07/04/2026
Jeg er i gang med min uddannelse som hunde- og kattefysioterapeut, og fra den 5. juni åbner jeg op for hundemassage. Det betyder, at du nu kan booke tider fremadrettet om fredagen og lørdagen.
Når du kommer til første konsultation, starter jeg med at filme din hund for at se nærmere på dens gangmønster. Derefter laver jeg en grundig gennemgang af din hunds krop og bevægelighed, inden den får en rolig og afspændende massage, der kan hjælpe med at løsne spændinger og skabe velvære.
Jeg lægger stor vægt på at tage mig god tid til både dig og din hund, så vi sammen kan finde ud af, hvad der giver mest mening for netop jer. Du får derfor også gode råd til øvelser og en lille træningsplan, som kan hjælpe din hund i hverdagen.
Jeg glæder mig rigtig meget til at møde jer og hjælpe jeres hund til mere bevægelsesglæde og velvære 🐶
Book din aftale på Hundefysioterapi@gmail.com