
06/08/2025
Det er stadig sommer, men alligevel er der en følelse af at den er ved at på I hæld.
Skole, arbejde er hverdagsliv står lige i døråbningen.
For mig er der altid en vemodig tid, en tid hvor man slipper noget der engang var og får ind i det nye.
Energierne, lyset, luften skifter i takt med at efteråret snart melder sin ankomst.
Det er smukt men også vemodigt. For den tid mange lige har haft i ro, i plads til fordybelse og måske mere nære oplevelser, med tid til reflektion eller at gå efter hvad hjertet ønsker skal nu tilpasses en anden hverdag.
Det kan være svært at bevare denne sommer følelse.
Denne sommer har været fuld af både helt nære og kærligt nærvær, er nærvær og tæthed som jeg troede lå en tid til, hvor min datter var yngre og derfor også mere på mig.
Men den dukkede op igen, en dejlig påmindelse om at kærligheden og båndet er lige så tæt som altid.
Men sommeren har også bragt tanker og følelser af adskillelse, en observation af hvordan man som familie både kan være i ro, glæde og tid sammen, samtidig med at en afstand vokser.
Måske fordi tiderne skifter, behov bliver anderledes, drømme ændres.
Ligegyldigt hvad der ligger bag, er det endnu en forandring, en indre forandring der roligt viser sig i det ydre.
Forandring er ikke skidt, bare nyt og anderledes. Noget jeg skal vænne mig til, ligesom jeg skal vænne mig til hverdagen efter ferie og efterår efter sommer.
❤️