Appetit På Livet - Klinik For Spiseforstyrrelser

Appetit På Livet - Klinik For Spiseforstyrrelser Klinik For Spiseforstyrrelser v. Louise Stokholm er en privat, ambulant klinik, der tilbyder behandling til voksne med spiseforstyrrelser.

Klinikken tilbyder:

- Individuel terapi
- Online forløb
- Pårørenderådgivning
- Workshops
- Foredrag
- Individuel ernæringsterapi
- Kostvejledning hos diætist

Hvem er vi
Klinikkens indehaver er psykoterapeut (MPF) Louise Stokholm. Behandlingen sker under løbende supervision af Karen Bro, ledende psykoterapeut hos Klinik For Spiseforstyrrelser Frederiksberg. Desuden ofte i samarbejde med læge/psykiater. Louise er medlem af Dansk Psykoterapeut Forening og Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser. Hun er uddannet ID-Psykoterapeut, der er evalueret og godkendt ud fra de statslige evalueringskriterier. Siden efteruddannet i Dialektisk Adfærdsterapi og traumebehandling. Samarbejdspartnere i forbindelse med kostvejledning, og ernæringsterapi er behandlere med stor erfaring i spiseforstyrrelser:

// Tankemylder om mad kan fylde mere, end vi tror.Prøv i dag at lægge mærke til, hvornår tankerne dukker op – uden at dø...
17/09/2025

// Tankemylder om mad kan fylde mere, end vi tror.

Prøv i dag at lægge mærke til, hvornår tankerne dukker op – uden at dømme dig selv.
Gem gerne opslaget som en lille påmindelse til dig selv, eller del i kommentarfeltet, hvad du opdager. ✨

// Når heling giver plads til det, der betyder mestI dag fylder min dreng 9 år 🎂💛Og jeg kan mærke det helt ind i hjertet...
12/09/2025

// Når heling giver plads til det, der betyder mest

I dag fylder min dreng 9 år 🎂💛
Og jeg kan mærke det helt ind i hjertet.

Jeg elsker mine børn over alt på jorden.
Det mest vidunderlige er at være mor for dem – at følge dem, elske dem, spejle mig i dem, grine med dem.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, var det ikke en let beslutning at blive mor.
Jeg var længe om det.

I mange år var der slet ikke plads til børn –
spiseforstyrrelsen tog alt for meget af pladsen.

Og da der endelig blev lidt mere plads til mig, var det næsten endnu sværere at give noget af den plads videre til børn.

Det føltes ambivalent.
Jeg havde jo lige lært at mærke mig selv igen.

Graviditeten og den første tid som mor var præget af den ambivalens.
Det var sårbart, skrøbeligt og fyldt med indre arbejde.

I dag er det anderledes.
Jeg er så forelsket i dem, taknemmelig for dem – og dybt taknemmelig for, at der blev plads til det valg.

Jeg ved, at det kan være svært at være mor, mens man har en spiseforstyrrelse.
At der kan være skam, ambivalens og frygt blandet ind i det.
Og det må gerne være der.

For mig er det et vidnesbyrd om, hvor stor en forandring der kan ske, når der begynder at blive mere plads indeni.
Plads til madro.
Plads til relationer.
Plads til liv.

Så i dag nyder jeg ham – og det liv vi har sammen. 💛

Måske er det kun dig, der ved, hvor meget det fylder.For udenpå ser det ud, som om du har styr på det.Du passer dit arbe...
12/09/2025

Måske er det kun dig, der ved, hvor meget det fylder.
For udenpå ser det ud, som om du har styr på det.
Du passer dit arbejde. Dit hjem. Din familie.
Du smiler. Du siger “jeg har det fint.”

Men indeni?
Der kører tankerne i ring:
– Hvad har jeg spist i dag?
– Har jeg spist for meget?
– Hvordan ser jeg ud?
– Hvad skal jeg spise i morgen?

Og måske mærker du den særlige blanding af skam og træthed:
Skam over at det stadig fylder.
Træthed over at kæmpe så meget med noget, ingen andre ser.

Det kan føles som om du er den eneste, der har det sådan.
Som om du burde kunne klare det selv.
Og derfor taler du måske ikke om det.

Men du er ikke alene.
Mange voksne kæmper med præcis det samme – i det skjulte.
De bruger enorme mængder energi på at tænke på mad, på at planlægge, kompensere, kontrollere eller overspise i det skjulte.

Mad fylder ikke, fordi du er svag eller “uden rygrad”.
Det fylder, fordi det er blevet din måde at holde sammen på dig selv, regulere følelser og finde tryghed.

Og det giver mening, når man forstår, hvad der ligger bag dine mønstre.

Måske kan næste skridt være at dele lidt af det med nogen.
At lade det være mindre hemmeligt.
At opdage, at det faktisk kan være en lettelse at være ærlig – også selvom det føles sårbart.

Det er dér, forandringen ofte begynder: når du ikke skal bære det alene længere.

“Har du tabt dig? Du ser godt ud!”“Skal du virkelig have mere?”“Jeg kunne aldrig spise sådan uden at tage på.”Det er kom...
27/08/2025

“Har du tabt dig? Du ser godt ud!”
“Skal du virkelig have mere?”
“Jeg kunne aldrig spise sådan uden at tage på.”

Det er kommentarer, mange hører fra familie, venner eller kollegaer.
Og selvom de ofte er ment som en kompliment eller en joke, kan de ramme lige i maven.

Hvorfor? Fordi når mad og krop i forvejen fylder meget indeni, forstærker en kommentar følelsen af at være under lup. Som om andre kan se det, du selv kæmper mest med.

Det kan vække tanker som:
“Kan de se, at jeg har taget på?”
“Ser jeg forkert ud?”
“Er jeg for meget?”

For mange betyder det, at de fryser i situationen. De bliver stille – og bagefter kører samtalen om og om igen inde i hovedet. Måske kender du det?

Netop derfor kan det være hjælpsomt at have et par sætninger klar i baglommen. Så behøver du ikke opfinde svaret midt i ubehaget.

Her er 4 mulige måder at svare på:

Hold det kort og neutralt:
“Jeg vil helst ikke tale om min vægt.”

Marker en grænse:
“Det er ikke hjælpsomt for mig, når der bliver kommenteret på min krop.”

Skift emnet:
“Jeg synes ikke, vi behøver tale om mad og krop lige nu. Hvordan går det egentlig med dig?”

Brug humor (når det føles rigtigt):
“Min tallerken klarer sig fint uden rådgivning 😉”

Det handler ikke om at finde den perfekte sætning. Det handler om at give dig selv lov til at beskytte dig selv.

For du skylder ingen en forklaring på din krop eller dine madvalg.

Hvilken sætning ville du have lettest ved at bruge?

Mange oplever, at ferier – særligt sommerferien – aktiverer gamle spisemønstre:- Du spiser mere end du plejer – og tænke...
18/08/2025

Mange oplever, at ferier – særligt sommerferien – aktiverer gamle spisemønstre:

- Du spiser mere end du plejer – og tænker mere over det.
- Du falder tilbage i kontroltanker: “Jeg må kompensere efter ferien.”
- Du mærker gamle følelser: uro, utilstrækkelighed, sammenligning, skam.

Og bagefter sidder du måske med fornemmelsen:
“Jeg burde være kommet længere end det her.”

Men ferieperioder sætter gang i mere, end vi ofte får øje på:

✔ Rutiner forsvinder.
✔ Man er mere sammen med andre – og konstant omkring mad.
✔ Der er mindre “struktur” til at holde tingene på plads.
✔ Der opstår pludselig tomme rum – som nemt fyldes med mad, eller tanker om mad.

Det handler ikke nødvendigvis om svaghed eller tilbagefald.
Det handler om, at du er i en sårbar kontekst – og det vækker det, der stadig er aktivt i dig.

Så hvad kan du gøre, hvis du står her nu – efter ferien – og mærker, at det hele rører på sig?

Start med at registrere det, uden at dømme det.
Gå tilbage til noget, der støtter dig – ikke noget, der straffer dig.
Vær opmærksom på trangen til at “rydde op” via regler og kontrol.
Spørg dig selv: Hvad har jeg brug for – følelsesmæssigt og praktisk – for at lande igen?

Det giver mening, at det er svært.
Men du behøver ikke fikse noget over hals og hoved.

Du kan vælge at bruge dine erfaringer – i stedet for at vende dig mod dig selv.

Det er i sig selv et skift i retning.

“Jeg havde egentlig glædet mig til ferien.Men nu sidder jeg her – og føler, jeg skal starte forfra. Igen.”Det er en ople...
11/08/2025

“Jeg havde egentlig glædet mig til ferien.
Men nu sidder jeg her – og føler, jeg skal starte forfra. Igen.”

Det er en oplevelse, jeg hører fra mange kvinder i august.

Ferien er slut, kroppen føles tung, tankerne larmer – og den velkendte stemme i baghovedet foreslår en “opstramning”.

Måske en kur.
Måske mere kontrol.
Måske bare lidt “selvdisciplin”.

Men før du handler på den impuls, kan det give mening at stoppe op og spørge:

- Hvad er det egentlig, jeg forsøger at regulere lige nu?
- Er det mad, kroppen – eller noget andet, der føles ude af balance?

Følelsen af at være “tilbage til start” efter en periode med overspisning eller uregelmæssighed er helt almindelig.

Men det betyder ikke, at du skal begynde forfra.
Det betyder heller ikke, at du har gjort noget galt.

Det kan ganske enkelt være et tegn på, at du står midt i en proces, hvor gamle mønstre stadig har fat i dig. Og det kræver noget andet end “opstramning” at skabe reel forandring.

Hvad ville det betyde at møde dig selv med en mere undersøgende tilgang i stedet for en kontrollerende?

Madro skabes ikke gennem selvbebrejdelser.
Men gennem erfaringer med at vælge noget andet – stille og roligt.

Du behøver ikke finde den perfekte løsning i dag.
Men du kan overveje, om det, du plejer at gøre, faktisk bringer dig tættere på det, du gerne vil.

Det er et mere ærligt sted at starte fra.

// God ferielæsning 📚Jeg holder ferie og læser bogen en “En ulige kamp” af Maria Felding.Bogen er vigtig – især for os, ...
24/07/2025

// God ferielæsning 📚

Jeg holder ferie og læser bogen en “En ulige kamp” af Maria Felding.

Bogen er vigtig – især for os, der arbejder med (eller selv lever med) forstyrret spisning, overspisning og kropskritik.

Mange af dem jeg møder bærer på skam over ikke at “bare kunne tabe sig”. De befinder sig i en kultur præget af tykfobi, hvor de både møder dom udefra – og vender den indad mod sig selv. Derfor er det så værdifuldt at læse, hvordan Felding slår fast:

“Den gængse logik er, at overvægt er selvforskyldt, idet man jo selv vælger, hvad man putter i munden og herved jo blot kan vælge at spise mindre og derved opnå og fastholde en normalvægt.

Det kan faktisk lyde ret simpelt og endda logisk. Lige indtil man tager højde for vores biologi, fysiologi og vores adapterede overlevelsesmekanismer”.

Dette rammer netop kernespørgsmålet: Vægt handler ikke kun om kalorier, men om komplekse fysiologiske og psykologiske mekanismer, som mange af os oplever som en uretfærdig kamp.

✨ Bogen giver viden – men også anerkendelse. Den hjælper med at lette selvbebrejdelse og skam, ved at vise, hvorfor vægtregulering er så udfordrende.

Tak til Maria Felding for at skrive en bog, der går langt dybere end ’spis mindre og bevæg dig mere’. Den fortjener at blive læst – især af de kvinder og mænd, som føler sig fanget i den ulige kamp mod deres egen krop.

// Kontrol med mad som følelsesmæssig reguleringMange af dem jeg møder, siger det samme – måske genkender du det også:“H...
18/07/2025

// Kontrol med mad som følelsesmæssig regulering

Mange af dem jeg møder, siger det samme – måske genkender du det også:

“Hvis jeg bare har styr på maden, så kan jeg bedre være i det hele.”
“Hvis jeg spiser ‘rigtigt’, føler jeg mig mere rolig.”
“Hvis jeg mister kontrollen over maden, mister jeg den også over alt andet.”

Mad bliver et system.
Noget konkret at holde fast i, når følelserne ikke har haft plads.
Når uroen vokser. Når kroppen føles som for meget.
Når der ikke var nogen til at rumme dét, du mærkede – heller ikke dig selv.

Du har måske lært at klare dig selv.
At være stærk. At være stille. At være rimelig.
Og midt i det, blev reglerne omkring mad til en slags orden.

Kalorier, måltider, rutiner, undgåelser – det hele føles som noget, du kan kontrollere.
Mens det indeni er kaotisk, presset eller fladt.

Og det virker. I starten.

Men langsomt begynder prisen at vise sig:
– Selvkritik og skam
– Frygten for at miste grebet
– En følelse af at være fanget i noget, du selv har bygget op

Det her mønster er ikke noget, du har fundet på.
Det er noget, du har lært – som en måde at holde noget sammen.

🧡 Men der findes andre måder.
Du må gerne finde ro – uden at skulle stramme dig selv op.
Du må gerne lære at være i det, du mærker, uden at regulere det væk.

Det tager tid. Det kræver øvelse.
Men det er muligt.

Mad kan give en følelse af tryghed.Ikke bare fysisk – men følelsesmæssigt.Hvis du har oplevet, at relationer har været u...
17/07/2025

Mad kan give en følelse af tryghed.
Ikke bare fysisk – men følelsesmæssigt.

Hvis du har oplevet, at relationer har været uforudsigelige, fraværende eller overvældende,
har du måske lært at søge trøst et andet sted.

Et sted, hvor der ikke stilles krav.
Hvor der ikke bliver stillet spørgsmål.
Hvor du bare kan få noget – uden at skulle forklare, tilpasse eller holde noget tilbage.

For mange bliver maden dét sted.

- Noget konkret, når følelserne er svære at sætte ord på

- Noget pålideligt, når relationer ikke har været det

- Noget du selv kan styre, når verden føles for meget

Mad som tryghed er ikke et svaghedstegn.
Det er et tegn på, at noget i dig har manglet noget vigtigt:
at blive mødt, set og holdt – uden at skulle gøre sig fortjent til det først.

“Når jeg føler mig alene, spiser jeg.
Ikke fordi jeg er sulten.
Men fordi det føles som det eneste sted, der ikke afviser mig.”
– Tidligere klient

Men mad giver kun midlertidig lindring – ikke den dybe kontakt, vi længes efter.
Og netop fordi behovet stadig ikke bliver mødt rigtigt, kan der bagefter opstå en tomhed.
En følelse af: “Det hjalp – men det var ikke det, jeg egentlig havde brug for.”

Det er ofte dér, skammen sniger sig ind.
Ikke fordi du gjorde noget forkert – men fordi du stadig står alene med det, der gør ondt.

Det er en strategi, der har hjulpet dig med at overleve følelsesmæssig ensomhed.
Og du må gerne lære nye måder at skabe tryghed på – sammen med nogen.

🧡

// Mad og tilknytning.Måske hænger de to ting sammen – mere end du tror.Mange voksne, der kæmper med mad og krop, har ik...
16/07/2025

// Mad og tilknytning.
Måske hænger de to ting sammen – mere end du tror.

Mange voksne, der kæmper med mad og krop, har ikke “bare” et anstrengt forhold til mad.
De har også – ofte uden at vide det – lært tidligt, at det ikke altid var trygt at have behov.

Når vi som børn oplever, at vores følelser, behov eller grænser ikke bliver mødt, begynder vi at tilpasse os:

– Vi bliver “nemme” at elske
– Vi mærker mindre
– Vi lærer at være stærke, selv når vi er urolige indeni
– Vi lærer, at det er vores ansvar at være til at holde ud

Og det, der ikke kunne rummes i relationen – det finder vi nye måder at håndtere.

For nogle bliver maden dét sted.

Mad bliver:
– Trøst
– Struktur
– Kontrol
– Afledning
– En måde at “tage sig sammen” på, når relationer føles for uforudsigelige

Kroppen bliver et projekt, man kan forsøge at få styr på – når det at være i relation føles usikkert.

“Hvis jeg bare ikke fylder for meget. Hvis jeg bare er pæn nok. Rolig nok. Rigtig nok. Så kan jeg måske få det, jeg længes efter.”

Men behov for nærhed, tryghed og omsorg kan ikke fikses med kalorietælling eller kropskritik.
De kan kun mødes i det, de kommer fra: kontakt.

🧡 Det er ikke dig, der er for meget.
Du har måske bare båret for meget alene – i for lang tid.
Og mad er bare det sted, det har sat sig.

Hvad ville ændre sig, hvis du ikke skulle “regulere dig selv” for at være værd at være tæt på?

Sommer og ferie. Tid til afslapning, nærvær og lethed… ikke?Men for mange, der kæmper med mad og krop, vækker sommeren n...
30/06/2025

Sommer og ferie. Tid til afslapning, nærvær og lethed… ikke?

Men for mange, der kæmper med mad og krop, vækker sommeren noget helt andet.

☀️ Mere synlighed
☀️ Lettere tøj
☀️ Mad uden for rutiner og regler
☀️ Sociale situationer, hvor du ikke føler dig hjemme i din egen krop

Du glæder dig måske til at “slappe af” – men det bliver ikke, som du havde håbet.
I stedet mærker du:

– Usikkerhed omkring kroppen
– Sammenligning med andre
– Tanker, der kredser om, hvad du må/ikke må spise
– En indre stemme, der siger: “Du burde tage dig lidt mere sammen”

For mange bliver ferien det stik modsatte af frihed.
Den bliver en indre test.
Og når hverdagen slipper sit greb, og alt bliver “frit”, larmer det, du ellers har haft dæmpet gennem rutiner og kontrol.

Maden bliver et holdepunkt. Kroppen et projekt.
Og roen, du længtes efter, føles pludselig meget langt væk.

Men det betyder ikke, at du ikke prøver.
Det betyder, at noget i dig har lært at beskytte sig sådan.
At styre. At stramme op. At skærme sig – gennem mad og krop.

🧡 Du er ikke forkert, hvis sommeren føles svær.
Du er ikke alene, hvis du kæmper i det stille.

Måske kan du stille dig selv et lille spørgsmål midt i det hele:
Hvad har jeg brug for – ikke hvad jeg burde?
Det kan være dér, friheden begynder – ét øjeblik ad gangen.

"Jeg har det fint.”Det siger du.Og måske mener du det også.Du fungerer. Du passer dit arbejde. Du smiler. Du får hverdag...
19/06/2025

"Jeg har det fint.”

Det siger du.
Og måske mener du det også.
Du fungerer. Du passer dit arbejde. Du smiler. Du får hverdagen til at hænge sammen.

Men inde bag facaden sker der noget andet:

– Du tæller, tracker eller planlægger maden i dit hoved konstant.
– Du mærker skyld, når du spiser noget uden for dine egne regler.
– Du kigger dig i spejlet og føler dig aldrig helt rigtig.
– Du kæmper med en indre stemme, der er meget svær at stille.
– Du føler, at du burde “tage dig mere sammen” – men du er så træt.

Du siger, du har det fint.
Men du bruger måske 80% af din mentale energi på mad og kropskritik.

Og det er ikke fordi, du overdriver.
Det er, fordi du har lært at holde sammen på dig selv på den måde.
Mad og krop er blevet de steder, du forsøger at få styr på alt det, der føles kaotisk indeni.

Men det koster dig:

– Ro
– Nærvær
– Glæde
– Frihed

🧡 Det er muligt at have det anderledes.

Ét lille skridt ad gangen - og du behøver ikke at gøre det alene.

Adresse

Marievej 2, 1. Tv. (v. Terapihuset I Hellerup)
Hellerup
2900

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Appetit På Livet - Klinik For Spiseforstyrrelser sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Appetit På Livet - Klinik For Spiseforstyrrelser:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram