https://www.facebook.com/723062621429376/

Læge og Familie, Hellerup (2026)

08/04/2026

I mine foredrag instruerer jeg ofte i det gode sundhedsværktøj: Stabilt blodsukker. Det er et værktøj, jeg selv bruger. Nu er der kommet en ny super interessant undersøgelse på området 💡

Når du spiser kulhydrater, stiger blodsukkeret. Insulin får blodsukkeret til at falde igen efter et par timer. Generelt er det sådan, at kraftigere blodsukkerstigning efterfølges af kraftigere blodsukkerfald.

I den nye undersøgelse har man målt på blodsukkerfald og spisning 2-4 timer efter måltider hos 900 fritlevende personer uden diabetes. Dvs de skulle bare spise det, de havde lyst til i deres helt almindelige hverdag. Her er, hvad der skete, jo kraftigere blodsukkerfaldet var nogle timer efter et måltid:

🍊 De var mere sultne
🍊 Der gik kortere tid inden de spiste deres næste måltid eller snack

(Jiali Yao et al. JAMA Netw Open. March 2026)

Blodsukkeret er med til at styre vores spisning og må ikke undervurderes i det at holde en stabil kropsvægt. Derudover er der flere og flere tegn i forskningen på, at kraftige stigninger og fald i blodsukkeret kan påvirke vores energi og humør negativt og på sigt måske give inflammation, oxidativt stress og beskadige blodkar.

Mine bedste råd til at mindske store blodsukkerudsving:

▫️Skær ned på de hurtige kulhydrater

▫️Vælg de grove, mere uforarbejdede varianter frem for de hvide, mere forarbejdede (af fx pasta, ris, brød)

▫️Få dine kulhydrater sammen med fedt og protein

▫️Undgå så vidt muligt sukkerholdige drikke, da den flydende form giver hurtigst blodsukkerstigning (med mindre du er i en sportssituation med brug for hurtig energi)

▫️Prøv evt om periodisk faste er noget for dig - i fasteperioden har du helt stabilt blodsukker

Good luck 😊

02/04/2026

Havregryn eller ej?

Allerede for 6 år siden var FCKs eksterne ernæringsforsker meget begejstret for vores fokus på beta-glucan og fortalte mig om en sandsynlig virkningsmekanisme via tarmens mikrobiom. Den omtales nu i disse dage i mange medier.

Det vækker debatten om havregryn til live igen 😅 Det, der nogle gange glemmes, er, at man kigger på hele fødevaren frem for kun en deleffekt.

På positivsiden:

👍🏻 Beta-glucan i havre er super sundt. Veldokumenteret til at sænke kolesterol (3 g dgl), fodre tarmens gode bakterier og vist at reducere indholdet i kroppen af evighedskemikaliet PFAS.

👍🏻 Fiberindholdet giver mæthed og er godt for afføringen.

På minussiden:

👎🏻 Der er mange hurtige kulhydrater i havregryn, og blodsukkeret suser op efter en portion havregryn. Man er stadig ved at undersøge, hvor negative de her blodsukker-spikes reelt er. Ifølge en opdateret forskningsgennemgang kan de på sigt beskadige det indvendige lag i blodkarrene, øge kroppens inflammation og oxidative stress (Avner & Robbins, Oct 2025). På den korte bane måske påvirke energi, humør og appetit uhensigtsmæssigt.

👎🏻 Det er mange af de daglige kalorier, der bruges på havregrynen. En portion havregryn med mælk (100 g + 2 dl) giver knap 500 kcal. I studiet af effekten på tarmens mikrobiom var det 300 g havregryn om dagen. Det er over halvdelen af en hel dags kaloriebehov.

Hvad kan du så gøre, hvis du vil spise lidt mindre havregryn?

💡 Få beta-glucan fra kosttilskud med beta-glucan eller koncentreret havreklid.

💡 Få flere af dine fibre fra frø, klid, knækbrød, tørrede bønner, grøntsager.

💡 Når du får havregryn så helst sammen med fødevarer med sund fedt og protein. Det giver mindre blodsukker-spike.

Du skal ikke være bange for havregryn. Men du skal vide, at der er glimrende alternativer, der både giver dig de gode ting fra havregryn, andre gode ting i tillæg, mindre blodsukker-spike og tillader lidt større spillerum til kostvariation inden for de daglige kalorier.

Hvis du er en af dem, der ikke kan undvære din daglige portion havregryn, så spis den med velbehag. Selv om der nok er lidt sundere alternativer, er der gode sager i den 😊

19/03/2026

Jeg var lidt nervøs i går…

Promedicin holdt stor temadag om mænds overgangsalder, og jeg var inviteret til at holde foredrag for 150 læger og sygeplejersker. Promedicin er det faglige opslagsværk, som alle læger og sundhedsfaglige finder medicinoplysninger i 📚

Super vigtigt og relevant emne. Et område vi beskæftiger os enormt meget med i min klinik.

Men også et område, som de fleste mænd ikke rigtig kan få hjælp til i det offentlige sundhedsvæsen, og hvor vi i starten stødte på modstand fra visse kollegaer.

Så jeg var spændt på, hvordan mit foredrag ville blive modtaget. Hvad de ville mene om al den energi, interesse og research, vi har lagt i området. Om de mange mænd der opsøger os. Om at vi beskæftiger os med livskvalitet og ikke kun sygdom.

Min bekymring blev gjort til skamme. Jeg mødte kun interesse, nysgerrighed og klap på skulderen over vores indsats. En masse positive dialoger bagefter, personlige historier og egne erfaringer. Det var en stor dag ☺️

Det er nu også længe siden, jeg fra kollegaer har mødt skepsis om indsatserne i min klinik. Nu er det snarere tværtimod. Vi får mænd tilsendt fra deres egen læge, og vi får flere og flere læger, der opsøger os for selv at komme i behandling.

Hormoner er kraftfulde og kan være meget betydningsfulde for livskvaliteten. Jeg er ekstremt taknemmelig for at være med til det her meningsfulde arbejde 🙏🏻

15/03/2026

Jeg har stor respekt for, når mennesker prioriterer deres sundhed. Jeg er selvfølgelig super farvet af mit erhverv, men det er i min optik fundamentet for alt andet i livet 🙏🏻

Selv om en tidligere Tour de France vinder må formodes at have en god føling med egen krop, er det også respekt værd, at man kender sine styrker og begrænsninger og proaktiv søger hjælpen til selvhjælp til det bedst mulige helbred.

Som Bjarne sagde, da vi havde været i gang noget tid: Du må gerne lægge et billede op, og skriv, at jeg kommer hos dig for at passe godt på mig selv, og det vil jeg gerne vil vil slå et slag for. Selv om jeg ikke lever af min krop længere, er den jo ikke blevet mindre vigtig for mig.

I øvrigt blev jeg taget lidt på sengen, da min mobil ringede for en måneds tid siden: “Det er Bjarne Riis, kan du kigge på mig?”
“Øh ja… altså den Bjarne Riis?” 😅

Det var været endnu en spændende og inspirerende opgave. Ikke to personers sundhed er identisk. Det er det, der gør mit arbejde så spændende. Og noget må man gøre rigtigt, når Ørnen fra Herning kommer cyklende til (ok måske ankom han ikke lige på cykel, men alligevel…)

Pas godt på jer selv. Allesammen 😊

08/03/2026

Kvindernes kampdag

Den fortjener at blive fejret og husket 🩷
Det gør vi med 4 gode budskaber:

💕 Københavns Universitet har netop lanceret deres vidensportal til kvinder i overgangsalderen. Er stort og flot skridt. Man kan bl.a. læse om, hvad vi lige nu ved om overgangsalderen, og hvilke forskningsprojekter der er søsat. Jeg kan varmt anbefale den. Jeg har indsat link i bio til portalen.

💕 Hvis du er gravid eller tænker på at skulle være gravid i en nærmere fremtid, kan du få let og god hjælp til, hvilke kosttilskud du med fordel bør tage. Google “graviditet kosttilskud patienthåndbogen” og hjælp i artiklen. Hvis du er sundhedsfaglig og nysgerrig på at gå et spadestik dybere i anbefalingerne, kan du læse versionen for sundhedsfaglige på Lægehåndbogen. Google “graviditet kosttilskud lægehåndbogen”. Det er mig, der har lavet begge artiklerne (første version for et par år siden).

💕 Jeg er jo begavet med hele 4 skønne kvinder herhjemme. Silja og de tre små (som jo ikke alle er så små længere, sjovt som de vokser, når man ikke selv bliver ældre 😉). Jeg er godt nok heldig. Hele familien ønsker en god kvindekampdag til jer alle.

💕 I klinikken og MenoLIV er jeg omgivet af ikke færre end 14 dygtige kvinder. Egentlig sjovt at tænke over på en dag som i dag. Det er ikke en fordeling, vi bevidst er gået efter og heller ikke noget, jeg til daglig går og tænker over. Men en spændende hverdag har jeg i den grad med fantastiske kollegaer, som jeg hver dag sætter pris på at arbejde sammen med.

Vi ønsker jer alle en dejlig dag og en stor fremtid. Kvinder og mænd, børn og ældre, store og små og alle derimellem 😍

22/02/2026

Emil Thorup… skal det ikke handle om i dag, men i stedet skal du høre om to vidt forskellige sundhedseksperter 🥇🥈

🤙🏻 Biohackeren

Han er den eksperimenterende type (alene for lethedens skyld siger jeg “han”). Har ikke en beskyttet titel eller uddannelse i det konventionelle sundhedsvæsen. Kalder sig måske biohacker, functionel e.lign. (uden at jeg ønsker at skære alle, der bruger de ord over én karm).

Han er blevet sin egen sundhedsekspert og giver skråsikre råd på sine SoMe kanaler. Synes egentlig han ved mere end lægevidenskaben. Ellers kan han i hvert fald finde en eller anden undersøgelse eller en (ofte amerikansk) ekspert med mange følgere, der bekræfter hans overbevisning. Men hey, mere behøver man altså heller forholde sig til forskning (som jo er en svær kunst at både fortolke og have samlet overblik over), for der fuskes sikkert med forskning, og det handler om mig, og hvad der fungerer for lige præcis mig. Sikkerhed, bivirkninger og mulige langtidsrisici er sekundære. Det handler om at maksimere.

📕 Forskerlægen

Han er læge eller forsker. Har ofte brugt 10-15-20 år på sin uddannelse, før han endte i sin stilling. Han udtaler sig ikke skråsikkert om noget, før emnet er undersøgt i 10 forskellige store lodtrækningsstudier med mennesker fulgt i mange år.

Han er som udgangspunkt mistroisk over for nye tiltag. Vi skal have først have det bedre undersøgt. Han tager meget nødigt chancer med helbredet for at opnå en mulig sundhedseffekt. Måske er det jo ikke mere end placebo. At faste? Sikke noget pjat.

Jeg har selvfølgelig karikeret det stort, men det viser meget godt det voksende sundhedsdilemma i Danmark:

På den ene side kan sundhedsvæsenet af og til fremstå konservativt, mere interesseret i sygdom end sundhed og for lidt nysgerrigt på nye muligheder for forebyggelse og sundhedsoptimering.

På den anden side kan man læse, ChatGPT’e, Instagram’e og afprøve sig til en del, men der vil opstå fundamentale mangler i overblik, forskningsfortolkning og kontekst. Ofte er det sikkerheden, der bliver glemt i biohacker-verdenen, eller prioriteterne der er skæve (det er nok vigtigere, om du er overvægtig, end om du snitter din mad på et skærebræt af plastik).

Når “skøre” cases opstår med for risikable råd, synes jeg klart, at vi skal bruge det til at lære af. Som befolkning lære at stole på de sundhedsfaglige - trods fravær af mange følgere og mediefaktor. Som sundhedsfaglige lære at dykke mere ned i den proaktive tilgang - det er ikke altid dumt, hvad der kommer fra den kant.

Jeg er virkelig imponeret over, hvad man kan gøre for mennesker ved at kombinere nysgerrighed og sundhedsoptimering med en vis evidens og ikke mindst sikkerhed og fornuftig prioritering af indsatserne 😊

Det er egentlig ligesom så meget andet her i livet. Der ligger så meget godt i at beherske nuancerne og ramme balancen 💛

17/02/2026

Demens er en af de sygdomme, man meget gerne vil undgå, hvis man kan 🙏🏻
Det er alt andet end sjovt at opleve, hvordan hjernens almindelige evner gradvist falder bort. Uden der, trods lægevidenskabens kvantespring, findes en kurerende behandling.

Men der er heldigvis noget at gøre forebyggende. Estimeret kan 45% af al demens forebygges i den ideelle verden. Derned også sagt, at 55% ikke kan forebygges, og man må ikke bebrejde sig selv, hvis man bliver ramt af demens.

The standing Lancet Commission er en samling af verdens fremmeste demensforskere. De en udgiver med mellemrum en opdateret rapport i et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter om, hvad vi med god evidens ved om demensforebyggelse.

Af billedet kan du se, hvor meget hver af de modificerbare risikofaktorer for demens fylder. Udtrykt som Lancet Commission’ens vurdering af, hvor meget demens på verdensplan der kan forebygges, hvis risikofaktoren helt bliver elimineret.

Det er også interessant, at man kan se, hvornår i livet risikofaktoren betyder noget. De fleste af risikofaktorerne skal håndteres tidligere i livet, før man bliver “gammel”. Det kan selvfølgelig være en udfordring, fordi man måske ikke på det tidspunkt har lige så stor respekt for demens, som jeg oplever mine ældre patienter have.

Ingen kan leve et perfekt liv, og vi er alle nødt til at prioritere vores indsatser og tilpasse dem til, hvad der nu engang passer til os. Vi er jo alle forskellige mennesker. Men alene ved at få korrigeret en hørenedsættelse og et forhøjet LDL kolesterol har du vundet 30% af, hvad der kan demensforebygges. Det er ikke tosset!

Jeg er spændt på at se, hvad forebyggelsen må blive udvidet med de kommende år. Et par kvalificerede gæt vil være periodisk faste, ketose, omega-3 fedtsyren DHA og vaccination mod helvedsild.

Til kamp for det gode liv 💪🏻😊

12/02/2026

Der er stor sandsynlighed for, at du selv kender nogen med demens. Det er en ret skræmmende sygdom. Men fortvivl ikke. Det er ikke alle tilfælde af demens, der kan forebygges, men en del kan 🙏🏻

Et af midlerne er sandsynlig at blive vaccineret mod helvedsild (herpes zoster).

Efterhånden er der flere store studier, der viser, at de, der er vaccineret mod helvedsild, sjældnere har demens end dem, der ikke er vaccineret.

En ny stor undersøgelse fra Canada viser for første gang viser, at der formentlig er en direkte årsagssammenhæng mellem vaccination og mindre demens - og ikke bare en tilfældig sammenhæng. Studiet er lige publiceret i The Lancet 📃

Flere 100.000 ældre canadiere blev fulgt i 5,5 år. Den 1. september 2016 blev der i Ontario indført tilbud om vaccination til ældre født efter 1. januar 1945. Derfor opstod der mulighed for at sammenligne vaccinerede ældre med ikke-vaccinerede ældre født lige før 1. januar 1945. De to grupper adskilte sig ikke på andre sundhedsparametre.

I den vaccinerede gruppe udviklede markant færre demens i løbet af de næste 5,5 år. Der var 20-30% færre, der fik demens. Det er ikke småting 👍🏻

Der ser altså ud til, at vaccination kan forebygge eller forsinke udviklingen af demens.

I undersøgelsen blev brugt vaccinen Zostavax. Den findes dog ikke i Danmark. I Danmark bruger man vaccinen Shingrix. Den beskytter bedre mod helvedsild og formentlig også mod demens, men om den beskytter lige så godt mod demens, diskuteres blandt forskere.

Man får helvedsild, fordi man engang har haft skoldkopper. Hvis virussen senere i livet blusser op, er det som helvedsild. Ca 1 ud af 4 får helvedsild i deres liv. Man kender ikke umiddelbart til at andre ting, man kan gøre for at forebygge det.

Sidder du så og tænker, om ikke bare du skal smutte til lægen og blive vaccineret? Så start med at spørge dig selv, om du er +50 år. Helvedsild rammer oftest senere i livet, og man ved ikke helt, hvor mange år vaccinen beskytter. Studierne om demensforebyggelse er også lavet på ældre.

Jeg skal selv have vaccinen, når jeg bliver over 50 år 😊

25/01/2026

Spændende ting i gang sammen med denne dygtige kollega 😀

De populære sundhedstjek, som min klinik laver ude i virksomheder, er på vej i en helt ny og digital udgave.

Det bliver så godt! Bedre sundhedsdata til dig, bedre tracking over tid, hurtigere og lettere indblik i din sundhed - og bare en lækker brugeroplevelse.

Hvis nogen formår at tøjle det digitale univers, så vi kan undgå downsides og nøjes med upsides, er det . Tak for din hjælp! En stor fornøjelse at have gode kollegaer, der også brænder og arbejder for sundhed 😊

God dag derude 🌤️

18/01/2026

Det er ikke for at være grov… Men du skal huske at spise det grove ☝🏼

Data fra 17.155.277 personer! Intet mindre. Gør os klogere på, hvor sundt det er at spise fibre. En forskergruppe har i 2025 opdateret deres såkaldte umbrella review, så de nyeste metaanalyser er med i analysen og giver os meget stærk evidens for effekterne af at få mange fibre i kosten.

OVERBEVISENDE EVIDENS FOR:

🥕 Mindre død af hjerte-kar-sygdom (26% lavere mortalitet)
🥕 Mindre sygdom i bugspytkirtlen
🥕 Mindre divertikelsygdom i tarmen

STÆRK EVIDENSBASERET MISTANKE OM:

🥕 Nedsat risiko for død, alle årsager medregnet
🥕 Mindre åreforkalkning i hjertet
🥕 Mindre kræft i æggestokkene

Er andet stort umbrella review også fra 2025 af 26 metaanalyser har specifikt undersøgt risikoen for cancer ved at spise fiberrigt.

RISKOEN FALDER FOR KRÆFT I:

🥕 Tarmen
🥕 Spiserøret
🥕 Mavesækken
🥕 Bugspytkirtlen
🥕 Bryster
🥕Æggestokke
🥕 Prostata
🥕 Blæren

Hvordan kan du så få fibre i din kost?

Der er især fibre i kornprodukter, grøntsager, bælgfrugter, frugt, nødder og frø.

Topscorerne med flest gram kostfibre pr 100 gram fødevare er:

▫️Chiafrø (35-40 gram)
▫️Havreklid (15-35 gram)
▫️Hørfrø (18 gram)
▫️Tørrede bønner (15-17 gram)
▫️Knækbrød (12-15 gram)
▫️Sesamfrø (13 gram)
▫️Tørret frugt (5-15 gram)
▫️Havregryn (10 gram)

Derudover er der en del fibre i:

▫️Rugbrød (8-9 gram)
▫️Nødder og mandler (7-9 gram)
▫️Ærter, bælgfrugter og ikke-tørrede bønner (5-7 gram)
▫️Grove grøntsager som kål og avokado (2-6 gram)

Fuldkornspasta indeholder 8 gram. I modsætning til lys pasta med 2-3 gram. I lys ris er man helt nede under 1 gram.

Så er der lidt inspiration til de kommende indkøb og retter 😊

14/01/2026

Nu har du en unik mulighed for at være med til en gratis og personlig Q&A med vores fantastiske diætist og blive klogere på kost og ernæring i kvindens overgangsalder.

Rådene på sociale medier er utroligt forskellige og af vekslende kvalitet…

▫️Hvad bør DU prioritere?
▫️Hvad hjælper?
▫️Hvordan giver du dig selv de bedste betingelser?
▫️Hvor meget kan kosten gøre for dig i denne foranderlige livsperiode?

Mød autoriseret klinik diætist Alice Hartvig. En af Danmarks dygtigste diætister med ekspertise i kvinder i overgangsalderen. Samtidig en enormt sympatisk person og en del af , der spiller en vigtig rolle i MenoLIV.

Du får både brugbar viden og rig mulighed for at stille dine egne spørgsmål.

⏱️ PÅ ONSDAG 21/1 kl 08:00

👉🏻 Live og intim online Q & A med MenoLIVs fantastiske diætist. Brugbar viden direkte fra øverste hylde og svar på både dine og andres personlige spørgsmål.

Sessionen foregår online via MenoLIV Fællesskabet. Start dagen godt og bliv beriget på en måde, du sjældent får mulighed for.

MenoLIV Fællesskabet er gratis og uforpligtende at være med i. Meningen med Fælleskabet er, at vi læger og fageksperter, der brænder for området, kan give dig nyttig og velfunderet viden og hjælp, ligesom man har mulighed for at sparre med hinanden, hvis man ønsker det, i en tryg og seriøs kontekst.

Du kobler dig på MenoLIV Fællesskabet her via linket i bio. På Fællesskabet vil der være adgang til online sessionen. Ses vi? 😊

11/01/2026

Januar er højsæson for vægttabs- og sundhedsindsatser. Men er det bedst at spise mindre (kalorierestriktion) eller prøve periodisk faste??

Med faste er der nu lavet en del studier på mennesker, så vi kan udtale os mere sikkert om, hvad det kan og ikke kan. Super spændende.

For at tabe sig er der ikke nævneværdig forskel på kalorierestriktion og periodisk faste. Det er også ift. vægttab, at faste er klart mest undersøgt. Med vi ved mere end det. Lad mig kort give jer resultaterne fra de nyeste undersøgelser:

En metaanalyse fra 2025 har samlet data fra 16 lodtrækningsstudier og fundet, at faste sænkede BMI med 0,44 mere end kalorierestriktion og gav marginalt bedre blodsukker.

En anden metaanalyse fra 2024 af 10 lodtrækningsstudier viste, at effekten af faste og kalorierestriktion var den samme på kropssammensætning, blodtryk og kolesterol, og at faste gav en bedre insulinfølsomhed og et hurtigere indsættende vægttab.

I et helt nyt studie publiceret for 4 dage siden i European Journal of Clinical Nutrition fik diabetikere på 12 ugers kalorierestriktion eller periodisk faste bedre blodsukker og større vægttab ved at faste, om end begge grupper forbedrede sig.

Så mit råd er, at hvis dit mål er vægttab, skal du vælge den at de to strategier, der passer bedst til dig. Den du anser for bedst at kunne praktisere og holde fast i. Evt prøve begge strategier af hver for sig.

For sundheden har begge strategier store gevinster. Det ser ud til, at faste kan lidt mere for blodsukkeret end kalorierestriktion. Og så er der emner som longevity og hjernen, hvor vi stadig ikke har nok data til med sikkerhed at vide, hvad der er bedst.

Især for hjernen er der dog lovende data på faste. En undersøgelse på mus fra 2025 i Nature Communications viste, at faste var nødvendigt, ud over kalorierestriktion, for at opnå mange af de gavnlige virkninger mod alzheimers. Det bliver spændende at følge med i.

Jeg praktiserer selv periodisk faste, der ligger rigtig godt til mig. Det ligger ikke godt til alle og enhver. Men du kan overveje at prøve det, hvis du aldrig har prøvet det før. Det ligger mere info om faste i højdepunkter her på profilen 😊

God dag, og god januar ❄️

Læge og Familie

08/04/2026

02/04/2026

19/03/2026

15/03/2026

08/03/2026

22/02/2026

17/02/2026

12/02/2026

25/01/2026

18/01/2026

14/01/2026

11/01/2026

Adresse

Internet side

Underretninger

Kontakt Praksis

Genveje

Del

Type