Trolle Care

Trolle Care Privat Sygepleje og støtte til mennesker i alle aldre fra baby til gammel, og med forskellige behov. www.trollecare.dk tlf. 7027 2034

Livet er ikke altid forudsigeligt, og der kan pludselig opstå en ubalance i tilværelsen, hvor der ikke er overensstemmelse mellem hvad man gerne vil og faktisk formår. Ubalancen kan ramme unge som ældre, rask som syg, enke eller ægtepar. Ubalance eller en ny situation kan betyde at man har brug for hjælp til at få sin hverdag til at hænge bedre sammen - en hjælp som kan være svær at bede familie, venner eller naboer om. Som private sygeplejersker med mange års erfaring fra både hospital, hjemmepleje og livet i al almindelighed, kan vi tilbyde sygepleje, støtte, omsorg og rart selskab til dig eller din pårørende så det igen er den rigtige bag rorpinden. Hjælpen kan være af få eller flere timer, en eller flere gang om ugen eller måneden. Vi har også tilknyttet meget dygtige fysioterapeuter som tager ud i hjemmene eller på hospital til de langtidsindlagte/ventende og hjælper med at få gang i kroppen igen. Men, man behøver ikke være syg for at ringe til os. Vi hjælper gerne med de helt jordnære ting og som gør en forskel for den enkeltes hverdag. Vi har naturligvis tavshedspligt og arbejder 100% diskret. Bemærk at alt medicinsk behandling som vi skal hjælpe med, skal være lægeordineret.

DAGBOG DAG 27Det sidste fine farvel🕊️Kære Dagbog,I dag har jeg igen gjort noget jeg ikke har prøvet før og heller aldrig...
28/02/2026

DAGBOG DAG 27
Det sidste fine farvel🕊️

Kære Dagbog,
I dag har jeg igen gjort noget jeg ikke har prøvet før og heller aldrig kommer til igen.

Jeg har officielt taget afsted med det første hjerte jeg hørte slå, det første menneske jeg så, med den første stemme jeg hørte, med de læber som gav mig mit første kys, med mit længstlevende livsvidne og nok egentligt det menneske som har elsket mig ubetinget i hele mit liv♥️

Jeg frygtede faktisk dagen - for, hvor hårdt ville det blive? og kunne jeg nu holde sammen på mig selv?
Men kære dagbog, det blev en vanvittig smuk dag! Kl12:30 brød solen igennem skyerne og familie, venner, naboer, veninder, bekendte og ubekendte fyldte den smukke kirke på Lolland.
Minderne, tankerne og tårerne flød, men det skulle de sgu også, for sådan ER det, når man tager afsked, med det første menneske🕊️

En smuk ceremoni hvor den nærmeste bar vores fantastiske mor, farmor, mormor og svigermor ud til Amazing Grace, sunget af Slagelse Gospel Choir🙏🏻

Tilbage er nu et gabende tomrum, og en begyndende kamp med at huske hendes stemme, hendes duft og hendes kram.

Tilbage er det tomme køkkenvindue, en telefon som ikke bliver taget, og et kort som ikke længere bliver skrevet😔

Tilbage er alle minderne, som taknemligt nu er lagt sirligt tilrette derinde i hjertet hvor kun få har adgang♥️

Kære dagbog….der er intet jeg ville have gjort anderledes. Hun fik en afslutning som var en dronning værdig. Intet fedtet hår, ingen sorte negle og snavset tøj. Ingen smerter eller angst. Måske en lille smule dårlig ånde, men det accepterer de nok oppe i himmelbaren.
Hun kom afsted med lipgloss på læberne, håret sat, rygsækken proppet m kærlighed, 20 smøger, lakridser og billeder af os som elskede hende. Og hun forlod denne jord, fri og med værdighed.

Livet går videre…måske en lille smule langsommere, men beriget med de smukkeste minder, om et liv som var
Ære være min mutts minde♥️

*SLUT*

DAGBOG DAG 19Farvel mutt🕊️Jeg ved ikke om det var fordi du var ved at være træt at mit tuderi, af alle besøgene, eller m...
20/02/2026

DAGBOG DAG 19
Farvel mutt🕊️

Jeg ved ikke om det var fordi du var ved at være træt at mit tuderi, af alle besøgene, eller min evindelige jazzmusik som du de sidste 4 døgn har lyttet til, non-stop.

Men i nat ved 02’tiden trak skyerne sig lidt til side, din vejrtrækning trak ud, og i lyset fra den smukkeste morgensol, og med Glenn, Sophie og mig ved din side, foldede du dine vinger ud og drog afsted, op til Himmelbaren og til et sted uden sygdom.

Tak for 55år🙏🏻

Ære være dit farverige, ydmyge, stædige og gennemført ordentlige minde. Skulle jeg vælge en ny mor, ville jeg altid vælge dig♥️

DAGBOG DAG 17Vi var sammen da jeg kom, så er vi også sammen når du går……og du skulle helt sikkert vende dig til mig (bl....
18/02/2026

DAGBOG DAG 17
Vi var sammen da jeg kom, så er vi også sammen når du går…

…og du skulle helt sikkert vende dig til mig (bl.a. bleskift) og jeg skal snart vende mig til, at dit lille fine hus snart bliver mørkt og tomt. At Skovstræde bliver en farverig kvinde fattigere.

Jeg læser alle de fantastiske kærlige, betænktsomme, imødekommende, vidende, reflekterende og varme kommentarer I alle byder ind med. Hver og en, og jeg ELSKER dem! Tak🙏🏻♥️

Jeg ELSKER faktisk også at være om min mor i den her tid, selvom jeg - indrømmet… skulle grave pænt dybt, da jeg skulle skifte hendes kateter! Og jeg måtte derned igen da jeg i går aftes skulle lægge den lille nål i armen og begynde at give den stærke smertestillende medicin. Det er sgu lidt grænseoverskridende at give sin mor morfin, men en naturlig del af forløb og situation.

Jeg ELSKER også at min datter skriver “mor, skal jeg komme ned til dig?😘” min første tanke var…. Nej, det skal du ikke tænke på… min næste…og afgørende… “ja tak, for jeg kan godt mærke at sorgen og den lidt for meget alene-tid er begyndt at klemme lidt om knysterne….

Så hun kom…og hvor er det dog vanvittigt vigtigt og dejligt at have en at dele sin sorg og savn med….det gør dagene langt nemmere at komme igennem - at være sammen om alle de tunge følelser imens vi skifter lys, holder hånd, spiller blid jazz og fra tid til anden, hvisker små kærlige ord i hendes begyndende blå og kolde ører♥️

DAGBOG DAG 15Det vender….🕯️Natten til mandag var hård - hendes næsten konstante hosten fyldte nattens stilhed. Jeg ku’ i...
17/02/2026

DAGBOG DAG 15
Det vender….🕯️

Natten til mandag var hård - hendes næsten konstante hosten fyldte nattens stilhed. Jeg ku’ ikke lindre kun give vand og sugetabletter…. Jeg tænkte flere gange ….”Hva så mor, er det nu du er glad for dine daglige 30 Cecil siden konfirmationen??”… men sagde intet

En hård nat gir’ ikke nogen overskudsdag, heller ikke her på matriklen.
Men vi gjorde alligevel endnu et forsøg på at få kørt det sidste af dørkarmen af, og fik moset bækkenstolen ud på badeværelset til et dejligt varmt bad. Og midt i hårvask, lidt rygmassage, og uhjælpeligt lidt plads, kom tårerne igen.

Min lille mor sad der på en bækkenstol og krøb lidt sammen. Benene hængende lidt slapt og ukontrolleret, lidt sammenfalden i ryggen men med en vilje til at gennemføre.
Min mor var/er så ydmyg, sårbar og samtidig sej og ukuelig.
Jeg ved ikke hvad det var der skete, men jeg lagde bruseren, tog hendes hænder og bukkede mig ned. Jeg sank rigtigt mange gange men måtte lade tårerne få frit løb imens jeg sagde til hende at, jeg kunne mærke hun forsvandt fra mig.
Hun kiggede lidt op på mig…..sagde ikke noget, for “ja” og “nej” er lige sparsomt nok, men det var som om blikket forklarede…”..det er livet Jill…det kan du ikke være så overrasket over…”😔

Hun ville ikke op, bare I seng igen og høre lydbog. Hun har sovet næsten lige siden. Vil ikke have mad, bare lidt at drikke.

Jeg har ingen glaskugle, jeg kan kun se på hende og lytte til hendes åndedræt - så jeg ved stadig ikke hvornår hun indløser sin billet. Derfor fik jeg i går inden jeg gik i seng, fortalt hende alt det (ell noget af det) som var vigtigt at få sagt, i tilfælde af at hun ikke vågnede mere. Hun skulle gå med fred.

Jeg tændte to lys, for gik hun, skulle det ikke være i mørke. De har brændt hele natten.

Nu er klokken 06…. Her er stille…hun har ikke hostet. Jeg kan høre hendes rolige vejrtrækning, hun er her stadig.
Om lidt kommer min lillebror…♥️

DAGBOG DAG 14Rødvin og realiteter🍷Hvis dag 11 var tårer (for det var det) så er dag 14 realiteter…”..sig mig lige, sku’ ...
15/02/2026

DAGBOG DAG 14
Rødvin og realiteter🍷

Hvis dag 11 var tårer (for det var det) så er dag 14 realiteter…”..sig mig lige, sku’ du ikke dø??” min mor: “næææææhhh🤨”

Nå, men så lad os da få noget ud af dagen;

Billederne taler for sig selv, men pludselig kunne hun rejse sig og stå på benene og få lidt massage, hun fik også tændt for noget OL (var ikke klar over at bobslæde var blevet en af hendes favorit vintersports discipliner😁) krævede rødvin…..
“…smil mor..🙏🏻” ….. “af hvad??”…. Bevares….

Og nu ligger hun med røde kinder og spiser kiks, drikker te og andre væsker som skal få hosten i ro og maven i gang. Hoster som en kvinde der har røget 30 smøger om dagen i 60år og derfor nu med en voksende lungekræft med hjernemetastaser har fået en dødsfom, og lytter til romantisk lydbog, og egentligt syntes at jeg skulle tage min begyndende influenza og fise ind i stuen…til mig selv.

Sådan er vores sidste tid sammen! Op, ned, hen… Op, ned, hen♥️

DAGBOG DAG 11Der er gode dage, og så er der de lidt tungere…Humor og drømme har altid været min redningsplanke. Når live...
12/02/2026

DAGBOG DAG 11
Der er gode dage, og så er der de lidt tungere…

Humor og drømme har altid været min redningsplanke. Når livet gjorde ond og til tider var mere ensomt end trygt, så har drømmene redet mig. Jeg drog ind i en verden hvor der var trygt og rart og hvor jeg blev passet på♥️

Når patientforløbene blev for hårde og der ikke var plads til tårer, så kan man som sygeplejerske, trække i humor-håndtaget. Det er ikke af ondskab, men af overlevelse♥️

I dag er det som om hverken drøm ell humor kommer til mig.
Jeg har været hjemme i København i 48 timer. Er blevet forkælet, hygger om, har set en veninde, nusset min svært gamle (og lettere lugtende labrador) og jeg nåede forbi til en øver i en af mine livsnerver - mit Big Band (jeg spiller 🎺- og jeg ELSKER det)♥️

Om nogle timer skal jeg tilbage til min mor.
Tilbage og ind i boblen. Hende og mig, og vores rytme og rutine. Tilbage til hendes begyndende tomme blik. Tilbage til hendes tiltider undren, når jeg kigger på hende med tårer som stille pibler ned ad mine kinder (som de gør imens jeg skriver dette) Til hendes varme hænder som stadig kan knuger mine.♥️

Taskerne og trompeten er pakket. Tilbage til “mit” lille værelse som hun så fint indrettede da hun blev alvorlig syg og jeg begyndte at overnatte.
Tilbage til kaffe på sengen, højtlæsning, og til det faktum, at vi alle skal herfra, også selvom vi syntes vi har meget mere tilgode, end det vi fik med, i det liv vi levede♥️

DAGBOG DAG 5Fedtet hår i himlen…😳Der er nogle som vil mene (især børnene) at det kan være barske løjer at have forældre ...
07/02/2026

DAGBOG DAG 5
Fedtet hår i himlen…😳

Der er nogle som vil mene (især børnene) at det kan være barske løjer at have forældre der er enten sygeplejerske ell læge Og jeg er ikke for karry til at erkende, at der kan være noget om snakken…🫣
Her udspiller sig en lille monolog for en 8-9 år siden hjemme i haven hvor vores datter havde lidt gymnasie-kalas…en af veninderne var kommet lidt fulde-agtigt til skade…
veninde: “…min arm gør ondt…din mor er sygeplejerske, kan vi ikke gå ind til hende?” min datter: “…er du sindssyg, den skal mindst være brækket før hun gider kigge på den…” -og festen fortsatte🎉

Jeg er sygeplejerske af den gamle skole - bad er bedre end klatvask, og så længe du trækker vejret, er du i live🤩 så jeg indlemmede min mor i morgenens beslutning om et brusebad! Hun er desværre ved at miste sproget men mimikken fejler intet! og der var INGEN applaus for ideen, heller med det argument, at jeg nægtede at sende hende i himlen m fedtet hår!

Spørgsmålet var bare om det var muligt at få en bækkenstol ud på 6 aflange kvm2….
Det var det! Der mangler ganske vist lidt af højre dørkarm, cisternen har rykket sig og det tog 45 minutter at få tørret det hele af.

Damen har stort set sovet det meste af dagen💤, men hun er ren og dufter dejlig🌷
Nu er hun puttet, og istedet for medicin har hun fået en voksen hjemmelavet snaps m blomme, kanel og vanilje.
Jeg tror hun har tilgivet mig - men den tager vi først i morgen - hun skal lige dampe af☺️✨

DAGBOG dag 2🇩🇰Fødselsdag🇩🇰Hvad gir’ man kvinden som har frygteligt kort tid tilbage af livet? Tænker at en brødrister, n...
05/02/2026

DAGBOG dag 2
🇩🇰Fødselsdag🇩🇰
Hvad gir’ man kvinden som har frygteligt kort tid tilbage af livet? Tænker at en brødrister, nyt gulvtæppe og en lækker taske, måske ikke er en option. Og da en hvinende sukkersyge har ramt matriklen, så er en stor æske chokolade heller ikke en mulighed. Blomster jo, men hallucinationerne har sat lidt ind, så de skal hverken have form som kaninører, skyer ell min lillebrors murerkasket…
Det blev blomster, en bog til aftenhøjtlæsning og en god læbepomade

Og det blev endnu en dag med tonsvis af tårer….pyha, man blir’ jo helt træt af alt det græderi. Men det er som om der bliver lidt mere plads indvendig for hver tudetur.
“…undskyld jeg piver mor” sagde jeg da jeg på et tidspunkt stod småflæbende over hendes seng. Hun er, når ikke der som nu, er flyttet metastaser ind i penthousen, selv et rørstrømst menneske - men hendes tørre kommentar var blot ….”du piver bare….” så det gør jeg, på fuld smadder.

Men det var en god 79års fødselsdag. Med besøg, snak, tårer, grin og et lille gran for vores families notorisk hårde humor - men det er nu engang måden som både hun og jeg klarer det hele på.

Da jeg havde hjulpet hende i seng, var hendes næstsidste kommentar… når jeg lukker mine øjne, tror jeg også at vi to er blevet godt trætte af hinanden”…”godnat”….☺️

DAGBOG dag 1De har lige ringet fra Næstved sygehus...min mor er på vej hjem, for at dø! Ja, så kontant og koncist kan de...
03/02/2026

DAGBOG dag 1
De har lige ringet fra Næstved sygehus...min mor er på vej hjem, for at dø! Ja, så kontant og koncist kan det skrives. Men i den sætning ligger der godt nok mange følelser, tårer, irritation, arrigskab, begyndende sorg og ikke mindst læring.

Jeg er sygeplejrske - jeg kan det HELE. Jeg har prøvet det HELE... lige bortset fra at gøre klar til, modtage, passe og pleje min mor i hendes sidste tid på jorden.

Det har masser af andre gjort og man kunne så godt tænke sig, at det behøver vi ikke læse mere om... og dog. Jeg så et fint indslag på med Sebastian Klein ifm hans fars død. Det indslag klædte mig en lille bitte smule bedre på til det jeg nu skal igennem. Til at vende mig til at jeg aldrig mere skal se min mor pille fjordrejer ude i hendes have, modtage kort med hende smukke og sirlige håndskrift eller spise hendes altid dejlge tunge landmad...

Jeg har redt hendes hospitalseng, tændt udelysene, sat kaffen over og nu skal jeg lige om lidt modtage hende når hun kommer med Falck. Nu er det min tur til at passe på hende, som hun engang for mange år siden, passede på mig.
Og den rejse har jeg tænkt at trætte jer med❤️

Glædelig jul og godt nytår til alle vores fantastiske følgere og kunder 🎄🎆🎇🎁Vi håber, at julefreden har sænket sig, og a...
23/12/2025

Glædelig jul og godt nytår til alle vores fantastiske følgere og kunder 🎄🎆🎇🎁

Vi håber, at julefreden har sænket sig, og at I får en dejlig tid med familie og venner.

Vi sidder stadig klar ved telefonen mellem jul og nytår d. 29. og 30. december samt d. 2. januar fra kl. 08.00 - 17.00. 📞

Tak for støtten i år. Vi glæder os til at tage hul på 2026.

Så kom dagen hvor vores nye norske kollega og Sundhedsfaglige Koordinationschef Silje Strømberg kom besøg fra Oslo. Vi g...
20/06/2025

Så kom dagen hvor vores nye norske kollega og Sundhedsfaglige Koordinationschef Silje Strømberg kom besøg fra Oslo. Vi glæder os til at smække dørene op i Oslo om nogle måneder. Men indtil da, ønsker Trolle Care alle en dejlig sommer☀️☀️

Adresse

Strandvejen 130
Hellerup
2900

Telefon

+4570272034

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Trolle Care sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Vores historie

Vi er sygeplejersker, og vi kommer hjem til dig! Som private sygeplejersker med mange års erfaring fra både hospital, hjemmepleje og livet i al almindelighed, kan vi tilbyde sygepleje, støtte, omsorg og rart selskab til dig eller din pårørende. Og hjælpen kan være fra få til mange timer, en eller flere gang om ugen eller måneden. HUSK også at vi landets mest erfarne og dygtigste sygeplejesker til 1:1 demens pleje både i eget hjem eller som supplement på plejehjemmet.

Vi har også tilknyttet meget dygtige fysioterapeuter som tager ud i hjemmene eller på hospital til de langtidsindlagte/ventende og hjælper med at få gang i kroppen igen. Men, man behøver ikke være syg for at ringe til os. Vi hjælper med alle de ting som giver mening for dig - for det er dig som er vores udgangspunkt i. Vi tilpasser os dig, og ikke omvendt. Vi har naturligvis tavshedspligt og arbejder 100% diskret.