Evidensia Karlslunde Dyrehospital

Evidensia Karlslunde Dyrehospital Vagt- og Henvisningshospital. Laver undersøgelser og operationer, som kræver specialviden og udstyr.
(203)

17/04/2026

Her amputeres Walthers “corkscrew tail” - ja, altså proptrækker-hale 🍾

Walther er en fransk bulldog som blev henvist til operation. Han havde i flere måneder haft smerter omkring halen og problemer med betændelse.
Det kan vi godt forstå! For hans hale var helt snoet og havde samlet en del skidt i folderne 😐

Vores dygtige dyrlæge Kasper valgte at amputere halen, for at spare Walther for flere smerter og på samme tid mindske risikoen for infektion i området ❤️

Operationen gik godt og Walther havde det godt til sit kontrolbesøg 2 uger senere 🌟

14/04/2026

🐶🪱Spar 20% på test for hjerte- og lungeorm 🪱🐶

Vi giver i resten af april og hele maj måned 20% rabat på test for hjerte- og lungeorm!

Mange hunde bliver smittet med fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) eller rævens lungeorm (Crenosoma vulpis). Hunden kan smittes ved, på den ene eller den anden måde, at indtage slim fra en snegl, som betegnes som "mellemvært" for parasitterne 🐌

De mest almindelige symptomer er:
🤧 Hoste
😮‍💨 Vejrtrækningsbesvær
😴 Træthed

Nogle hunde kan dog være inficerede, uden at udvise symptomer det første lange stykke tid. Derfor anbefaler vi, at man får sin hund testet jævnligt, gerne 1-2 gange om året 📆

💩💩 Ønsker du din hund testet?
Kom forbi med 3 afføringsprøver uden aftale. Disse afleveres hos os eller en anden Evidensia klinik mandag til torsdag mellem kl. 8-15 💩💩

10/04/2026

Et stort stykke æble satte sig fast i Nikos spiserør 😰

Nikos ejer tabte uheldigvis et 1/4 æble, og det skyndte Niko sig selvfølgelig at sluge, inden hans hundeven fik fat i det. Han begyndte kort tid efter at kaste op, men der kom kun en smule skum. Senere hen på dagen blev Niko tiltagende dårlig og fik derfor en tid i skadestuen 🏨

Vi tog røntgenbilleder, som viste en ca. 5 x 3 cm struktur i spiserøret og dette bekræftede vores mistanke om, at æblet havde sat sig fast i spiserøret 😬

Vi besluttede i samråd med Nikos ejer, at lave en kikkertundersøgelse for, enten at trække fremmedlegemet op eller skubbe det ned i mavesækken. Det viste sig at være en umulig opgave at få æblet op, da det sad meget godt fast. Heldigvis lykkedes det dog at få skubbet det ned i mavesækken i stedet, så det kunne blive opløst af mavesyren 🙏
Ud over æblet havde Niko også spist et par små pølser, som ikke var kommet videre til mavesækken på grund af æblet.

👉 Husk: Selv helt almindelige fødevarer som æbler kan give problemer, hvis de sluges i for store stykker. Hvis dit kæledyr pludselig forsøger at kaste op uden resultat, savler meget eller virker utilpas efter at have spist, bør man kontakte sin dyrlæge.

Vi er glade for, at Nikos ejere reagerede hurtigt og det hele endte godt 💛

05/04/2026

Bella fik lavet akut kejsersnit i skadestuen 🚑🏥

Bella kom til os akut om natten, da hendes fødsel desværre var gået i stå og hun havde grønligt flåd fra skeden. Da vores dyrlæge undersøgte Bella, viste det sig, at en hvalp lå og blokerede fødselsgangen. Sammen med hendes ejer traf vi derfor beslutningen om, at lave et akut kejsersnit.

Hvalpen som sad fast i fødselskanalen overlevede desværre ikke, men der kom heldigvis 3 sunde og raske hvalpe til verden 🙏

Mor Bella og hvalpene har det alle sammen godt den dag i dag. Vi ønsker dem alle et fantastisk liv ❤️

Du bør kontakte dyrlægen hvis følgende fødselsproblemer opstår:
⚠️ Den første hvalp/killing er ikke kommet 4 timer efter de første veer
⚠️ Tæven/hunkatten har haft presseveer i over 30 minutter, men der fødes ikke nogen hvalpe/killinger
⚠️ Grønligt flåd fra fødselsvejen uden der er født hvalpe/killinger
⚠️ Der går mere end 2 timer mellem to hvalpe/killinger
⚠️ Fødslen bør af hensyn til hunden ikke foregå i mere end et døgn. Dette gælder dog ikke for katte, da hunkatte kan føde killinger med døgns mellemrum

✨ NYHED! ✨ Vi har arbejdet i hemmelighed det sidste år… og i dag kan vi endelig fortælle det:Vi har udviklet en AI‑app, ...
01/04/2026

✨ NYHED! ✨ Vi har arbejdet i hemmelighed det sidste år… og i dag kan vi endelig fortælle det:

Vi har udviklet en AI‑app, der kan oversætte dyrenes tanker! 🤯🐶🐱🐰

Appen bruger avanceret AI til at analysere kropssprog, lyde, puls og mere end 12.000 adfærdsdata – og kan derefter oversætte dine kæledyrs tanker direkte til dansk i realtid. 😍

Vi har allerede testet systemet på vores egne hunde og katte, og lad os bare sige:
Vi har lært en hel del! 😅

Prøv lige at se på billederne her!

Vi glæder os til at bruge teknologien i konsultation fremover – og til at høre, hvad dit kæledyr tænker!

🐣☀ Åbningstider i påsken ☀🐣Påsken nærmer sig med hastige skridt! Vores skadestue har som altid åbent hele påsken 💪Åbning...
30/03/2026

🐣☀ Åbningstider i påsken ☀🐣

Påsken nærmer sig med hastige skridt! Vores skadestue har som altid åbent hele påsken 💪

Åbningstiderne er som følgende:
🐥 30/3: Åbent 8-18, vagt fra kl. 18
🐥 31/3: Åbent 8-17, vagt fra kl. 17
🐥 1/4: Åbent 8-17, vagt fra kl. 17
🐥 2/4: 24 timers vagt
🐥 3/4: 24 timers vagt
🐥 4/4: 24 timers vagt
🐥 5/4: 24 timers vagt
🐥 6/4: 24 timers vagt

Vi ønsker jer en rigtig dejlig påske 💛

🐣🌼 Skal din hund eller kat forkæles lidt ekstra i påsken? 🌼🐣Påsken nærmer sig og i den forbindelse synes vi, at jeres kæ...
27/03/2026

🐣🌼 Skal din hund eller kat forkæles lidt ekstra i påsken? 🌼🐣

Påsken nærmer sig og i den forbindelse synes vi, at jeres kæledyr fortjener lidt ekstra forkælelse!

Vi har lavet lækre påskeæg til hunde og katte, der indeholder både lækre og sjove ting, som de kan hygge sig med i påsken 🐶🐱

Kom endelig forbi og se vores udvalg 💛

🎉🥳🎉 Tre af vores dygtige veterinærsygeplejerskeelever Nikoline, Tilde og Celina skal til den afsluttende eksamen henhold...
25/03/2026

🎉🥳🎉 Tre af vores dygtige veterinærsygeplejerskeelever Nikoline, Tilde og Celina skal til den afsluttende eksamen henholdsvis i dag og i morgen og kan derefter kalde sig uddannede veterinærsygeplejersker 🎉🥳🎉

Vi er så stolte af dem alle tre og ønsker dem held og lykke med deres eksamen! 🤩❤️

23/03/2026

Vidste du godt, at vi tilbyder MRI-scanning? 🧐🧲

MRI (Magnetic Resonance Imaging) er en avanceret billeddiagnostisk undersøgelse baseret på magnetfelter og radiobølger 🤓

MRI-scanninger giver os detaljerede billeder af dyrets krop, og især af det bløde væv, som hjerne og rygmarv. Den særlige teknik der bruges ved en MRI-scanning gør, at der kan ses tilstande, der ikke er synlige på røntgenbilleder eller ved en CT-scanning.
Det giver os mulighed for endnu bedre diagnosticering af sygdomme i disse dele af kroppen, og i sidste ende den bedste behandling af dit dyr 🙏

Ønsker du at høre mere? Så kontakt os på 46151525 for yderligere information ☎

20/03/2026

Emil er en glad og aktiv fransk bulldog, som akut mistede følelsen i sine bagben 🙁

Ud fra hans symptomer mistænkte dyrlægen, at det skyldtes en diskusprolaps. Han blev derfor CT-scannet, hvor tilstanden kunne bekræftes 💔

En af vores dygtige ortopædkirurger Line fjernede diskusprolapsen under operation, for at lette trykket på rygmarven, så Emil igen kunne gå.

Efter operationen har Emil gennemgået et intenst forløb hos vores veterinære fysioterapeut Maria, som har hjulpet ham på benene igen 🌟

16/03/2026

💦 Nyt bånd til waterwalkeren i vores rehab afdeling 💦

Vi har fået skiftet båndet i vores waterwalker her på dyrehospitalet – og det er vi rigtig glade for!
Det gamle bånd var simpelthen slidt op af alle de søde hunde, som har været igennem vores rehab afdeling 🐕

Et stort tak til vores søde og dygtige håndværker Michael, som var forbi og sørgede for at få det nye bånd monteret 🙌

Vores personalehund Liva var den allerførste til at teste det nye bånd og det blev heldigvis godkendt med det samme 🌟

13/03/2026

🌟 Vi søger 2 nye veterinærsygeplejerskeelever 🌟

Er du passioneret omkring dyr og deres velfærd og drømmer om at arbejde med dyr hver dag? Så er dette din chance! Vi søger engagerede og omsorgsfulde veterinærsygeplejerskeelever, der vil være en del af vores dedikerede team 🐾

Hos os får du mulighed for, at deltage i en travl og spændende hverdag. Vi sætter fagligheden højt og humøret endnu højere! 🤩

🔍 Hvad vi tilbyder:
🐾 Oplæring fra veterinærsygeplejersker og dyrlæger med højt fagligt niveau
🐾 Personlig mentor som hjælper og støtter under dine praktikperioder
🐾 Flere elever at støtte sig op ad og sparre med
🐾 En spændende hverdag med cases man ikke ser på alle klinikker/hospitaler

📧 Sådan ansøger du: Send din ansøgning og CV via vores jobportal:
https://jobportal.evidensia.dk/jobs/7368357-veterinaersygeplejerskeelev-til-evidensia-karlslunde-dyrehospital

Vi glæder os til at høre fra dig! 🐶🐱

Adresse

Greve Main 41
Greve Municipality
2670

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Evidensia Karlslunde Dyrehospital sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type

Vagt og henvisningshospital

Evidensia Karlslunde dyrehospital modtager patienter henvist fra dyrlæger over hele landet. Vi udfører avancerede undersøgelser og operationer, som kræver særlig specialviden og udstyr. Vi har 24 timers skadestuevagt for akut opstået sygdom eller skader.

Vi fungerer også som en almindelig dyreklinik og tager os af alle former for almindelige undersøgelser, vaccinationer og behandlinger.