
05/12/2022
DSJ Malergruppe bliver en del af norske Håndverksgruppen
DSJ Malergruppe bliver en del af Håndverksgruppens satsning i Danmark. Håndverksgruppen er blandt de førende aktører inden for maler-, gulv-, murer- og flisearbejde i Norge, og koncernen er nu i fuld gang med at etablere sig i Danmark.
DSJ Malergruppe blev etableret i sin nuværende form i 2004 og består af syv virksomheder, der leverer alle malerydelser til private- og offentlige virksomheder, kommuner og boligselskaber. Virksomheden ligger i København med afdelinger i Syd- og Vestsjælland, har 90 ansatte og en omsætning på 85 millioner kroner.
"Vi har været i tæt dialog med Håndværksgruppen og har været imponerede over den måde, de arbejder på. Vi deler forretningsfilosofi og tanker om fremtiden. At organisere flere virksomheder over et større geografisk område er noget, vi selv har gjort med de syv virksomheder, vi består af i dag – og det er noget, vi har ønsket at bygge videre på. At vi også kan beholde vores egen identitet og lokale tilhørsforhold på den kommende rejse, har været vigtigt i beslutningen, siger administrerende direktør Johannes Jakobsen i DSJ Malergruppe.
Alle virksomheder i Håndverksgruppen bevarer deres traditionelle firmanavne og bygger videre på styrken ved at være lokale, med deres engagement og nærhed til medarbejdere og kunder. Derudover har virksomhederne mulighed for at videreudvikle sig ved at dele faglig viden, erfaringer og bedste praksis.
- Vi er meget stolte over, at DSJ Malergruppe har valgt os, og vi glæder os til at vokse sammen i Danmark. Det er en veldrevet virksomhed med et godt lokalt tilhørsforhold, og som deler vores værdier, siger administrerende direktør Øyvind Emblem i Håndverksgruppen.
Et af flere malerfirmaer, der tilslutter sig Håndverksgruppen
DSJ Malergruppe er en af flere virksomheder, der nu bliver en del af Håndværksgruppens satsning i Danmark. Håndverksgruppen er allerede veletableret i Sverige, ud over at være blandt de førende aktører inden for overfladebehandling i Norge.
"Det er vigtigt for os at udtrykke taknemmelighed og respekt for de virksomheder, der er med på rejsen i Danmark. Vi er imponerede over deres professionalisme, deres lange traditioner og ekspertise, og ikke mindst af folkene bag disse virksomheder, siger Emblem.
Købsprisen er fortrolig mellem parterne, men alle ejerne geninvesterer en væsentlig del af salgsprisen og bliver aktionærer i Håndverksgruppen.
Fakta om Håndverksgruppen
• Håndverksgruppen omfatter 94 virksomheder, der udfører alle former for overfladebehandling. Koncernen har til formål at professionalisere branchen ved systematisk at investere i bæredygtighed og miljø, arbejdsliv og faglig kvalitet i hele Norden.
• Håndverksgruppen vil udnytte lokal forankring og markedskendskab sammen med stordriftsfordele.
• Håndverksgruppen har aktiviteter i hele Norge samt dele af Sverige og Danmark
• Koncernen har en samlet omsætning på omkring NOK 4,5 milliarder og tæt på 3.000 medarbejdere.
• Håndverksgruppen er ejet af FSN Capital og medarbejdere.