07/01/2026
Du lægger mærke til stemninger, og nogle gange endda uden rigtigt at bemærke det. Derefter tilpasser du dig lidt.
Holder igen med det, der kunne skabe uro.
Det er ikke et bevidst valg.
Det er noget, der langsomt bliver en måde at være i verden på.
Med tiden kan du komme så langt væk fra dig selv, at det bliver svært at mærke, hvad der egentlig føles rigtigt for dig.
Du begynder at tvivle på dine egne fornemmelser - din intuition bliver der skruet ned for.
Ellere rettere, din handling ud fra din intuition, svækkes.
Tænker lidt for længe, før du siger noget.
Og indeni opstår der en træthed, som ikke forsvinder af pauser.
Den indre uro handler om, at du har været for længe på overarbejde i forhold til andres behov.
Vejen tilbage starter nænsomt.
Med små øjeblikke, hvor du stopper op.
Lytter indad.
Og giver dig selv lov til at tage det, du mærker, alvorligt.
Hvis du genkender dig selv i dette, har jeg skrevet mere om netop den bevægelse her – når hensynet tager over, og forbindelsen til dig selv bliver svagere:
👉 https://liivsterapi.dk/gaver/blog/hensynsbetaendelse-mistet-dig-selv-i-narcissistisk
Kærligst
Dorte Liiv
Reg. psykoterapeut for krop, sind og sjæl