26/04/2026
Jeg er i gang med at udvide min faglige værktøjskasse med fokus på det før-sproglige.
I arbejdet med min eksamen i spædbarnsterapi er jeg igen blevet mindet om noget, jeg ofte møder:
Hvor let vi kan komme til at tænke, at det, et barn har været igennem tidligt i livet, også i fosterstadiet ikke sætter spor.
“Barnet var jo inde i maven eller barnet var jo så lille – kan det overhovedet huske noget?”
Ja.
Kroppen husker.
Det, der ikke blev mødt eller forstået dengang, kan vise sig senere –
som uro, som noget svært at sætte ord på, eller som en følelse af ikke helt at kunne finde ro.
Og det gælder ikke kun børn.
Jeg møder det også hos voksne.
Spædbarnsterapi er for mig en måde at arbejde med netop det.
Både med barnet, hvor forældre ved, at noget har været svært tidligt,
og med den voksne, der kan mærke, at noget stadig påvirker – uden helt at kunne forklare hvorfor.
Det kan være:
-Traumer for fostret i graviditeten
- Adskillelse- forladthedsfølelse
- Indlæggelser
- Operationer
- Eller andre traumatiske oplevelser i det før sproglige ( inden 3 års alderen)
For mig handler det ikke om at “fikse” noget, men om at klienten føler sig forstået, set og mødt.
Så sker der ofte noget andet, noget falder til ro.
- Hvis du kan genkende noget af det- enten hos dig selv, dit barn, eller nogen du kender - er du velkommen til at række ud eller dele mit opslag.
Kisbye terapi
Anja tlf. 24984382