Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Vi støtter danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning - med en særlig forkærlighed for hjernen.

I Lundbeckfonden vil vi gerne i dialog med vores følgere på Facebook, og vi vil gerne høre, hvad I tænker og mener om os – på godt og ondt. Men vi opfordrer alle til at holde en god tone, og vi fjerner opslag, kommentarer og lignende, der:

Overtræder gældende love, regler eller rettigheder
Er racistiske eller krænkende
Ikke holder en ordentlig tone
Kritiserer navngivne ansatte
Er reklamerende eller har karakter af spam
På anden vis er anstødelige

Hvordan lever man med Parkinsons?Og hvad ved vi egentlig om autisme og ADHD i dag? 🧠Den 9. og 10. I marts 2026 inviterer...
24/02/2026

Hvordan lever man med Parkinsons?
Og hvad ved vi egentlig om autisme og ADHD i dag? 🧠

Den 9. og 10. I marts 2026 inviterer Hearts & Minds, Dansk Neuroforskningscenter og Lundbeckfonden til to spændende arrangementer i Aarhus i forbindelse med Brain Awareness Week 2026. Vi sætter fokus på hjernesundhed og deler den nyeste viden fra førende forskere i øjenhøjde og med plads til spørgsmål.

📍 9. marts: Parkinsons – viden, hverdag og fremtidige håb
Få indsigt i sygdommen, symptomerne, hverdagen med Parkinsons – og den forskning, der peger fremad.
👉https://lundbeckfonden.com/events/parkinsons-viden-hverdag-fremtidige-haab

📍 10. marts: Autisme og ADHD – forståelse, genetik og muligheder
Bliv klogere på den genetiske baggrund, den nyeste forskning og hvordan bedre rammer kan styrke trivsel og deltagelse.
👉https://lundbeckfonden.com/events/autisme-adhd-forstaaelse-genetik-muligheder
Arrangementerne er for dig, der er nysgerrig på hjernen og gerne vil vide mere om Parkinsons, autisme og ADHD – uanset om du har personlig eller faglig interesse.

🎟 Pris: 75 kr.
🎥 Begge events livestreames (husk særskilt tilmelding, hvis du vil se med online).

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Aarhus – eller online – når vi sammen sætter hjernesundhed på dagsordenen 🔬

Lundbeckfonden uddeler årligt over 500 mio. kr. til danskbaseret, sundhedsvidenskabelig forskning primært med fokus på hjernen.

Kender du det? Du har sat en film på og allerede efter få minutter får du lyst til lige at tjekke mobilen. Bare et hurti...
13/02/2026

Kender du det? Du har sat en film på og allerede efter få minutter får du lyst til lige at tjekke mobilen. Bare et hurtigt kig … som så bliver til mere.

Du er ikke alene.

Mange unge oplever i dag, at det er svært at holde fokus. Skærmtiden stiger, tempoet på sociale medier er højt, og hjernen bliver konstant fodret med nye indtryk. Det kan gøre det sværere at fordybe sig – og påvirke både koncentration og mental trivsel.

Skærmen er en del af vores liv. Men hvordan finder vi en god balance?

Derfor er vi glade for, at Maria Jarjis har lanceret videoserien “Hjernen i Balance”. Her sætter hun sammen med neuroforsker Macarena Gómez de Salazar Honrubia fokus på, hvad der sker i hjernen, når vi bruger mange timer på skærm og hvad vi selv kan gøre.

I første episode får du blandt andet svar på:

🧠 Hvor meget skærmtid er for meget?
🧠 Hvorfor hurtige klip kan gøre det sværere at koncentrere sig
🧠 Små, konkrete greb til at få mere ro og bedre fokus

Hos Lundbeckfonden arbejder vi for bedre hjernesundhed gennem forskning og oplysning. Vi er stolte af at støtte videoserien, der giver unge viden og råd til at passe på deres hjerne og mentale helbred.

Se første episode "Derfor kan du ikke holde fokus" her 👇

Kan du ikke koncentrere dig? Du er ikke alene. Hvorfor kan man se TikTok i 3 timer, men ikke en film i 10 minutter uden at tjekke telefonen? Og hvorfor gør d...

12/02/2026

Hvordan fortæller hjernen kroppen, at den skal bevæge sig?🏃‍♀️‍➡️
Det spørgsmål har professor Ole Kiehn viet en stor del af sit forskningsliv til at besvare. I 2022 modtog han The Brain Prize sammen med professorerne Silvia Arber og Martyn Goulding for deres banebrydende opdagelser af de nerveceller og kredsløb, der styrer vores bevægelser.

Deres forskning har markant styrket vores grundlæggende forståelse af, hvordan nervesystemet fungerer – og har samtidig haft stor betydning for indsatsen mod sygdomme og tilstande, der påvirker vores evne til at bevæge os. 🧠

Se filmen, hvor Ole Kiehn fortæller, hvad det har betydet at modtage verdens største pris inden for hjerneforskning.

I Lundbeckfonden er høj videnskabelig kvalitet det vigtigste for os. Samtidig ved vi, at den bedste forskning opstår i m...
11/02/2026

I Lundbeckfonden er høj videnskabelig kvalitet det vigtigste for os. Samtidig ved vi, at den bedste forskning opstår i miljøer med plads til forskellige perspektiver og tilgange. Mangfoldighed styrker forskningen og baner vejen for nye idéer og erkendelser, især inden for komplekse områder som hjerneforskning.

👨‍🔬👩‍🔬Derfor har det betydning for os, hvem vi støtter. Diversitet blandt forskerne er ikke et mål i sig selv, men en vigtig forudsætning for forskning, der er solid, nyskabende og relevant for samfundet.

For at markere International Day of Women and Girls in Science deler vi her en række nyere forskningshistorier. Alle historierne er ledet af kvindelige forskere, der arbejder i front inden for hjerneforskning og beslægtede felter:

🔬 https://lundbeckfonden.com/uddelinger-priser/forskningshistorier/klumper-protein-gennemhuller-hjerneceller

🔬 https://lundbeckfonden.com/uddelinger-priser/forskningshistorier/flere-klager-over-daarlig-soevn

🔬 https://lundbeckfonden.com/uddelinger-priser/forskningshistorier/hjernen-bliver-ved-med-kunne-vaske-affaldsstoffer-ud-selv

🔬 https://lundbeckfonden.com/nyheder/hun-vil-udvikle-ny-medicin-mod-overvaegt

Vi håber, at historierne kan inspirere flere kvinder og piger til at gå forskningsvejen.

Vinterferien står for døren for mange skolebørn. Men inden klokken ringer ud, har hjernen været i spil på alle felter. ♟...
06/02/2026

Vinterferien står for døren for mange skolebørn. Men inden klokken ringer ud, har hjernen været i spil på alle felter. ♟️🧠
Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag® er en årlig påmindelse om, at læring også handler om at tænke strategisk. Med skak som afsæt engagerer Dansk Skoleskak børn og unge i matematik og science, og sætter samtidig fokus på hjernen og mental sundhed.

I år har 61.682 elever fra 363 skoler taget plads ved brættet. Gennem nyt undervisningsmateriale, læringsaktiviteter og uddannelse af 100 PLAYMASTERS® for 4.–9. klasse bliver eleverne rustet til at tage både åbninger, midtspil og slutspil med ro og overblik.

Over tre år vil indsatsen nå cirka 200.000 børn og unge i hele landet, på tværs af alder, køn, kultur og skoleformer.
Projektet bygger på læring gennem leg og spilbaseret læring, hvor mental sundhed ikke er en brik i periferien, men en central del af spillet.♟️For når hjernen er i bevægelse, er det sjældent tilfældigt, hvem der ender med at stå stærkest på brættet.

💚Lundbeckfonden støtter Dansk Skoleskak.
📷Billederne er fra Lindehøjskolen, Herlev.

05/02/2026

Vi tæller ned til afsløringen af, hvem der modtager verdens største pris inden for neurovidenskab 🧠✨ Følg med, når vinderne af The Brain Prize 2026 bliver offentliggjort den 5. marts kl. 16.00 (CET) på www.brainprize.org

The Brain Prize blev stiftet af Lundbeckfonden i 2011 og uddelt for første gang samme år. Med prisen hylder vi engagementet i hjerneforskning og anerkender de forskere, der er dedikerede til at udforske hjernens mange videnskabelige mysterier.

30/01/2026

Professor Ebbe Bødtkjer, fra Aarhus, vil gøre livet surt for kræftceller – bogstaveligt talt.

🔬 Hvad kan det betyde?
Ved at forstå, hvordan kræftceller håndterer syre-base-balancen, kan forskningen åbne for nye og mere målrettede behandlingsstrategier med potentiale for bedre behandling af flere kræftformer, herunder brystkræft.

🔎 Læs mere om hvordan dette spændende forskningsprojekt udvikler sig på Lundbeckfonden.com | Find link i bio.

Vi ønsker professor Ebbe Bødtkjer, fra Aarhus Universitet, et stort tillykke med Frontier Grant bevillingen til sit ambi...
29/01/2026

Vi ønsker professor Ebbe Bødtkjer, fra Aarhus Universitet, et stort tillykke med Frontier Grant bevillingen til sit ambitiøse forskningsprojekt. Han vil gøre livet surt for kræftceller – bogstaveligt talt.
I sit arbejde undersøger Ebbe Bødtkjer, hvordan kræftceller håndterer det sure miljø, de selv skaber, og hvordan det kan udnyttes til at bremse deres vækst og overlevelse.

🔬 Hvad kan det betyde?
Ved at forstå, hvordan kræftceller håndterer syre-base-balancen, kan forskningen åbne for nye og mere målrettede behandlingsstrategier med potentiale for bedre behandling af flere kræftformer, herunder brystkræft.

🔎 Læs mere om hvordan dette spændende forskningsprojekt udvikler sig: https://lundbeckfonden.com/nyheder/han-vil-goere-livet-surt-kraeftceller

28/01/2026

🧠 Hvad sker der egentlig i teenagehjernen?
Politiken har udgivet en ny podcastserie i 10 afsnit: “Teenagehjernen”. Serien er målrettet teenagere, forældre, undervisere og alle andre, der gerne vil forstå de tanker, følelser og forandringer, der fylder i hovedet i teenageårene.

Med viden, nysgerrighed og konkrete eksempler giver podcasten et indblik i, hvorfor teenagehjernen reagerer, som den gør – og hvad der faktisk er helt normalt i en fase af livet, hvor hjernen er under massiv udvikling.

🎧 Podcastserien er støttet af Lundbeckfonden.
🎙️Lyt: www.politiken.dk/podcast/Teenagehjernen/

Tror du, at hukommelsen uundgåeligt forsvinder med alderen? 🧠⏳Det gør den ikke. Ny forskning viser, at alder i sig selv ...
02/01/2026

Tror du, at hukommelsen uundgåeligt forsvinder med alderen? 🧠⏳
Det gør den ikke. Ny forskning viser, at alder i sig selv ikke er den store skurk – men at sygdom, inaktivitet og livsstil spiller en langt større rolle, end de fleste af os tror.

Faktisk kan ældre hjerner noget, som unge ikke kan. Og der er overraskende meget, du selv kan gøre for at holde hukommelsen skarp – også langt op i årene.

Hvad sker der egentlig i hjernen, når vi bliver ældre?

👉 Læs artiklen og bliv klogere på, hvordan du kan give hjernen de bedste betingelser hele livet: https://lundbeckfonden.com/uddelinger-priser/forskningshistorier/nej-alderen-aeder-ikke-vores-hukommelse

Kan en måned uden alkohol booste din hjerne? 🧠✨Er du nysgerrig på, hvad der sker med din hjerne, hvis du lægger alkohole...
31/12/2025

Kan en måned uden alkohol booste din hjerne? 🧠✨
Er du nysgerrig på, hvad der sker med din hjerne, hvis du lægger alkoholen på hylden i en måned? I denne episode af podcasten Brainstorm går værterne videnskabeligt til værks og dykker ned i, hvordan en pause fra alkohol påvirker din mentale sundhed.

Brainstorm er podcasten, der gør dig klogere på hjernen – fra hukommelse og søvn til de små (og store) mysterier, der gemmer sig i dit hoved. Podcasten udgives af Videnskab.dk og er støttet af Lundbeckfonden, der arbejder for at fremme viden om hjernen og dens mange facetter.

🎧 Lyt med og få indsigt i, hvad forskningen siger om alkoholfri måneder og hjernens sundhed: https://videnskab.dk/krop-sundhed/er-en-maaned-uden-alkohol-godt-for-din-hjerne/

Hvad tænker du – kunne du tage en måned uden alkohol? 🥤

Podcasten er første gang sendt i 2023.

29/12/2025

Hvad sker der egentlig i hjernen, når man er teenager?🧠

Teenagetiden er en fase med store forandringer. Ikke kun i livet, men også i hjernen. I denne podcast kan du fordybe dig i den nyeste viden om teenagernes hjerneudvikling, følelser, risikovillighed og relationer.

🎧Podcasten er udgivet af Politiken og støttet af Lundbeckfonden og giver plads til nysgerrighed, indsigt og nuancer – både for forældre, fagfolk og alle med interesse for hjernen.

Lyt med og bliv klogere på en af livets mest komplekse og fascinerende perioder.

Adresse

Scherfigsvej 7
Hellerup
2100

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lundbeckfonden sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram