12/08/2023
Et uddybende og fint skriv om skam som en emotionel beskyttelses strategi.
Ligesom vrede i sig selv ikke er dårligt, men handler om grænser, er skam i sig selv ikke en dårlig ting. Hvor ubehagelig og nedlukkede skam end måtte være, er det en beskyttende og medfødt del af den menneskelige oplevelse, der skaber afstand på indersiden og ydersiden.
At udskamme andre er aldrig i orden og er en del af det gamle paradigme, der på mange måder stadig har sit greb om os (i forældreskab og i vores moderne samfund). Og som forældre skal vi hjælpe vores børn tilbage fra skam, når de lander i den, for at hjælpe dem med at regulere ind og ud af skam og af de følelser, som skam lukker i for.
Men evnen til at føle skam er ikke noget vi skal slippe af med og vil omvendt ende i skamløshed - den anden side af medaljen, hvor andre ender med at bære den skam, man ikke kan bære. Skam i sin ekstrem - og når den bruges til at kontrollere andre - er roden til meget af den vold og smerte, vi ser i mange kulturer rundt om i verden. Men skam i sig selv er en dyb beskyttelsesmekanisme, der kan hjælpe os med at holde vores hjerter og sjæle uskadte og intakte.
(Mere om skam i senere opslag og artikler)