01/08/2024
✨ Ægte fæller, modgang og medgang ✨
Inden jeg begynder min beretning vil jeg minde om, at i morgen den 2/8-24 er sidste chance for at tilmelde dig nymåne kvindecirkel søndag på Gjøl ❤️🙏🏼🤗 Det er en mindre cirkel denne gang, hvor vi skal arbejde med manifestation i løvens styrke 🔥 Samt som altid hjerteåbning med mama kakao, fællesskab og nærvær 💖 Tilmelding i pb - få pladser tilbage ✨
Og så til min deling om at finde sin flok. 🤗
I sommerferien delte jeg nogle tanker om ensomheden, som flere af jer genkendte fra eget liv. Det her med at sige farvel, til relationer, uden egentlig at føle at der kommer andre i stedet. 😅 At tillade sig selv at mærke og favne ensomheden, så transformationen kan få plads til at ske 🙏🏼
I dag bliver mit skriv om ensomhed og fællesskab lidt længere, så lav lige en kop te-kaffe og sæt dig godt til rette. 🤭💞
Igennem livet har jeg efterhånden et par gange oplevet at hele vennegrupper faldt fra… Tiden var rundet ud og vi skulle ikke følges længere tydeligvis. Ofte sker det langsomt person for person, men det hænder at det føles som om man den ene dag er del af en flok, og næste dag er helt alene. 🥹
Jeg plejer at sige, at nogle mennesker lander i vores liv - dem skal vi gå med kort tid. De er her for at skabe læring for os på flere måder. Andre lander i vores liv - og dem går vi med længe. De er her også for at skabe læring og fællesskab. Men ofte dybere og mere længerevarende læringer. Den sidste gruppe mennesker der kommer ind i vores liv, er dem vi skal føles med resten af livet. De er vores fællesskab, vores sjælsfamilie, vores livsvidner. De er også læremestrer, for vi kan ikke være i relationer uden at lære af hinanden, men deres roller som fæller og vidner er dybere. Stærkere. Og herigennem lærer vi de største lektioner.
Men som jeg antydede sidst og nævnte i starten af skrivet her, så har jeg de seneste år været i en fase af afvikling. Få af mine ægte fæller (ikke at forveksle med ægtefæller) går med mig fortsat, men ellers har tiden båret præg af afvikling, og det er altid en virkelig hård proces!
Den bringer ofte følelse af at føle sig forladt, ensom og alene, men bag den er jeg denne gang kommet endnu dybere i kontakt med en dyb og helt ned på celleplan forståelse af Oneness, som har været en utrolig vigtig gen-husken for mig. 💞 Så selvom det har været hårdt, så er jeg aldrig blind for gaverne i processerne. 😉
Igennem årene er jeg samtidig landet i fællesskaber, som har været sjælsgenkendelser og hjertemøder, og de steder har jeg været heldig at samle ægte fæller op. 🤗 Min udfordring har dog været at jeg har haft en tendens til at møde de fæller, som bor fysisk langt fra mig. 😅 Og selvom telefonsamtaler, lydbeskeder og tekst varmer hjertet, så efterlader det stadig en følelse af at være fysisk alene.
Så du jeg skrev et opslag om manifestation da jeg kom hjem fra ølejr?? Hvor jeg fredag på ølejr ønskede en bestemt plante? Og søndag morgen stod den foran min dør på Gjøl?? 🤭
Sådan en smuk manifestation har jeg skabt igen - og denne gang i forhold til fællesskab, ægte fæller og hjertemøder. 🥰❤️
Jeg er jo 100% solo mor for Marie, og selvom det er fantastisk og en vidunderlig rejse, så er det også bare hårdt. For vores netværk tæt på, er fyldt med kærlighed, men det er sparsomt. Vi har stort set kun mormor og morfar til aflastning, og vi elsker dem og de os. Men min mor er handikappet, og overskuddet til aflastning er selvsagt derfor mindre. 🥹❤️🙏🏼
For en tre dage siden fik jeg tanken: Vi må lave et opslag, hvor vi søger reserve bedsteforældre til Marie. Erstatningen for den farmor og farfar der ikke findes. Måske burde jeg lave opslaget i vores lokale gruppe?? 😅
Og så slap jeg den. Vidste jeg også lige måtte have en snak med min mor om det. For handler jo på ingen måde om erstatning men om tilføjelse, og det var vigtigt for mig at få talt om, men vi skulle være sammen to dage efter, så der kunne vi få en snak. 🤗❤️
Dagen efter købte jeg endelig et bålfad til vores lille gårdhave og i førnævnte lokale gruppe skrev jeg hvor jeg kunne købe brænde og flere meldte sig og inden der var gået 30 min havde jeg fået leveret brænde til min dør. (Se det er også fællesskab der er værd at skrive om i en større skala, men lige så hjertevarmt og vigtigt)
Dette opslag medførte at jeg fik en privat besked, afledt af mine kvindecirkler, med ønske om at starte en mandecirkel (- og JA DA!!! 🤩🔥🔥) Og det skriv mundede på ganske kort tid ud i en invitation til en kop kaffe og en snak dagen efter.
Så i går brugte vi eftermiddag med vores nye familie, hjertevenner, reservebedster, sjælevenner og landede hjemme opfyldt af kærlighed og taknemmelighed og med masse snak og udveksling i hjertet. ✨❤️
Fællesskaber opstår de mest tilfældige måder, på de mest uventede tidspunkter og jeg mærker at mine år med afvikling endlig er vendt.
Det startede denne sommer, hvor temaet har været opbygning, nye venskaber og fællesskaber. Med åbning af mine cirkel fællesskaber, vores ølejr og styrkelsen af eksisterende venskaber er livet med ægte fæller igen åbnet. ✨💖💞
De kommende måneder vil jeg bygge videre på fællesskaber. 🤩 Både de private, men også mine smukke kvindefællesskaber, mine kommende walking cirkles og mine mandecirkler, som har kaldt længe, men nu har fået skub til at blive skabt. 🔥
Så kære du, uanset om du er i afvikling, opbygning eller du har landet dit smukke fællesskab, så vid alt har en plads. Døre må lukkes og hjerter åbnes. Det er en naturlig del af livsvandringerne. 👣
Savner du fællesskab så tilmeld dig de fællesskaber jeg faciliterer. Jeg har igen og igen set, hvordan det skabes hjertemøde og dannes venskaber i smukke cirkel fællesskaber. 💖💞🔥❤️✨
I kærlighed,
Zanna Ibina