Kort om kognitivt psykoterapi:
Kognitiv psykoterapi er en veldokumenteret og anerkendt terapiform, både herhjemme og internationalt. Det er en terapiform der kan benyttes af både børn, unge og voksne. I kognitiv terapi er der fokus på dine udfordringer her og nu, og du vil få konkrete redskaber og strategier til at komme godt videre. I kognitiv terapi arbejdes der med forskellige værktøjer, som f.
eks. I den traditionelle udgave af kognitiv adfærdsterapi er fokus på forholdet mellem tanker, følelser, kropslige symptomer og adfærd. Det skyldes, at de i høj grad påvirker hinanden indbyrdes, det kaldes for den kognitive diamant. Målsætningen for terapi er ofte et ønske om, at påvirke svære følelser, som f.eks. angst, tristhed eller vrede, men det gøres bedst muligt ved at fokusere på dine tanker og adfærd. Det er nemlig der, der er den største mulighed for indflydelse. Den måde, vi tænker på, har afgørende betydning for, hvordan vi vurderer og oplever os selv og en given situation. Ved at blive mere bevist om, hvad vi tænker, så bliver vi samtidig mere bevidste om hvad tankerne har af konsekvenser. Er det en hensigtsmæssige eller ikke hensigtsmæssig tanke. Måden vi handler på, har også en afgørende betydning for, hvordan vi har det følelsesmæssigt. Hvis du forestiller dig, at du ofte går med negative tanker om dig selv i sociale sammenhænge, så vil det påvirke din adfærd. Hvis du på den baggrund trækker dig socialt, lader være at tage initiativer til at se andre, ikke tager telefonen når den ringer, altid går tidligt fra arrangementer. Sandsynligt vil du opleve en følelse af ensomhed. Dine negative tanker om dig selv vil føles virkelige – ikke fordi der er noget som helst galt med dig - men på grund af din adfærd. Ens adfærd kan altså gøre negative tanker til selvopfyldende profetier, og derfor har vores adfærd meget stor betydning for vores livskvalitet. I kognitiv terapi er der fokus på strategier, som lærer dig at forholde dig anderledes til dine tanker og adfærd, hvilket har en god effekt i forhold til dine symptomer og svære følelser. Inden du får redskaber og strategier til at håndtere dine tanker og adfærd anderledes, vil der indledningsvis i terapien være fokus på psykoedukation. Psykoedukation betyder læring og viden om psyken og den pågældende problemstilling. Eksempeler på psykoedukation kan f.eks. være:
* Viden om hvad der er med til at mindske eller forstærke din angst.
* Hvorfor angsten er opstået.
* Hvad der sker i kroppen når man er angst.
* Hvorfor ens tanker påvirker én så meget.
* Hvorfor man konstant finder ”beviser” for ens katastrofetanker. Psykoedukation er en meget virksom strategi i starten af terapiforløbet, og du vil opleve god gavn af din nye viden. I kognitiv terapi er der stort fokus på dine kognitionen, altså dine tanker, da de i høj grad påvirker, hvordan du har det. I terapien lærer du at udfordre dine negative tanker og nuancere dem, så du ikke bliver lige så negativt påvirket af dem, men lærer at håndtere dine tanker og din adfærd mere hensigtsmæssig. I terapien benyttes bl.a. tavle/papir til at illustrere kognitive pointer. Vi laver små øvelser i sessionen med dine tanker, og du få forskellige hjemmeopgaver fra session til session, så du kan øvet dig på de nye kognitive strategier mellem sessionerne. Dette kaldes hjemmeopgav og er afgørende for din udvikling. I løbet af terapien vil du tilegne dig færdigheder til, at omstrukturere dine negative tolkninger til alternative nuancerede tanker. Til sidst vil det ske mere automatisk for dig, og det vil have en rigtig god effekt på dine symptomer og følelser. Det er dog ikke nok kun at blive bedre til dine tanker, så du skal også koble nye adfærdsstrategier på. En central del af behandlingen i kognitiv terapi er, at se på dine nuværende adfærdsmønstre og hjælpe dig til nye bedre mønstre. Vores adfærd som mennesker har rigtig meget at skulle have sagt i forhold til, hvordan vi har det. Det kan dog være nemmere sagt end gjort, da følelser og symptomer kan drille, så du føler, at du ikke har kontrol. Den del vil jeg hjælpe dig med, så du igen vil genvinde kontrollen over din adfærd/liv, jeg støtter dig undervejs. I terapien lægges helt konkrete planer for din adfærd. Sammen vil vi lave små adfærdseksperimenter i terapien for at illustrere vigtige pointer, og ved angstbehandling vil vi også eksponere sammen i terapien. Eksponering betyder, at vi sammen udfordrer de ting, som du normal undgår og gør dig bange. F.eks.
* Hvis du lider af panikangst, så eksponerer vi på forskellige kropslige symptomer.
* Hvis du lider af socialfobi træner vi f.eks. sociale situationer. F.eks. at handle i butik, spørge om vej eller træne smalltalk.
* Når vi eksponerer sammen i terapien, vil du opleve mærkbar bedring i forhold til dine symptomer, og det bliver samtidig nemmere for dig at eksponere selv mellem sessionerne. Som tidligere beskrevet er fokus i kognitiv terapi på dit liv her og nu, men det betyder ikke, at metoden underkender din fortid. Der er ofte en sammenhæng mellem din baggrund, herunder arv, miljø, og din nuværende problemstilling. Forskellen fra andre terapiformer er blot, at vi ikke vægter det som vores primære fokus. Hvis du først har angst, en depression eller stress, så er det ikke afgørende at se sammenhænge i starten af terapien, det vil ikke give dig symptomlettelse. Først når du først har fået det bedre ved hjælp af kognitive strategier, kan det være relevant at kigge på bagvedliggende faktorer fra dit liv. At se sammenhænge, blive opmærksom på grundlæggende antagelser og mønstre, samt minimere gentagelser heraf, har betydning for at forebygge tilbagefald. Her kan temaer som lavt selvværd, høje krav til dig selv, perfektionisme eller ængstelighed have en relevans, hvis det er del af din bagage. En session er på 60 minutter. Hver session er bygget op efter en fast dagsorden. Denne laves som det første i en session. Efterfølgende bliver der lavet en kort "humørmåling" på, hvordan du har det/har haft det siden sidst, og dine hjemmeopgaver vil blive gennemgået. Undervejs i sessionen tager vi udgangspunkt i konkrete situationer, og vi udbygger løbende med nye strategier og redskaber til din problemstilling. En tavle/papir vil ofte blive brugt til, at tegne modeller og visuelt illustrere vigtige pointer. Senere i forløbet vil der være fokus på vedligeholdelse af dine værktøjer, og du lærer forebyggelsesstrategier, så ikke du ender det samme sted igen. I slutningen af hver session aftales nye hjemmeopgaver. Det er afgørende, at den nye læring og erfaring, som du får i sessionerne, forplanter sig i din hverdag. På den måde får du en reel virkning af dine sessioner. Du vil gennem terapiforløbet blive fortrolig med de forskellige værktøjer der arbejdes med i kognitiv psykoterapi, og på egen hånd anvende metoderne. Dermed bliver du din egen terapeut, på den måde er den kognitive terapi hjælp til selvhjælp. I kognitiv psykoterapi er der et ligeværdigt forhold mellem klient og psykoterapeuten. Du er ekspert på dit liv, og jeg har værktøjerne. Sammen udgør terapien altså et fælles projekt. Der er fokus på dine nuværende symptomer og problemer, som du ved hjælp af vores samtaler og adfærdseksperimenter får reduceret. Du vil lære konkrete strategier og redskaber til, at regulere og tackle dit problem. Langsomt men sikkert får du opbygget en større og større "værktøjskasse", som du kan benytte dig af i hverdagen. Terapien er baseret på aktiv samtale, og jeg er som psykoterapeut aktiv på lige fod med dig, både i samtalen og den adfærdsterapeutiske del. Prisliste. Da det ikke er alle der ønsker at blive filmet og være en del af min supervision, så er der to prislister. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig. Pris for samtalerne der filmes. Ved afbud 24 timer før opkræves der for 30 min. Ved afbud samme dag opkræves for 60 min. Pris for samtalerne der ikke filmes.
1 session á 60 min. 425,00 kr. Ved afbud 24 timer før opkræves der for 60 min. Kørselstillæg op til 30 km. 100,00 kr. Kørsel fra 30 - 50 km 150,00kr. Ved akut opstået behov for samtale i weekender/helligdage, pålægges der et tillæg på 75,00 kr. session. Kontakt information:
Tlf: 71904471. Mail. kannepsykoterapi@icloud.com
www.kanne-psykoterapi.dk
CVR:41604778.