Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Regionshospitalet Hammel Neurocenter Regionshospitalet Hammel Neurocenter er et højtspecialiseret neurorehabiliteringshospital., som er en del af Hospitalsenhed Midt.

Retningslinje for denne Facebook-side:

Vi beder om, at alle indlæg holdes i en god tone, så alle brugere og besøgende får en god oplevelse. Vi er åbne for kritik og er her på Facebook for at være i dialog, men vi forbeholder os ret til i grelle tilfælde at slette indlæg og kommentarer, der er stødende, upassende eller indeholder nedsættende, personlige eller diskriminerende angreb på vores patien

ter eller medarbejdere. Det samme gælder indlæg, der har karakter af spam eller markedsføring. Vi gør opmærksom på, at det er en offentlig side, hvor alle kan læse med. Overvej derfor dette, før du skriver indlæg eller kommentarer af mere personlig karaktér om dit eget eller dine pårørendes sygdomsforløb. Fotos fra vores Facebook-side må ikke gengives uden forudgående aftale. Kontakt os på kommunikation@midt.rm.dk, hvis du vil bruge et foto. Spørgsmål:
Vi bestræber os på at besvare spørgsmål inden for 24 timer og inden for normal arbejdstid (hverdage kl. 8.00-15.30). Hvis du ikke får svar via denne side, kan du sende en mail til kommunikation@midt.rm.dk. Andet:
Sagsbehandling er ikke muligt via Facebook-siden, fordi vi dermed risikerer at offentliggøre personfølsomme oplysninger. Har du som patient eller pårørende en klage, henviser vi til hospitalsledelsen eller Patientklagenævnet. Læs mere om dine klagemuligheder som patient på https://www.sundhed.rm.dk/rettigheder/

🧠💬 Patienternes egne mål og håb som fokus i rehabiliteringsplanerne 💬🧠På den ene side balanceres håbet fint med realitet...
14/04/2026

🧠💬 Patienternes egne mål og håb som fokus i rehabiliteringsplanerne 💬🧠

På den ene side balanceres håbet fint med realitetssansen, og på den anden side bør patienternes håb have mere fokus i rehabiliteringsplanerne. Sådan lyder flere af patienternes stemmer i undersøgelsen af tilfredsheden på Hammel Neurocenter for 2025.

For mange patienter er et rehabiliteringsforløb ikke bare langt men også både komplekst og livsændrende. Derfor betyder det noget at blive mødt med nærvær, respekt og faglighed 🤝 Og netop det fremhæver patienterne: Personalet lytter, tager sig tid og skaber tryghed i en svær periode.

- Vores medarbejdere ønsker at gøre en forskel på et svært tidspunkt i patienternes liv, og vi er stolte over, at patienterne anerkender det og kvitterer med høj tilfredshed, fortæller chefsygeplejerske Tina Pasgaard.

95 procent af patienterne er samlet set tilfredse med deres forløb. En patient beskriver det som et forløb, der “giver tryghed og ro i hovedet” – midt i en tid, hvor meget ellers kan føles usikkert 💭

Men patienterne peger også på noget vigtigt: ønsket om endnu mere inddragelse. Her bliver det tydeligt, at håb ikke kun skal understøttes – det skal også være med til at sætte retningen 🎯

– Det er patienternes mål og håb, der er det centrale i rehabiliteringsprocessen. Derfor har vi sat ekstra fokus på samarbejdet om individuelle rehabiliteringsplaner, så flere patienter bliver aktive medskabere af deres eget forløb, siger Tina Pasgaard.

Også de pårørende oplever høj grad af respekt og at blive hørt, men efterspørger – ligesom patienterne – større indflydelse på rehabiliteringen.

– Pårørende spiller ofte en afgørende rolle både under indlæggelsen og efterfølgende. Derfor skal vi blive endnu bedre til at invitere dem ind i beslutningsprocesserne som en naturlig del af vores kvalitetsarbejde, understreger Tina Pasgaard.

Når patienter og pårørende i højere grad bliver inddraget i retningen, giver det bedre støtte og tryghed i at komme godt videre 💙✨

📷 Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt

Byd velkommen til vores nye kommunikations- og sekretariatschef! 👋1. april tager vi imod Jens Flensted-Jensen som vores ...
02/03/2026

Byd velkommen til vores nye kommunikations- og sekretariatschef! 👋

1. april tager vi imod Jens Flensted-Jensen som vores nye kommunikations- og sekretariatschef i Hospitalsenhed Midt – og vi kunne ikke ønske os et bedre match til opgaven. 💪

Jens er nemlig et velkendt ansigt i Region Midtjylland, hvor han de seneste 12 år har været kommunikationschef i Psykiatrien. Han kommer med solid ledelseserfaring, stor indsigt i både den politiske kontekst og kliniske hverdag - og et konstant fokus på god kommunikation til gavn for både patienter, pårørende og medarbejdere. 👨‍⚕️👩‍⚕️

Hos os kommer Jens til at stå i spidsen for Hospitalsenhed Midts samlede Ledelsessekretariat, der består af både Sekretariat og Kommunikation. Enheden varetager blandt andet intern og ekstern kommunikation, pressehåndtering, hjemmeside og patientinformation samt sekretariatsbetjening af hospitalsledelsen, patientklagesager og implementering af større organisatoriske indsatser.

Vi glæder os til at få Jens med på holdet på tværs af vores hospitaler i Hammel, Silkeborg, Viborg og Skive og gøre brug af hans kompetencer i en tid med store forandringer som følge af sundhedsreformen.

Hvis du har lyst til at lære Jens endnu bedre at kende, så klik på linket til den fulde navnenyhed i kommentarsporet herunder. 👇

FORLADT KØRESTOL SØGER NYT FORMÅL 🥲🦽Kørestolen på fotoet er blevet indleveret og søger nu tilbage til sin rette ejer – e...
18/02/2026

FORLADT KØRESTOL SØGER NYT FORMÅL 🥲🦽

Kørestolen på fotoet er blevet indleveret og søger nu tilbage til sin rette ejer – eller i det mindste nogen, der stadig husker nytårsforsættet: “mere motion i 2026” 💭🎉

Vores grundige undersøgelse af kørestolen viser:
🛞 Hjulspor med tegn på et kort, men ambitiøst forsøg på fysisk aktivitet.
🧪 Toksikologiske analyser med et højt indhold af dårlig samvittighed – sandsynligvis forårsaget af et til flere “glemte” løfter.
🌫️ Atmosfæriske målinger af støvet fra en opmagasineret kørestol, som overvejer fast bopæl.
🧠 Psykosocial vurdering af en kørestol, der savner fart, grin og et godt skvæt rulleglæde.

Har du – eller kender du én med – udækket lyst til fællesskab og lidt sved på panden, så hop med til Idrætsdagen på Hammel Neurocenter på torsdag d. 19. februar, der starter i Multisalen kl. 9.00.

Vi har plads til alt: fra kørestolsrugby over stolgymnastik og til “jeg klapper mest fra sidelinjen” 👏😄

💚 Pust støvet af kørestolen (eller af dig selv) – og tril med!

…og rul en tilmelding afsted til William 📩: willschj@rm.dk (tidligere uregistreret ejer på arkivfotoet)

💫 Nyt sanserum skaber pusterum for børn og unge 💫Under en bølgende stofhimmel glider blå og grønne refleksioner over væg...
03/02/2026

💫 Nyt sanserum skaber pusterum for børn og unge 💫

Under en bølgende stofhimmel glider blå og grønne refleksioner over væggene som fra en stille skovsø. Lyden af rislende vand, den blide boblende søjle og rolige klange fylder rummet. 🎶

I går fik Regionshospitalet Hammel Neurocenter officielt sit nye sanserum – et trygt frirum, der skaber ro for indlagte børn og unge midt i en svær tid. 💙

– Sanserummet er et sted, hvor musik, lys, bevægelse og stemning arbejder sammen og giver kroppen og nervesystemet mulighed for at falde til ro – eller blive stimuleret på den måde, der bedst støtter rehabiliteringen, fortæller ledende terapeut Nina Overgaard Jensen, Hammel Neurocenter.

Rummet er indrettet med behagelige møbler, beroligende fiberoptiske lyskilder og store naturprojektioner. Sammen med de afslappede lyde skaber det et sanseligt og trygt univers. 🌿✨

Sanserummet er ikke kun for patienterne – også deres forældre og pårørende får glæde af det, da det støtter hele rehabiliteringsprocessen. Personalet er derfor dybt taknemmelige for det nye tiltag.

– Vi er meget taknemmelige for de mange donationer. Der er en stærk vilje i lokalområdet og blandt vores samarbejdspartnere til at hjælpe vores børn og unge videre i livet, understreger oversygeplejerske Lerke Wahlgren, Hammel Neurocenter.

Tak til: Bilka / Salling Fondene, Ole Kirks Fond, Lions Club Hadsten, Lions Club Dagmars Kilde, Lions Club Hadsten og Jascha Fonden. 🙏💙

📸 Fotos: Agata Lenczewska-Madsen

🍽️ Sanselige måltider skal give patienter med stroke appetit på livet 🎶🌿Griegs Morgenstemning sænker tempoet, mens dufte...
26/01/2026

🍽️ Sanselige måltider skal give patienter med stroke appetit på livet 🎶🌿

Griegs Morgenstemning sænker tempoet, mens duften af nybagt brød breder sig. Øjnene følger farverne: en lun bolle med ravgul hybenmarmelade og et dugkoldt glas koldpresset æblejuice.

Den slags oplevelser vækker sanserne og skærper opmærksomheden hos patienter med stroke – et vigtigt punkt for en vellykket rehabilitering, ifølge forskere fra Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt.

- Ved at gøre måltidet til en mere engagerende oplevelse håber vi at kunne forbedre ernæringen – og dermed give patienterne større udbytte af rehabiliteringen, fortæller ph.d. og tandlæge Mohit Kothari fra Hammel Neurocenter. 🧠

Med et såkaldt SENSI-MEAL vil forskerne udvikle og afprøve en model, der gør måltiderne mere indbydende og aktiverer flere sanser. Det skaber, ifølge forskerne, potentielt bedre rehabilitering hos patienter med stroke.

- Ved at kombinere syn, hørelse og lugt skaber vi en mere engagerende måltidsoplevelse, som fastholder patienternes opmærksomhed og øger deres indtag af næring, siger forskningsansvarlig sygeplejerske Lena Aadal. 🤍

Virker modellen virker, håber forskerne, at den kan udbredes til fx sårbare ældre eller personer med demens. ✨

Ud over Mohit Kothari og Lena Aadal er adjunkt Qian Janice Wang fra Københavns Universitet og professor Karen Chan fra Hong Kong University med i projektet, som Helsefonden støtter med en halv million kroner. 🙏

💭 Når hjernen svigter – giver et særligt fællesskab håbet tilbage hos unge 🧠En hjerneskade eller hjernerystelse ændrer o...
22/01/2026

💭 Når hjernen svigter – giver et særligt fællesskab håbet tilbage hos unge 🧠

En hjerneskade eller hjernerystelse ændrer ofte livet brat for unge. Tests, ventelister og et livsvilkår, der ikke passer til den frie ungdom. Og alt for ofte en følelse af at stå alene med noget, andre ikke kan se.

I Matching Brains møder unge andre, der forstår – uden forklaringer. Et fællesskab, hvor hjerneskaden kun er en del af bagagen, og hvor der er plads til både tvivl og nye drømme.

En ny evaluering viser, at fællesskabet giver de unge mod til nye sociale sammenhænge og redskaber til en hverdag med nye livsvilkår.

- Matching Brains er ikke et quickfix. Det er et erfaringsbåret fællesskab, hvor unge finder sig selv – og hvor meningen med livet kan vokse i genklang med sig selv og hinanden, fortæller ph.d. i pædagogisk sociologi Mette Ryssel Bystrup, ungementor på Hammel Neurocenter. 🧠

Evalueringen peger samtidig på, at fællesskabet er en vigtig årsag til, at mange unge enten fastholder eller får tilknytning til uddannelse eller job efter deltagelsen.

- Matching Brains giver de unge redskaber til at forstå sig selv og kommunikere med omverdenen. Gennem uddannelse, caféarrangementer og match med ligesindede lærer de unge om sig selv – og af hinanden, forklarer ergoterapeut Helle Bak Christensen, der også er ungementor på Hammel Neurocenter. 🤍

Med støtte fra TrygFonden er Matching Brains nu en fast del af tilbuddet til unge med hjerneskade i Region Midtjylland.

👉 Er du nysgerrig – eller kender du en, der kunne have glæde af fællesskabet?

📩 Skriv til ungementor Mette på metbys@rm.dk

🌼 NY FACEBOOK-GRUPPE FOR FORÆLDRE TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADEErfaringer, spørgsmål og støtte fra forældre...
12/01/2026

🌼 NY FACEBOOK-GRUPPE FOR FORÆLDRE TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE
Erfaringer, spørgsmål og støtte fra forældre i samme situation hjælper mange forældre, hvis barn eller unge pludselig bliver ramt af en hjerneskade. Livet ændrer sig nemlig – ikke kun for den unge, men for hele familien. 💛

To tidligere pårørende, Anni og Susanne, har taget initiativ til en uafhængig Facebook-gruppe for forældre til børn og unge med erhvervet hjerneskade. 👨‍👩‍👧‍👦
I gruppen deler forældre tanker og idéer, og der bliver arrangeret månedlige møder på ZOOM i samarbejde med Hjerneskadeforeningen – nogle gange med oplæg fra fagpersoner, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål. 💬🧠

👉 Gruppen drives af forældre og tidligere pårørende og er ikke tilknyttet Hammel Neurocenter eller Hospitalsenhed Midt: https://www.facebook.com/groups/1019239962833412

(Arkivfoto af Hoi An and Da Nang, Unsplash)

BLIV FRIVILLIG I VORES KORPS FOR PÅRØRENDE 🤝💙Har du fundet ro som pårørende til en tidligere patient på Hammel Neurocent...
09/01/2026

BLIV FRIVILLIG I VORES KORPS FOR PÅRØRENDE 🤝💙

Har du fundet ro som pårørende til en tidligere patient på Hammel Neurocenter? Drikker du samtidig gerne en kop kaffe og lytter til en anden pårørende, så bliv en del af vores korps – et fællesskab med andre, der støtter pårørende til indlagte. ☕💬❤️

Hvad siger du ja til?
- 3 timers mini-uddannelse den 4. februar og igen den 17. februar kl. 17-20 på Hammel Neurocenter
- 4 årlige samtalesaloner
- et fællesskab med andre pårørende til tidligere patienter med hjerneskader
- betalt forplejning og transport

Vi matcher dig med pårørende til nuværende indlagte, og hvis du har behov, så vender vi situationen bagefter.

Vi søger særligt pårørende, der er:
- ægtefæller
- voksne børn
- søskende

Din kontakt til en anden pårørende må gerne være online eller pr. telefon.

Støt en anden med processen som pårørende! 🌟

Skriv til mig på metbys@rm.dk 📧 eller ring til tlf. 2374 4143 📞

Mit navn er i øvrigt Mette, og billedet er taget af vores dygtige fotograf Agata Lenczewska-Madsen 📸

🎄 “Vi håber, I får det bedre” 🎅Den lille hilsen er fra 2.A på Søndervangskolen i Hammel, der var på en hemmelig julemiss...
17/12/2025

🎄 “Vi håber, I får det bedre” 🎅

Den lille hilsen er fra 2.A på Søndervangskolen i Hammel, der var på en hemmelig julemission på Regionshospitalet Hammel Neurocenter… og resultatet? En gangbro, der nu er så pyntet, så selv julemanden må overveje lidt større gaver i år 🎁😄

Elevernes træer, julepynt og hilsner spreder nemlig smil, farver og glæde hos patienter, personale og alle andre, der kommer forbi 🌟😊

Tak til 2.A for at forvandle gangbroen til en lille skov af julemagi med et kæmpe skud af julehumør 🌲✨

Vi sender ønsket om, at ”I får det bedre” videre til alle jer… fra alle os ❤️🎄

Har du CP og er bosat i Region Midtjylland? 💙Så er der godt nyt! ✨ Vi tager igen imod henvisninger – og vi glæder os til...
11/12/2025

Har du CP og er bosat i Region Midtjylland? 💙

Så er der godt nyt! ✨ Vi tager igen imod henvisninger – og vi glæder os til at møde dig i vores Klinik for Cerebral Parese på Regionshospitalet Hammel Neurocenter 🏥

Vi tilbyder et tværfagligt habiliteringsforløb, hvor du får specialiseret støtte og vejledning 🙌

Fokus er at fremme funktionsevne og styrke livskvaliteten i din hverdag 🌿

Lige nu har vi særlig fokus på voksne med CP i alderen 22-35 år 👥

Er du uden for aldersgruppen, så kan du stadig henvises – vi foretager en individuel vurdering af, om du alligevel har gavn af tilbuddet 🔍

Mere om tilbuddet og hvordan du bliver henvist: 👉 hemidt.dk/CP 🌐

Har du spørgsmål, så kontakt vores team på hverdage mellem kl. 8:00 og 9:00 på telefon 📞 78 41 90 48.

01/12/2025

I dag hylder vi vores dygtige hospitalsserviceassistenter i Hammel, Viborg, Silkeborg og Skive! ❤️

De er en vigtig del af hospitalets hverdag og bidrager til, at alt fungerer smidigt og sikkert. De løser mange opgaver, som tilsammen giver tryghed og gode rammer for både vores patienter og personale:

✅ Rengør patientstuer, operationsstuer og fællesarealer.
✅ Flytter patienter på stuer og mellem afdelinger.
✅ Leverer og serverer måltider til patienter.
✅ Transporterer laboratorieprøver, medicin, blodprodukter og udstyr.
✅ Forbereder patientstuer til nye indlæggelser - med seng, sengetøj og hygiejneartikler.
✅ Skaber nærvær ved at snakke med patienterne om andet end sygdom.
✅ Hjælper i akutte situationer som hjertestop eller traumemodtagelse.

Tak til alle serviceassistenter for jeres store indsats. Giv dem et velfortjent like. 👍

📹 Agata Lenczewska-Madsen

Kunsten som ordløs kommunikation i rehabilitering efter hjernerystelse 🎨 🧠- Kunsten kan være en rejsefælle for et mennes...
03/11/2025

Kunsten som ordløs kommunikation i rehabilitering efter hjernerystelse 🎨 🧠

- Kunsten kan være en rejsefælle for et menneske, der er i proces med at finde sig selv igen efter en hjernerystelse. Som en visuel dagbog, der afspejler op- og nedture – og hvor udfordrende det kan opleves at være i verden, fortæller Mette Ryssel Bystrup fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter, der er en af forskerne bag nyt studie om kunst i rehabiliteringen af hjernerystelse.

I et casestudie har hun bl.a. interviewet en ung kvinde, der brugte kunst som et centralt element i rehabiliteringen af de langvarige følger efter en hjernerystelse.

Kunsten fungerede, ifølge Mette Ryssel Bystrup, som visuel formidling af patientens sorg, frustration og håb. Den nuancerede de udfordringer, der udover forståelse fra ens nærmeste og behandlerne, gav større selvindsigt hos patienten.

I studiet har hun sammen med andre forskere studeret kunst i rehabiliteringen. Den er allerede en integreret del af behandlingen på Regionshospitalet Hammel Neurocenter gennem kreative, håndværksmæssige aktiviteter som f.eks. at strikke, renovere havemøbler eller havearbejde under den faglige betegnelse ”craft”.🧵

Aktiviteterne har positive effekter på bl.a. smerter og træthed efter en hjerneskade, og i studiet viser forskerne, at kunst altså samtidig også kan underbygge den dybdegående forståelse af de personlige udfordringer efter en hjernerystelse – som en ordløs kommunikation i rehabiliteringen.

Udover Mette Ryssel Bystrup er forskningsartiklen om studiet skrevet af Anders Essom-Stenz fra Københavns Universitet og Hana Malá fra Dansk Center for Hjernerystelse og Københavns Universitet under titlen: "At finde mening i livet gennem kunst, når hovedet brænder" i Nordic Journal of Arts, Culture and Health.📖

Adresse

Voldbyvej 15
Hammel
8450

Telefon

+4587623300

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Regionshospitalet Hammel Neurocenter sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Regionshospitalet Hammel Neurocenter:

Del

Type