Miriam Veksebo

01/10/2024

I går føltes det som at skrive historie, da vi stiftede Landsforeningen for Vægtneutral Sundhed. Visionen er et samfund og et sundhedsvæsen, som respekterer og anerkender alle mennesker uanset kropsform og kropsstørrelse.

Derfor vil foreningen arbejde for at:

Samle mennesker, som går ind for anerkendelse af kropslig mangfoldighed og lige rettigheder for alle uanset kropsstørrelse.

Samle, styrke og støtte mennesker, som oplever skade af vægtstigmatisering, diætkultur og tykfobi.

Tilbyde ressourcer og oplysning om sundhed og trivsel ud fra principperne i vægtneutral sundhed.

Deltage i den offentlige debat for at fremme befolkningens forståelse af vægtneutral sundhed.

Arbejde for en politisk og strukturel ændring af måden, vi beskæftiger os med og forholder os til vægt og sundhed i samfundet.

Det var smukt at sidde så mange dygtige mennesker med et stærkt fælles mål. Vi var kun var en brøkdel af alle de mennesker, der til dagligt arbejder med vægtneutral sundhed, og arbejder for at udbrede vægtneutral sundhed. Jeg glæder mig inderligt til at vi kan samle os endnu mere. Jeg ser frem til det videre samarbejde i bestyrelsen, og i foreningen.

Hurra!

13/10/2022

At du mærker dårlig samvittighed, er ikke det samme som at du har gjort noget forkert.

Se med, og få viden du kan bruge til at skabe større frihed, større lethed, større glæde og mere tryghed for dig selv, i dit liv.

Kærligst,
Miriam

Rigtig mange mennesker, kæmper dagligt med dårlig samvittighed og selvbebrejdelser, der afholder dem fra at gøre ting der faktisk er helt ok og gode. En mege...

13/07/2022

Besat

“Du kigger dig meget i spejlet, har jeg bemærket?”
“Synes du?”
“Ja, du bruger meget tid. Ude på toilettet, og på dit værelse.”
“Det vil jeg prøve at lade være med. Jeg har ikke selv lagt mærke til det”
“Der var også den bog i din rygsæk, Djævlens Bibel. Den er farlig.”
“Ja.”
“Og den musik du altid hører….”
“…Hvilken musik?”
“Den du altid hører”
“Moby?”
“Ja, Moby. Når du hører den der musik, kan jeg se djævlene danse rundt - kan du ikke se dem?”
“Nej, jeg kan ikke se noget”

“Jeg tror du er besat. Du skal ikke blive bange. Vi laver et ritual”.

Jeg får den hvide kjole på. Min far messer i stuen. Jeg skulle vaske mig på en helt bestemt måde, inden jeg måtte få kjolen på. Han har tændt for noget med meget røg. Der er et stort klæde over, som det meste af røgen bliver fanget i, og jeg skal drikke fra en skål med noget vand. Er det vand? Han beder mig komme hen og stille mig, og instruerer mig i, at han om lidt tager klædet over mit hoved, så jeg er inde med røgen. Han fortæller mig, at jeg ikke skal blive bange hvis jeg pludselig begynder at sige alt muligt grimt, eller får trang til at kaste op, eller noget.

Jeg kommer under klædet, og det er svært at trække vejret. Ude på den anden side messer de. Det føles også som om de slår på klædet med små kviste. Jeg sidder lidt og overvejer, om jeg kan mærke noget. Det kan jeg ikke. Hvad var det han sagde, at jeg ikke skulle blive bange hvis jeg pludselig begyndte at sige grimme ting? Jeg overvejer kort at bruge situationen til at få sagt nogle af de ting jeg ellers ikke tør. Så bliver det hele også lidt mere dramatisk. Overvejer om jeg kan lave min stemme lidt om, så jeg lyder som en dæmon. Hvordan lyder en dæmon? Jeg begynder at smågrine. Det må jeg ikke, det ved jeg godt. Den går virkelig ikke. Det er virkelig svært ikke at grine, men det hjælper lidt at det er svært at få vejret.

Jeg tror ikke, det er en god ide at sige alt muligt. Jeg sidder bare her, og venter til det er overstået. Det havde nu været ret sjovt. Jeg tror jeg kunne lyde som en overbevisende dæmon, og hvis jeg gør, så bliver far bekræftet i at jeg er en god pige, og at alt det grimme jeg gør, er fordi jeg er besat. Det ville gøre det nemmere for mig. Men jeg er ikke besat. Jeg er bare Miriam. Miriam, der hører musik, ser sig i spejlet, og læser bøger. Gad vide hvilken form for ritual han ville lave, hvis han vidste alt det lort jeg ellers render og laver?

Tæppet bliver hevet væk, og den friske luft føles godt. Min far virker lidt skuffet.

_______________________

Jeg sidder og skriver et afsnit om manipulationsteknikker. Det er til bogen jeg er ved at lave, hvor jeg veksler imellem livseksempler, faglig snak og konkrete redskaber. Her får du en smagsprøve på et livseksempel fra mit liv. Skal jeg skrive til dig når bogen og færdig? Skriv dig op herunder, få besked når bogen er færdig, og kom med når jeg inviterer til fest og fejring 🥳❤️

https://miriamveksebo.dk/bogen

27/02/2022

“Du er nem at elske”.

Det budskab kom til mig imens jeg mediterede en aften for lang tid siden. Jeg kunne mærke hvordan den sætning løsnede, og lagde sig som et vigtigt lag over alt det arbejde jeg havde gjort med selvkærlighed. Siden den aften har jeg båret den sætning med mig.

Måske har du følt dig elsket, men alligevel fået ind, at du skulle være på en bestemt måde for at blive elsket? Måske har du ikke følt dig elsket, og har måtte lære dig selv, hvad det vil sige at være elsket? Hvordan det mærkes, og hvad det betyder? Måske er du på vej? Måske ingen af delene, eller en mellemting.

Uanset hvad, så er det vigtigt for mig, at lade dig vide, at du er nem at elske (hvis du ikke vidste det i forvejen). Ikke nok med, at du altid har været værdig og nok til kærlighed, du er også nem at elske.

Du er nem at elske. Virkelig.

❤️

01/07/2021

Perfektion er et skjold vi bruger, i håbet om at undgå blandt andet skam, skyld, følelser af mindreværd og dom. Perfektion forsøger at hjælpe os med at undgå sårbarhed.

I virkeligheden forhindrer perfektionen os i at blive set. Når vi ikke bliver set, er det svært at skabe ægte relationer med dyb samhørighed. Når vi ikke ønsker at. vise os selv, er det svært at bygge et liv med plads til hele os.

Det kræver sårbarhed. Livet kræver sårbarhed.

Perfektion hjælper os med at undgå sårbarhed, ved at undgå livet.

Når vi er perfektionistiske lider vi ofte af en dyb ensomhedsfølelse, og ofte også en følelse af ikke rigtigt at leve frit og helt.

Hvis du kan genkende det, så kan det være hjælpsom at minde dig selv kærligt om, at perfekt er defekt, og spørge dig selv: “Hvilken lille ting kan jeg gøre i dag, for at øve mig i sårbarhed?”

Med stor kærlighed,
Miriam

21/06/2021

“Jeg er bange for forandring”
“Jeg er bange for at intet forandrer sig”

❤️

15/05/2021

Du har fuld tilladelse
..til at føle dig grim, og stadig have det godt med dig selv
..til at lave fejl, og stadig føle dig rigtig
..til at føle at du sidder fast, og stadig føle dig på rette vej
..til at elske nogen, og stadig sige farvel til dem
..til ikke at kunne forklare din grænse, og stadig sætte den
..til at føle dig bagud, og stadig tage en pause
..til at have problemer, og stadig mærke ro
..til at bestemme dig, og til at ombestemme dig
..til ikke at føle at du giver mening, og stadig tage den frihed og plads du behøver

Du har fuld tilladelse til at være hele dig, på alle de måder det indbyder til.

Ingen kan tage tilladelsen fra dig.

Kun du kan tage tilladelsen til dig.

Med stor kærlighed,
Miriam

12/05/2021

Fra liveudsendelse om frygten for personlig udvikling. Her er en af de pointer jeg lavede, skåret til i bite-size. Du er hjerteligt velkommen til at få hele snakken med, kom ind og vær med i vores lukkede, og kærligt støttende fællesskab Rebeller & Mønsterbrydere:

https://www.facebook.com/groups/rebeller

26/04/2021

En lille kærlig mandagshilsen fra mig til dig ❤️

20/04/2021

I marts blev jeg interviewet til programmet Gravegruppen, hvor de undersøgte sagen om en dreng, der er blevet bortført af sin mor. Jeg var inde og dele lidt omkring oplevelsen og konsekvenserne af at blive bortført. Da jeg var 3 år gammel bortførte min far mig til Algeriet, jeg kom hjem igen da jeg var 6 år.

Programmet er ude nu.

Selvom der selvfølgelig er blevet beskåret rigtig meget i optagelserne, og der kun er ca 1 minut med af de tre kvarter vi talte, så føles det enormt meningsfuldt at stille op om så underbelyst et emne. Der sker mange flere bortførelser end mange tror, og bare i 2020 var der 113 åbne sager.

Må børnene komme trygt og godt hjem igen, og få den hjælp og støtte de har brug for, for at kunne bearbejde det de har været ude for.