelse kan få.

Programmet byder på oplæg, der både udvider vores faglige blik og giver nye forklaringer på nogle af de symptomer og forløb, som mange kæmper med.

Konferencen får besøg af to internationalt anerkendte forskere:

🟡 Professor David K. Menon, University of Cambridge
Sætter fokus på, hvorfor mild traumatic brain injury langt fra altid er mild, og hvordan nye klassifikationssystemer kan ændre vores måde at forstå og vurdere hjernerystelser på.

🟡 Professor John Leddy, University of Buffalo
Tager os med ind i det autonome nervesystem og viser, hvordan det kan bruges til både vur-dering og behandling.

Hvis du arbejder professionelt med hjernerystelse, eller hvis du er nysgerrig og gerne vil vide mere, så er det her en dag, der giver både indsigt og nye perspektiver.

Billetpriser
• Fuld billet: 1.900 kr.
• DTHS-medlemmer: 1.350 kr.
• Early bird: 1.650 kr. (til og med 30. januar 2026)

👉 Link til det fulde program og tilmelding finder du i kommentarfeltet.

Adresse

Rygårds Allé 45
Gentofte
2900

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:30 - 15:00
Tirsdag 08:30 - 15:00
Onsdag 08:30 - 15:00
Torsdag 08:30 - 17:00
Fredag 08:30 - 13:00

Telefon

+4545114600

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kommunikationscentret Region Hovedstaden sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del