03/03/2026
Vil du skrue op for kostfibrene – uden at skrue op for kalorierne?
Danskernes kostvaner 2021–2024 viser, at vi generelt får for få kostfibre. Og det er ærgerligt! Kostfibre kan nemlig ikke nedbrydes af vores fordøjelse – i stedet fungerer de som næring for tarmfloraen, som er vigtig for vores sundhed.
Fuldkornsprodukter som rugbrød og havregryn er gode kilder til kostfibre. Men hvis dit energiforbrug er lavt, eller du ønsker vægttab, kan der hurtigt følge flere kalorier med, end du har brug for.
👉 Gå i stedet efter grove grøntsager og produkter med hvedeklid. Her får du masser af kostfibre – men færre kalorier.
Små justeringer kan gøre en stor forskel 💚