21/02/2026
Utæt, Nej tak!
Bækkenbundstræning i Haslev
Her er de vigtigste detaljer, hvis du (eller en du kender) overvejer at få styr på bækkenbunden:
Hvem er det for?
Forløbet er skræddersyet til kvinder, der oplever udfordringer som:
• Inkontinens (utæthed ved host, nys, hop eller løb).
• Pludselig tissetrang eller nattetisseri.
• Nedsynkningsfornemmelse eller smerter i underlivet.
• Senfølger efter fødsel.
Hvordan foregår det?
Inden holdopstart får du tilsendt et spørgeskema, hvor Forventninger, problemstillinger og mål uddybes og besvares.
Forløbet starter første gang med et oplæg omkring underlivets anatomi, funktion samt problemstillinger.
Derefter starter træningen med fundamentet: det korrekte knib. Kropsbevidstheden øges og vi kan herefter træne det mere funktionelt med cirkeltræning. Bækkenbunden lærer at samarbejde med resten af kroppen og kan implementeres i hverdagens bevægelser – uanset om det er vasketøjskurven, indkøbsturen eller trampolinen, der kalder.
Praktisk info om holdet:
• Hvor: Haslev, Houmannsvej 2,1. Klinikken MindFys
• Hvornår: Tirsdage kl. 18.30–19.30 (9 gange i alt).
• Opstart: Tirsdag d. 3. marts 2026 kl. 19.00–21.00 (første gang er teori og anatomi).
• Pris: 1.299 kr. (mulighed for tilskud fra f.eks. Sygeforsikringen "danmark").
• Antal: Max 8 deltagere for høj kvalitet og individuelt fokus.
For mere information eller tilmelding kontakt:
Telefon: 60 62 24 70
Mail: kontakt@mindfys.dk
Link: https://system.easypractice.net/event/sundt-staerkt-underliv-35d64
Mange hilsner
Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapeut
Anja Folkvard Andersen/ MindFys – Holistisk Fysioterapi & Træning