21/06/2025
🔒 Frihed og privatliv fortjener respekt – også i sikkerhedens navn
Regeringens forslag til en ny PET-lov bekymrer mig.
Ikke fordi jeg er imod, at Danmark beskytter sig mod trusler – selvfølgelig skal vi det. Vi skal for enhver pris bevare vores frie åbne liberale demokrati.
Men fordi balancen mellem sikkerhed og frihedsrettigheder vil tippe i en retning, hvor almindelige, lovlydige borgere vil blive overvåget præventivt, hvis loven vedtages.
Det strider mod den grundlæggende demokratisk idé om at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist – og at staten ikke skal følge med i, hvad vi tænker, skriver eller siger, bare for en sikkerheds skyld.
Jeg tror på et samfund, der bygger på tillid – ikke mistillid. Og jeg tror på, at vi godt kan tale åbent om, hvordan vi skaber tryghed uden at ofre vores frihed.
Derfor er jeg hovedstiller på dette borgerforslag:
👉 “Nej til ny PET-lov – ja til frihed og privatliv”
📌 https://borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-20473
Det er ikke et opgør med nødvendigheden af sikkerhed. Det er et forsvar for det Danmark, vi gerne vil være – åbent, frit og med respekt for det enkelte menneske.
Hvis du – ligesom jeg – ønsker, at vi tager denne debat i fuld åbenhed og med respekt for vores frihedsrettigheder, så håber jeg, du vil overveje at støtte forslaget.
✍️ Skriv under – og meget gerne:
🔁 Del opslaget, så endnu flere bliver opmærksomme på, hvad der er på vej.
Det handler ikke om partipolitik. Det handler om vores fælles frihed - også i fremtiden.