Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 13:00 Tirsdag 08:00 - 16:00 Onsdag 08:00 - 17:30 Torsdag 08:00 - 16:00 Fredag 08:00 - 16:00

Per Nielsen, Helsingør (2026)

12/04/2026

𝗟𝗶𝘃𝘀𝘀𝘁𝗶𝗹𝘀æ𝗻𝗱𝗿𝗶𝗻𝗴 𝗼𝗴 𝗲𝗹𝗶𝘁𝗲𝘀𝗽𝗼𝗿𝘁 𝗹𝗶𝗴𝗻𝗲𝗿 𝗵𝗶𝗻𝗮𝗻𝗱𝗲𝗻 𝗹𝗮𝗻𝗴𝘁 𝗺𝗲𝗿𝗲, 𝗲𝗻𝗱 𝘃𝗶 𝘁𝗿𝗼𝗿.

Jeg får ofte spørgsmålet hvad forskellen egentlig er på at arbejde med mennesker, der kæmper med at ændre deres livsstil og på at arbejde med elitesportsfolk i håndbold og cykling.

Umiddelbart ligner det to vidt forskellige verdener. Den ene handler om sundhed, sygdomsforebyggelse og hverdagslogistik. Den anden om marginal gains, performance og resultater.

Jeg har arbejdet med håndboldspillere i gennem mange år og med cykelryttere på højt niveau de seneste år og forskellene er tydelige. Men det er lighederne, der er mest interessante, og forskellene ligger i rammerne og i konsekvensen.

For elitesportsudøveren er målet konkret. Hurtigere tider, flere watt, bedre restitution og bedre præstationer. De er en del af et system med flere trænere, sundhedsstab, tests, data og løbende feedback. Struktur er ikke noget, de skal skabe, det er noget, de er en del af.

For den livsstilsramte klient er målet mere grundlæggende. At få energien tilbage, reducere medicin og kunne være til stede i sit eget liv. Ofte står de alene med usikkerhed, modstridende råd og en historik af forsøg, der ikke er lykkedes.

I elitesport er presset ofte noget, der kommer udefra. I livsstilsforandring kommer det ofte indefra og er præget af tvivl, selvkritik og skam.
Mange tror, at elitesportsudøvere er lavet af et særligt stof. Og ja, de har nogen forudsætninger med deres fysiologiske kapacitet og mentale robusthed, men det betyder ikke, at andre ikke kan skabe forandring.

Mennesker, der reelt ønsker at ændre deres livsstil, udviser mange af de samme kvaliteter. Det kræver vilje at tage beslutningen og mod at se på sig selv og gøre noget andet, end man plejer. Forskellen er sjældent personen, men oftere i de rammer, man befinder sig i. Den ene gruppe er i et system som er styret. Den anden skal ofte selv skabe det.

Når en person med forhøjet blodtryk ændrer kost, begynder at træne og arbejder med sine vaner over tid, kræver det den samme disciplin og tålmodighed, som vi ser i elitesport.
Tvivlen forsvinder ikke bare fordi man er på et elitært niveau

Elitesportsudøveren kan være i tvivl om træningen, strategien eller timingen. Klienten i et livsstilsforløb stiller de samme spørgsmål i en anden situation. Gør jeg det rigtige. Burde jeg gøre noget andet. Hvorfor går det ikke hurtigere. Tvivl bliver først et problem, når den fører til konstante skift i strategi, på tværs af begge verdener er mønsteret det samme.
Det er sjældent de bedste forudsætninger, der afgør udfaldet. Det er evnen til at holde retningen som er lagt

Fremgang er ikke lineær. Der vil være perioder med stagnation, tilbagegang og usikkerhed. Det afgørende er ikke at undgå det, men at kunne justere uden at miste kursen.

I cykling arbejder man med langsigtet opbygning af kapacitet. Man kan ikke forcere udviklingen uden konsekvenser. Det kræver periodisering, restitution og tålmodighed.
Det samme gælder livsstilsændringer. Kroppen responderer på kontinuitet, ikke på kortvarige og ekstreme indsatser.

Elitesportsudøvere ser sig selv som atleter, og deres handlinger afspejler det. Mange livsstilsklienter kæmper med en selvforståelse, der spænder ben for deres adfærd.
Når identiteten begynder at ændre sig, ændrer beslutningerne sig også. Fra at være en, der falder i, til en der tager ansvar Forandring handler derfor ikke kun om plan og struktur. Det handler om, hvordan man bliver i processen. Den egentlige kobling ligger ikke i ambitionen, men i de rammer, man arbejder indenfor.

Struktur - Tålmodighed - Vedholdenhed.

Det er ikke dem, der undgår modgang, der lykkes. Det er dem, der bliver i processen længe nok til, at den virker.
Og det gælder på håndboldbanen, på cyklen og i helt almindelige menneskers hverdag.

07/04/2026

Norge er et lille land. Færre indbyggere end mange storbyer rundt omkring i verden. Alligevel dominerer de i udholdenhedssport – løb, langrend, triatlon og cykling. Det er ikke tilfældigt. Det er heller ikke talent alene. Det er en måde at tænke træning på.

Men hvad er det egentlig, de gør anderledes? De træner ikke hårdere. De træner klogere.
Den såkaldte Norwegian Method bygger på et simpelt princip.
Maksimer tiden omkring din tærskel (AT grænse) – uden at smadre kroppen.

Det betyder, at mange norske atleter bruger en stor del af deres træning lige omkring laktattærsklen. Ikke all-out. Ikke “rød zone”. Men kontrolleret hårdt. Det niveau hvor du kan arbejde længe, opbygge kapacitet og stadig restituere hurtigt.

Det lyder simpelt – men det er det ikke - for det kræver stor disciplin.
De fleste motionister træner enten alt for hårdt eller for let. De løber deres intervaller for hurtigt. De kører deres tempo for aggressivt. De går “all in” for tidligt i træningspasset.
Nordmændene gør det modsatte. De holder igen og rammer intensiteten præcist. Og de gentager det – uge efter uge.

Deres kendte “dobbelt threshold”-dage, hvor de træner to gange på en dag, er ikke magi. Det er bare en konsekvens af, at de kan holde intensiteten under kontrol. For langt de fleste giver det ikke mening at kopiere det direkte. Men princippet kan mange bruge.

Hvis du træner 4-6 gange om ugen, så handler det ikke om at lave flere vilde pas. Det handler om at placere flere af dine pas omkring tærskel – og ramme rigtigt hver gang.
Ikke at du skal sætte rekorder i hver træning, men lave kvalitet i det du gør. Og her er det interessante, mange oplever faktisk, at træningen føles “for nem” i starten. Som om man kunne give mere gas. Men det er først, når intervallerne begynder at samle sig, at belastningen for alvor rammer og det er netop pointen.

Du bygger mere form – med mindre slitage. Så hvorfor er Norge så gode?
Det er Ikke fordi de har fundet en hemmelig genvej, men fordi de har forstået noget vigtigt….

Konsistens og korrekt intensitet virker. Og det er måske den vigtigste læring af dem alle – uanset om du jagter en PR, et vægttab eller bare vil være i bedre form.
Du behøver ikke træne som en nordmand - Men du kan begynde at tænke som en og læse bogen Norwegian Method.

The Culture, Science & Humans Behind the Groundbreaking Approach to Elite Endurance Performance

31/03/2026

Der er godt nok mange holdninger til havregryn… Nogle af dem er ærligt talt mere mærkelige og uden hold i.

Hvis vi lige læner os op ad forskningen i stedet for mavefornemmelser, så er billedet ret klart.
Havregryn er en af de mest veldokumenterede sunde fødevarer, vi har.

Forskning fra bl.a. fra Nature Communications viser, at havre kan sænke det “dårlige” kolesterol – i nogle tilfælde op til omkring 10 %.
Og det stopper ikke der…

👉 Havregryn er fyldt med fibre, som
* Holder dig mæt længere
* Stabiliserer blodsukkeret
* Gavner fordøjelsen

👉 De indeholder en særlig type fiber (beta-glucan), som
* Sænker kolesterol
* Mindsker risiko for hjertekarsygdom
* Hjælper kroppen med at regulere blodsukker

👉 De bidrager også med
* Vitaminer og mineraler
* Antioxidanter
* En sund tarmflora

Så nej… havregryn er ikke farlige eller dårlige eller noget du bør undgå…. Tværtimod!

Dog kan der være særlige tilfælde hvis der har Diabetes du skal være obs. på, men dette opslag er ikke rettet den vej.

Det er en helt klassisk fødevare, som kostrådene anbefaler – og med god grund.
Nogle gange behøver det ikke være fancy. Det behøver bare virke - og det gør havregryn!

23/03/2026

𝗗𝘂 𝗺𝗮𝗻𝗴𝗹𝗲𝗿 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝘃𝗶𝗹𝗷𝗲𝘀𝘁𝘆𝗿𝗸𝗲 – 𝗱𝘂 𝗸æ𝗺𝗽𝗲𝗿 𝗯𝗮𝗿𝗲 𝗺𝗼𝗱 𝗱𝗶𝗻 𝗯𝗶𝗼𝗹𝗼𝗴𝗶

De fleste tror, at sult er simpelt. Enten er du sulten – eller også er du ikke.
Men i virkeligheden arbejder vi med to forskellige systemer, når det kommer til spisning.

Homoestatisk og hedonisk spisning. Og det er præcis her, mange af mine klienter bliver overraskede.

Homoestatisk spisning er den “ægte” sult. Det er kroppens behov for energi. Den kommer gradvist, mærkes fysisk i kroppen og forsvinder igen, når du har fået nok at spise. Det er den type sult, der hjælper os med at holde balance i kroppen, hvis vi lytter til den.

Hedonisk spisning er noget helt andet. Den handler ikke om behov – men om lyst. Den opstår, når hjernen søger belønning, ro eller nydelse. Det kan være, når du ser noget lækkert, er træt, eller stresset. Her er det ikke kroppen, der mangler energi – det er hjernen, der søger noget.

Forskellen er vigtig. For mange tror, de mangler viljestyrke, når de i virkeligheden bare reagerer helt normalt på et system i hjernen, der er designet til at søge belønning.
Jeg møder det her hver eneste dag i mit arbejde. Klienter der siger, Jeg forstår det ikke – jeg ved jo godt hvad jeg burde.
�Og det giver mening. For de var heller ikke sultne. De var i et hedonisk drive.
Det betyder også, at løsningen ikke bare er at “tage sig sammen”. Det handler om at forstå, hvad der driver din adfærd.

Typisk ser jeg

* Mange med vægttabsønske eller overspisning har et stærkt hedonisk drive
* Uregelmæssig spisning og for lidt mad øger risikoen for lystspisning
* Stress, træthed og følelser gør det sværere at mærke kroppens signaler

Så hvordan arbejder man med det?

Det starter med struktur. Regelmæssige måltider, nok protein og stabile vaner gør det langt nemmere for kroppen at sende klare signaler. Derudover handler det om bevidsthed – at kunne skelne mellem “jeg er sulten” og “jeg har lyst”.
Og så handler det om noget, mange overser, miljø og hverdag. Hvis du konstant er omgivet af triggers, træt og presset, så vil det hedoniske system vinde langt oftere.
Det her er ikke et spørgsmål om disciplin. Det er biologi og adfærd.

Når du forstår forskellen på de to – og lærer at arbejde med dem i stedet for imod dem – så begynder tingene at give mening. Og det er ofte dér, forandringen starter.

Hvis du kan genkende dig selv i det her, så er du langt fra alene.

15/03/2026

Mange leder efter den perfekte metode til sundhed!

• Den rigtige kur. • Den rigtige diæt.
• Den rigtige træning

Men sundhed er sjældent så kompliceret.
For mig er det ofte så enkelt som det her.
En cykeltur, frisk luft og kroppen holdes igang.

Billedet her er egentlig bare et øjeblik fra en helt almindelig dag. Ingen ekstrem kur, ingen mirakelmetode. Bare bevægelse og glæden ved at bruge kroppen.

De fleste ting, der virkelig virker for sundheden, er ret nede på jorden.

• Spis nogenlunde fornuftigt det meste af tiden • Undgå overspisning og for meget alkohol • Bevæg dig regelmæssigt • Sov nok om natten
Det lyder måske næsten for simpelt, men det er netop pointen.
Sundhed er sjældent spektakulært. Det er summen af små valg – gentaget igen og igen over tid.

• En cykeltur • Et måltid der mætter. • En god nats søvn.

Og måske vigtigst af alt…. Lad være med at tro, at der findes en magisk metode.

11/03/2026

Jeg har tidligere delt denne video fra et interview med BBC, men i lyset af den nye rapport om danskernes sundhed og kostvaner – og fokus på folkesundhed eller mangel på samme i valgkampen – er den måske mere relevant alligevel.

I interviewet blev jeg spurgt….Hvorfor spiser danskerne så meget slik?

Mit svar var egentlig ret enkelt. Vi lever i et fødevaremiljø, der konstant skubber os i retning af det usunde.

Den nyeste rapport om danskernes sundhed og kostvaner peger i samme retning. Vores samlede indtag af sukker og ultraforarbejdede fødevarer er højt. Det er ikke bare et spørgsmål om individuelle valg – det er i høj grad et spørgsmål om de rammer, vi skaber som samfund.

Derfor undrer det mig, når nogen politikere foreslår at afskaffe afgifter på usunde fødevarer. Et skridt, der i praksis gør slik billigere og mere tilgængeligt. Samtidig taler de samme politikere om at styrke folkesundheden. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Jeg savner politisk mod.

Mod til at sige det åbenlyse. Ja, slik er hyggeligt – men vi spiser for meget af det, og det har konsekvenser for vores sundhed og for vores sundhedsvæsen.
Hvis vi vil tage folkesundheden alvorligt, kræver det også, at vi tør tale om de strukturer, der påvirker vores valg hver eneste dag.

sundtliv

06/03/2026

De sidste par år har jeg kørt på en aero-setup fra Pronghorn. En hurtig cykel, som virkelig kommer til sin ret, på flad vej her i Danmark

Nu har jeg opgraderet min cykelpakke🥳

Jeg er gået over på en Race SL – stadig fra Pronghorn – som bliver min primære cykel frem mod sæsonens store mål LA Marmotte🚵

Lidt lavere vægt, lidt mere stivhed.

Som ambassadør for Pronghorn er jeg stolt af at kunne køre på danske cykler, der er udviklet med fokus på performance og detaljerne, der gør en forskel, når man træner meget og gerne vil konkurrerer til løb.

Hvis du overvejer ny cykel, så tag fat i holdet hos Pronghorn i Horsens eller Allerød.
Du kan også møde dem i weekenden på Copenhagen Bike Show.

De er altid gode til at hjælpe med at finde den rigtige cykel – uanset om du går op i licens/motionsløb, bedre komfort eller bare vil have en virkelig god oplevelse på cyklen.

05/03/2026

I går var det 𝗪𝗼𝗿𝗹𝗱 𝗢𝗯𝗲𝘀𝗶𝘁𝘆 𝗗𝗮𝘆, og i dag er 𝗗𝗲𝗻 𝗡𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻𝗮𝗹𝗲 𝗦𝘂𝗻𝗱𝗵𝗲𝗱𝘀𝗽𝗿𝗼𝗳𝗶𝗹 𝟮𝟬𝟮𝟱 kommet. ��Jeg sidder lige nu og læser rapporten – med en kop kaffe og et par overstregninger undervejs.

Tallene tegner et billede med både fremskridt og tydelige udfordringer.
�• 20,7 % af mænd og 8,4 % af kvinder drikker mere end 10 genstande om ugen�• 10,5 % ryger dagligt�• 16,3 % er meget generet af søvnproblemer�• 10,8 % føler sig ensomme�• og 18,5 % lever med svær overvægt (Adipositas)

Ser vi på bevægelse, er der faktisk et lille lys i mørket. Andelen af danskere, der ikke lever op til WHO’s anbefalinger for fysisk aktivitet, er faldet siden 2021 – men stadig opfylder over halvdelen af voksne (51,5 %) ikke anbefalingerne.

Når det gælder kosten, går udviklingen desværre den forkerte vej. Andelen med en lav score på kostkvalitet er steget over de sidste år, hvilket peger på et kostmønster med mere energitæt og mindre næringsrig mad.

Og så er der vægten.
I dag lever 18,5 % af voksne danskere med svær overvægt (BMI +30). Det er en stigning over de sidste mange år, men mellem 2021 og 2025 er udviklingen faktisk stagneret, hvilket i sig selv er interessant – og måske et lille skridt i den rigtige retning.

Men lad mig være ærlig - Vi er stadig meget langt fra målet.
Gennem mange år har mit arbejde – både som personlig træner og tidligere formand i Adipositasforeningen – haft et centralt fokus, mennesker, der lever med svær overvægt. Og en ting står klart efter alle de år.
At ens vægt stiger handler ikke kun om viljestyrke. Det handler om biologi, miljø, vaner, stress, søvn, sociale vilkår og mulighederne for at få den rigtige hjælp.

På World Obesity Day minder jeg mig selv om, hvorfor jeg begyndte at arbejde indenfor dette felt
Fordi bag hver procent i statistikken står et menneske. Og fordi vi stadig kan – og skal gøre det bedre end vi gjorde i går.

Derfor støt op om som kæmper en daglig kamp for at gøre os klogere på hvad det vil sige at leve med svær overvægt.

24/02/2026

For 14 år siden havde jeg samme budskab.
Nu bekræfter den nye DTU-rapport om Danskernes Kostvaner 2021–2024 det.

Vi har et strukturelt problem med energitæt mad.

Den nye rapport viser
– For meget mættet fedt – For meget sukker – For lidt fuldkorn – For lidt fisk – For lidt frugt og grønt

Samtidig ligger fedtindtaget højt, og mange – især unge – får for mange sukker.

Det her handler ikke om moral. Det handler om energitæthed.
Kartoflen i venstre hånd. Chips i højre. Samme råvare. Vidt forskellig effekt!

Når kalorier pakkes ind i fedt, salt og sukker, kan vi spise langt mere energi, end kroppen regulerer naturligt. Det er ikke svaghed. Det er fysiologi.

Og jeg har set dette mønster igennem mange år nu med de klienter som kommer i min klinik.
 Mennesker, der kæmper mod et miljø og en fødevarerindustri som er hardcore og ikke skyr nogen midler for at få dig til at spise mere.

Det er ikke kun et spørgsmål om at tage sig sammen. Det er et spørgsmål om, hvordan vi designer vores madkultur i fremtiden

Det sagde jeg i 2012 og det Det gælder sgu stadig i 2026.

Spørgsmålet er ikke, om vi ved det.

Spørgsmålet er, hvad vi vil gøre ved det.

21/02/2026

𝗘𝗿 𝟭𝟬 𝗴𝗿𝗮𝗺 𝗸𝘂𝗹𝗵𝘆𝗱𝗿𝗮𝘁 𝗶 𝘁𝗶𝗺𝗲𝗻 𝘃𝗶𝗿𝗸𝗲𝗹𝗶𝗴 𝗻𝗼𝗸?

Inden for sportsernæring har der den seneste måned været heftig debat.
 En ny artikel stiller spørgsmål ved, om vi overvurderer behovet for kulhydrat under træning og konkurrence.
Jeg har tidligere hørt en af forfatterne, Tim Noakes, på konferencer – primært inden for obesityforskning. Han er en kontroversiel herrer og fortaler for lav-kulhydrat/keto. Samtidig er han interessant, netop fordi han udfordrer etablerede dogmer.

Argumenterne i artiklen er blandt andet: • ATP falder ikke dramatisk ved udmattelse - ATP er det molekyle, som direkte leverer energi til musklernes arbejde. • Lavt blodsukker kan forebygges med små mængder kulhydrat • Måske behøver vi ikke 60–90 g/time – eller mere

Det er en relevant diskussion og dogmer skal udfordres.

Men når vi taler arbejde ved 80–95 % Vo2 Max, gentagne accelerationer, sprint, hop og spurter – så er fysiologien ikke til forhandling.

Ved høj intensitet er kulhydrat den hurtigste og mest ilt-effektive kilde til ATP-produktion. Fedt kan ganske enkelt ikke levere energi hurtigt nok, når der skal produceres maksimal power.

Den samlede peer-reviewede performanceforskning peger fortsat i samme retning: 
Høj kulhydrattilgængelighed hænger sammen med højere power output og bedre præstation i længerevarende, højintense konkurrencer.
Det betyder ikke, at alle skal indtage 90 gram eller mere i timen
Men 10 gram/time til cykelløb på højeste niveau eller 10 gram/time til en håndboldliga spiller er altså bare ikke nok? 
Der ser jeg fortsat ikke solid dokumentation.
Debatten er vigtig - men vær kritisk når du læser noget

Kilde: bnaf038/8432248

17/02/2026

Motion er sundt. Det ved vi alle sammen efterhånden – for hjertet, for hjernen, for stressniveauet, for søvnen, ja jeg kunne blive ved.
Men det interessante er ikke, at motion er sundt. Det interessante er, hvordan du prioriterer det – og hvornår.

Forleden så jeg et program med Lars Løkke Rasmussen Efter mødet med JD Vance og Marco Rubio – et møde, som stort set hele verden har fulgt med i, og som har haft helt særlig betydning for Danmark og Grønland – stiller han og Vibeke Motzfeldt sig op til pressemøde foran det internationale og danske pressekorps. Man kan ikke forestille sig det pres, de har været under. Det er geopolitik, nationale interesser og global bevågenhed.
Det er ikke en almindelig tirsdag på kontoret.

Og hvad gør Lars Løkke bagefter? Tilsyndeladende vælger han en tur op på løbebåndet og går, i skjorte, pæne bukser og pæne sko. Jakken er smidt, men ellers kommer han direkte fra pressemødet og sveden havler af ham.

I en tidligere episode hører man ham sige, at han gerne vil gå 10.000 skridt om dagen. Og det gør han åbenbart – uanset dagsordenen. Det fascinerende.

For hvorfor gør han det?

Er det for at nå de 10.000 skridt? Er det for at regulere nervesystemet efter en højintens forhandling? For at få adrenalinen ud af kroppen? Eller for at undgå at gå op på værelset, sætte sig – og aldrig komme ned igen eller måske noget helt andet?

De fleste mennesker ville nok lige sætte sig på sengen, trække vejret og lade tankerne køre. Han vælger at gå. Og ja ja – han ryger. Men det er ikke det, det her handler om. Det her handler om standarder.
Fysisk aktivitet er ikke kun kalorier og kondital. Det er stressregulering, autonom balance og mental oprydning. Når man har været under massiv mental belastning, er bevægelse en af de mest effektive måder at bringe kroppen tilbage i regulering på. Det er ikke tilfældigt. Det er disciplin, vaner og prioritering. Og der ligger læringen.
For når du tænker: “Jeg orker ikke i dag”, “Jeg springer lige over” eller “Det bliver i morgen”, så husk, at der findes mennesker, som går deres skridt i jakkesæt efter møder, de færreste af os kan sætte os ind i presset af. Chapeau til Lars Løkke Rasmussen for at holde fast i de 10.000 skridt. Det er fandme godt gået – og det er noget, rigtig mange kan lære af.

Per Nielsen