20/05/2026
Over de senere år har mit arbejde - med klienter og i grupper på fx fordybelsesophold - taget mere og mere en drejning i retning af at hvile på et non-dualt fundament.
Jeg laver stadig psykoterapi, healing, samtaler og mentorforløb på "den spirituelle vej". Det tager blot udgangspunkt i en forståelse af, at "det hele" ikke blot hænger sammen, men i virkeligheden ER det samme.
Det har jeg skrevet et par blogindlæg om, og du kan læse det første der, hvis det vækker genklang i dig, eller du er nysgerrig på, hvad det mon betyder.
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller der bare er noget, der giver resonans, er du velkommen til at skrive herunder.
Her er en del af teksten:
"Non-dualitet er en gammel filosofisk og kontemplativ tradition - med rødder i indiske, tibetanske og senere vestlige strømninger - som peger på, at det vi i grunden er, ikke er adskilt fra det, vi søger. At den dybeste virkelighed ikke kan deles op i "det her er mig" og "det der er det, jeg leder efter eller som ikke er mig". At alt det, vi normalt opfatter som modsætninger - subjekt og objekt, indre og ydre, mig og verden - kan i sin essens ikke adskilles.
Det lyder selvfølgelig enormt abstrakt og mentalt. Men i praksis peger det på noget meget enkelt: at den ro, klarhed, frihed eller forbindelse, vi længes efter, ikke er noget uden for os. Det er noget, der allerede er - og som vi til tider kan miste kontakten med, men ikke kan miste. Og at det faktisk også er det modsatte af mentalt, men noget som er dybt kropsligt erfaret og oplevet. (Men i respekt for det non-duale, vil vi så alligevel inkludere det mentale)"
Kærligst Jane Mejlhede
En af de vigtigste pointer for mig er, at det non-duale ikke er noget andet. Det er ikke et separat lag, vi når til, når personligheden er repareret eller poleret. Det er ikke en højere bevidsthed, vi opnår, når vi har gjort vores indre arbejde