06/10/2019
Helle løb i Odense en flot PR selvom det ikke gik efter planen de sidste 14km. Læs mere om hendes oplevelse en den beretning der lige er kommet i min indbakke her til morgen.
"Havregrøden blev spist, startnummeret afhentet, opvarmningen klaret, race planen gennem gået en sidste gang og vejret er stadig med
Kl. 09.55 står jeg klar i startboksen med en større sommerfugle familie i maven! Der er nu ikke andet, at gøre end tro på egne evner og lade benene arbejde🤞🏼
De første mange kilometer flyver afsted og størst problem er, at holde pacen nede på 4.55-5.00 som var planen for de første 15 km. Efter 15 km siger uret 4.50, så jeg beslutter at holde farten i frygt for, at dø ud for hurtigt. Km 15-30 skulle løbes i pace 4.45-4.50, så det passer fint.
Kroppen har det stadig perfekt og det er en fest, at løbe rundt i Odense og det lugter af PR🥳
Lige da km 17 paceres begynder regnen, vejene bliver glatte og festen er ikke hel så sjov - 25 km er bare sjovere i tørvejr!
22 km rundes, pacen holdes stadig - halvvejs mod målet og alt er godt!
Lige ind til det ikke er længere - efter 28 km drille en gammel menisk skabe på højre knæ og venstre sympatisere ved ikke, at ville bøjes og gør voldsomt ondt. Jeg er ret sikker på, at det ‘bare’ er en solid overbelastning og beslutter, at fortsætte. De først 28 km er løbet så hurtigt, så PR stort set er sikret,men målet om 3.25.00 er umuligt. De sidste 14 km er på ren vilje og en helveds masse stædighed! Jeg kommer i mål på 3.38.18, skuffet og sur på mig selv over præstationen og med et knæ der var helt færdig - dog stadig med en PR på 15 minutter🏅😊
Efter, at have fået det på afstand begynder jeg nu trods alt, at være tilfreds med det hele. Alt spillede, pacen blev fulgt lige til skaden kom. Jeg var på intet tidspunkt presset på konditionen, så alle de løbeprogrammer Micheal har sendt har haft effekt og jeg er en bedre løber nu😀
Jeg kan ikke slutte min Marathon karriere på den måde. Når knæet engang er løbeklar igen er jeg sikker på Micheal får lov at hjælpe mig til, at komme under de 3.30.00🏃🏼♀️💪🏼"
Kontakt mig endelig hvis du går med tankerne om at udfordre dig selv og blive en bedre motionist, løber, triathlet eller noget helt andet sammen finder vi en plan.