24/02/2026
Det der ligner et relationsproblem er ofte et reguleringsproblem 🎯
Du kender sikkert dit tilknytningsmønster allerede....
Du kan forklare det, analysere det – og alligevel bliver du trigget igen og igen og ender med at gentage det, du havde lovet dig selv IKKE at gøre.
Ikke fordi du mangler indsigt.
Men fordi indsigt ikke regulerer et nervesystem, der allerede er over tærskel.
Mange af os forsøger at regulere os udefra og oppefra: gennem positiv tænkning, forklaringer, rationaler, analyser, distraktioner ELLER ved at få andre til at opføre sig anderledes, så vi ikke bliver trigget.
Det er kognitive strategier – og de virker kun, så længe kroppen er indenfor sit tolerancerum. Når alarmen først er aktiveret, kan vi ikke tænke os ud af det.
Når jeg taler om at arbejde nedefra og op og indefra og ud, handler det om at møde aktiveringen dér, hvor den starter – i kroppen. At opbygge evnen til at være i det, der mærkes, uden straks at hente regulering udefra.
For vi kan godt vide og forstå præcis hvorfor vi reagerer… og stadig have brug for at lære, hvordan vi er i det, mens det sker.