12/08/2025
Et uerstatteligt tab – til minde om Peter Lund Madsen
I dag føler jeg et stort personligt og fagligt tab.
Peter Lund Madsen er ikke længere blandt os.
For mig har han været en uvurderlig inspirationskilde – et menneske, jeg har lænet mig op ad i min udvikling og i mit arbejde med mennesker. Hans bog “Når børn og unge får angst” ligger fast i min klinik i venteværelset og har været en fast følgesvend i min klinik, og mange af mine klienter har indirekte fået glæde af hans klare formidling, hans indsigt og hans evne til at gøre komplekse ting forståelige og nærværende.
Peter havde en sjælden evne til at tale om psykisk sårbarhed på en måde, der gav håb. Han formidlede viden med både varme, humor og dyb respekt for menneskers kamp – og for de mennesker, der står ved siden af dem. Han var ikke kun en hjerneforsker; han var en brobygger mellem videnskaben og menneskelivet.
Det er et enormt tab for alle, der arbejder med mentale udfordringer, og for de mange, der lever med dem. Han var en stemme, der gjorde det lettere at tale om det svære, og han hjalp med at nedbryde den mur af tabu, som alt for mange møder.
Som Peter Qvortrup Geisling sagde: “Det hul, han efterlader, er der ingen, der kan fylde ud.” Og det mærkes.
Dansk Psykiatrisk Selskab kalder ham en “dybt respekteret og højt skattet kollega” .
Svend Brinkmann kaldte ham en “videnskabens gentleman” og beskrev ham som en “radiofonisk storebror”  .
Reaktionerne er præget af dyb taknemmelighed, respekt og en påmindelse om, hvor stor hans påvirkning har været både fagligt og menneskeligt
Tak, Peter, for din stemme, din viden og dit hjerte.
Din arv lever videre i alle os, du har inspireret.