20/09/2025
𝗩æ𝗴𝘁𝘁𝗮𝗯𝘀𝗺𝗲𝗱𝗶𝗰𝗶𝗻 𝗲𝗿 𝗸ø𝗿𝘁 𝗮𝗳 𝘀𝗽𝗼𝗿𝗲𝘁 – 𝘃𝗶 𝗿𝗶𝘀𝗶𝗸𝗲𝗿𝗲𝗿 𝗮𝘁 𝘀𝘆𝗴𝗲𝗹𝗶𝗴𝗴ø𝗿𝗲 𝗿𝗮𝘀𝗸𝗲 𝗺𝗲𝗻𝗻𝗲𝘀𝗸𝗲𝗿 - DEL GERNE!
Jeg har skrevet et debatindlæg om, hvorfor vi risikerer at sygeliggøre raske mennesker og samtidig svigte dem, der virkelig har brug for hjælp. En vigtig debat
Sidste år skrev jeg sammen med læge Maria Krüger en kronik i Politiken om Wegovy og medicinsk behandling af svær overvægt. Dengang glædede vi os over, at der endelig kom et alternativ til kirurgi. For alt for mange mennesker med svær overvægt har behandlingsmulighederne i Danmark været begrænsede, og mange er blevet efterladt til sig selv.
Vi ønskede derfor en debat med den ensidige tilgang, hvor eneste “løsning” var operation – og vi pegede på, at medicin kunne være et vigtigt redskab for nogle, hvis det blev brugt rigtigt.
Men meget er sket på kort tid. I dag ser vi, at vægttabsmedicin ikke længere kun bliver brugt i behandlingen af svær overvægt og alvorlige følgesygdomme. I stedet er der en tendens til, at også raske mennesker anvender præparaterne for at tabe sig 5 til 10 kilo. Samtidig stiller sportstjerner og kendte sig frem og fortæller begejstret om deres vægttab med medicin. Det har flyttet hele debatten – og efter min mening er det en farlig glidebane.
Jeg har i årevis argumenteret for, at medicinen bør målrettes dem, der lider mest under overvægten, mennesker med metaboliske følgesygdomme som type 2-diabetes, forhøjet blodtryk eller knæartrose, og hvor et vægttab kan betyde en reel sundhedsgevinst. Jeg har advaret om, at vi risikerer at skabe et A- og B-hold, hvor nogle kan betale sig til behandling, mens andre bliver ladt i stikken.
Alligevel havde dele af pressen vendt det til, at jeg skulle være ude i medicinalindustriens ærinde og ønskede tilskud, så alle kunne få medicin. Det er en lodret løgn. Min pointe har hele tiden været det modsatte. Medicin skal forbeholdes til de mennesker, som har et sundhedsfagligt behov – ikke raske, der blot ønsker at justere deres kropsvægt.
I dag er vi desværre dér, hvor medicinen bliver brugt af helt raske mennesker, der vil passe ind i et bestemt kropsideal. Det er ikke sundhed – det er kosmetik.
Rapporten “𝗦𝗸𝗮𝗹 𝗼𝘃𝗲𝗿𝘃æ𝗴𝘁𝗶𝗴𝗲 𝘃𝗼𝗸𝘀𝗻𝗲 𝘁𝗮𝗯𝗲 𝘀𝗶𝗴?” giver et klart billede. Det er ikke alle overvægtige, der bliver sundere af at tabe sig. Tværtimod viser flere store befolkningsstudier, at raske overvægtige (BMI 25–30) faktisk kan øge deres dødelighed ved vægttab
𝗥𝗮𝗽𝗽𝗼𝗿𝘁𝗲𝗻 𝗸𝗼𝗻𝗸𝗹𝘂𝗱𝗲𝗿𝗲𝗿:
* Der er ikke grundlag for at anbefale vægttab til alle overvægtige uden helbredsproblemer.
* Forebyggelse af yderligere vægtstigning og en sund livsstil er vigtig for alle.
* Vægttab giver størst gevinst hos personer med bugfedme og metaboliske risikofaktorer.�Vægttab kan være gavnligt for nogen, men det kan også være direkte skadeligt, når raske mennesker jagter fem kilo væk alene for udseendets skyld.
𝗛𝘃𝗼𝗿𝗻𝗮𝗿 𝗸𝗮𝗻 𝘃æ𝗴𝘁𝘁𝗮𝗯 𝘃æ𝗿𝗲 𝗴𝗮𝘃𝗻𝗹𝗶𝗴𝘁 – 𝗼𝗴 𝗵𝘃𝗼𝗿𝗻𝗮𝗿 𝗲𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗳𝗮𝗿𝗹𝗶𝗴𝘁?
𝗚𝗮𝘃𝗻𝗹𝗶𝗴𝘁:
* Ved svær overvægt (BMI > 30) – især med bugfedme.
* Når der er metaboliske problemer som forhøjet blodtryk eller insulinresistens.
* Ved erkendte følgesygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller knæartrose.
* Efter bariatrisk kirurgi, hvor man ser klare forbedringer i sygdomsrisiko.
* Når vægttab kombineres med fysisk aktivitet, så man bevarer muskelmasse.
𝗦𝗸𝗮𝗱𝗲𝗹𝗶𝗴𝘁:
* Hos raske med moderat overvægt (BMI 25–30), hvor dødeligheden kan stige efter vægttab.
* Når vægttab medfører stort tab af muskelmasse.
* Ved gentagne vægtsvingninger (jojo-vægt), som øger sygelighed og dødelighed.
Det viser, hvor vigtigt det er, at vægttabsmedicin ikke bliver en “one size fits all”-løsning.
Problemet er ikke medicinen i sig selv. Jeg bakker stadig op om Wegovy og lignende præparater, når de bruges rigtigt – det vil sige til de mennesker, som lider under svær overvægt og relaterede sygdomme. Men vi er på vej i den gale retning, hvor medicinen bliver markedsført og opfattet som et livsstilsprodukt.
Hvad sker der, når raske mennesker tager medicin, taber sig hurtigt – men ikke ændrer kost eller træningsvaner? Mange kan ende i en spiral af gentagne kure og store vægtudsving. Det er præcis den situation, forskningen advarer om, fordi den øger risikoen for sygdom og tidlig død.
Samtidig ved vi, at mange mister muskelmasse ved hurtigt vægttab. Hvis det ikke kombineres med træning og proteinrig kost, svækkes kroppen. Man bliver måske lettere, men ikke sundere.
Der er også et etisk dilemma. Når 900.000 danskere har et BMI over 30, kan medicinalindustrien se et kæmpe marked. Men når raske uden helbredsproblemer begynder at bruge medicinen, presser det sundhedssystemet og udelukker dem, der virkelig har behov, fra at få støtte.
Vi står i en situation, hvor prisen på Wegovy gør, at det er urealistisk at give tilskud til alle. Resultatet bliver, at velstillede kan købe sig til et slankt udseende, mens dem med svær overvægt og følgesygdomme risikerer at blive efterladt på paronen. Det er det stik modsatte af, hvad et retfærdigt sundhedsvæsen bør stå for.
𝗩𝗶 𝗵𝗮𝗿 𝗯𝗿𝘂𝗴 𝗳𝗼𝗿 𝗮𝘁 𝘃𝗲𝗻𝗱𝗲 𝗯𝗹𝗶𝗸𝗸𝗲𝘁 𝘃æ𝗸 𝗳𝗿𝗮 𝗵𝘂𝗿𝘁𝗶𝗴𝗲 𝗹ø𝘀𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿 𝗼𝗴 𝘁𝗶𝗹𝗯𝗮𝗴𝗲 𝗺𝗼𝗱 𝗱𝗲𝘁, 𝗱𝗲𝗿 𝘃𝗶𝗿𝗸𝗲𝗹𝗶𝗴 𝗯𝗲𝘁𝘆𝗱𝗲𝗿 𝗻𝗼𝗴𝗲𝘁.
* At forebygge svær overvægt gennem sunde rammer i samfundet.
* At styrke undervisning i sund mad og bevægelse – så næste generation vokser op med bedre redskaber.
* At målrette medicinsk behandling til de mennesker, som har en sundhedsmæssig gevinst af det.
Det er ikke nok at overlade ansvaret til den enkelte og udlevere en recept. Svær overvægt er ofte forbundet med psykologiske udfordringer, spiseforstyrrelser og et samfund, der lokker os til at spise mere, end vi har brug for. Her hjælper ingen mirakelpille alene.
Jeg er ikke modstander af medicin. Tværtimod. Wegovy og lignende midler kan være en uvurderlig hjælp for mennesker med svær overvægt og alvorlige følgesygdomme. Men jeg er stærkt bekymret over den vej, vi er på vej ned ad. Hvor raske mennesker bruger medicinen til kosmetiske formål, og hvor samfundets fokus flytter sig fra sundhed til slankhed.
Vi risikerer at sygeliggøre mennesker, som faktisk er sunde – og samtidig svigte dem, der virkelig har brug for hjælp. Derfor må vi insistere på, at vægttabsmedicin ikke bliver et livsstilsprodukt, men forbliver et sundhedsfagligt redskab.
Ellers går vi den gale vej.
Politiken Jyllands-Posten TV 2 Nyheder Weekendavisen Ekstra Bladet Berlingske DR Nyheder
