
29/03/2025
"Når kroppen stadig råber, efter krisepsykologen er gået…"
I sidste uge blev jeg ringet op af en leder i kommunen.
En af hendes medarbejdere havde været ude for en voldsom episode med en borger – en oplevelse, der havde rystet hende dybt.
Hun havde talt med en krisepsykolog, og det havde været en lettelse at få sat ord på det, der var sket.
Men der var noget, der stadig sad fast.
Hun kunne mærke, at hendes krop blev ved med at spænde op.
At hun stadig var i alarmberedskab, også selvom hverdagen var gået videre.
At hun havde svært ved at finde ro.
Når ledere begynder at række ud og se, at det nogle gange kræver mere end samtaler –
at kroppen skal have hjælp til at slippe –
så bliver jeg virkelig taknemmelig.
Torsdag kom medarbejderen så hos mig.
Hun var fyldt med tegn på, at hendes nervesystem stadig kørte på højeste alarmniveau.
Efter sessionen rejste hun sig op med en ny fornemmelse:
"Jeg tror ikke jeg har mærket ro i min krop på denne her måde rigtig længe!
Jeg føler mig levende.
Som om der er blevet plads i mig igen. Plads til at trække vejret."
Og det er lige præcis dét, der sker, når kroppen får lov til at slippe noget, den har båret for længe.
Kontakt mig for en gratis afklarende samtale: 22 42 40 41
Kærligst, Lisa🌸