13/09/2025
Tilbage i juni udkom Dansk Diabetes Database med deres Årsrapport for 2024.
Vi har ikke fået omtalt den før nu, men det skal vi selvfølgelig. Som I kan se i omtalen i Sundhedspolitisk Tidsskrift og også læse i rapporten, bliver der fokuseret meget på type 2 diabetes, som ved gud også er en færfærdelig sygsom at få især allerede som ungt menneske.
Men - vi i tænketanken - er her jo for at tale type 1 diabetes - sagen, og hvad siger rapporten så om os?
Rapporten giver indtryk af, at det går godt med behandlingen af type 1-diabetes i Danmark. Men ser man nærmere, er billedet langt mere bekymrende....
Kun 35 % af personer med type 1-diabetes over 18 år – altså både unge i 20’erne og voksne og de ældre – når målet for HbA1c (langtidsblodsukker) på 53 mmol/mol. Det betyder, at 65 % ikke gør.
Alligevel hæves ambitionsniveauet ikke – tværtimod accepterer man, at mere end halvdelen er dårligt reguleret.
Hos børnene er sat målet for Hba1c højere og heldivis for det, og resultaterne er markant bedre – især efter at AID-teknologi (pumpe + sensor) blev udbredt.
Rapporten pynter altså i vores optik desværre på virkeligheden i stedet for at vise det store behov for at investere i unge og voksne med type 1 diabetes fx med AID-teknologi.
Og hvad vi gør vi så med dem, som ligger meget højt, nogle steder er det 20% af de voksne, som ligger over 70 mol/mol.
Det må kunne gøres bedre. Hvad er det for en hjælp denne gruppe har brug for og savner? Er det mon undersøgt til bunds? Har de givet op og kastet håndklædet i ringen med deres sygdom. Eller magter de det ikke og har ikke de rette redskaber og samtalepartnere?
Vi ved , at tAID eknologien virker og betaler sig – men den når kun alt for få. Kun 17% har en pumpe.
Det er på tide, vi får ærlige ambitiøse mål og lige adgang i regionerne til den behandling, der faktisk virker og især skal vi som samfund være sikre på, at dem som trænger mest, er blevet introduceret for teknologi på en måde, som virker for dem.
(Link til årsrapporten og atitklen i første kommentar).