Hold i nakken, spændingshovedpine, rygsmerter, løberknæ, eller andre muskullære spændinger i kropppen - Ja, listen kan blive lang, alt afhængig af hvem man spørger. Der er mange forskellige symptomper på ubalance, stress eller generel smerte i krop og sjæl. Massage er helt sikkert en af de ældste, og mest enkle af alle lægelige behandlinger vi kender til. I de gamle kulturer, især i østen, anses det for ganske naturligt, at mennesker i alle aldre har godt af regelmæssig massage. På trods af at dens værdi altid har været anerkendt blandt sportsfolk her i den vestlige verden, har brugen af massage først i de senere år vundet indpas på andre områder også. Alt for mange mennesker er bange for at røre ved hinanden. Forskning viser dog mere og mere tydeligt, at berøring er uhyre vigtig; og berøring er jo netop kernen i massage. Flere undersøgelser har vist, at massage opbygger patientens vilje til at komme sig, og er dermed med til at fremskynde helbredelsesprocessen. Massage har mange gavnlige effekter og virkninger for alle mennesker. Massage kan virke berogligende og afslappende, samtidig med den faktisk også kan stimulere kroppen på mange måder. Massagen kan ydermere lette muskelspændinger, være med til at fjerne hovedpine og evt. søvnløsbesvær, smertelindre, hjælpe kroppen af med affaldsstoffer, og virke blodtryksnedsættende. Tja, jeg kan godt høre det lyder som et vidundermiddel, men det er det jo faktisk også. Når det så er sagt, så lad mig slå en ting fast! Der er intet hokus pokus, eller på ingen måde nogen skjult agenda ved massage - det er lige til, og ret let at forstå sig på. Forskellen på god eller dårlig massage, er som regel kun et spørgsmål om udøverens evner og indlevelse. Når man i praksis arbejder med massage, opdager man, at der er en hel del psykologi involveret også - massage er ikke blot noget fysisk. Man arbejder sig hen imod en forståelse af den person, man behandler, gennem sin indlevelsesevne. Som enhver god terapeut og behandler ved, er dette rodfæstet i ens indre beslutning: Jeg er her, og er kommet for at hjælpe dig. Det er de små valg, du tager i livet, der nogen gange gør den største forskel.