Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 13:00 Tirsdag 08:00 - 16:00 Onsdag 08:00 - 17:30 Torsdag 08:00 - 16:00 Fredag 08:00 - 16:00

Per Nielsen

Hjem
Danmark
Helsingør
Per Nielsen

Fysisktræner & Ernæringsvejleder
Træning & ernæringsekspert på Det Fede Fællesskab på TV2 Derudover skriver/taler jeg om sundhed i aviser, radio.

Jeg driver firmaet Pernielsen.com der rådgiver personer om træning, kost, vægttab mod en sundere hverdag. Derudover har jeg lige kastet mig i et nyt projekt med min nye podcast der handler om vægttab.

21/02/2026

𝗘𝗿 𝟭𝟬 𝗴𝗿𝗮𝗺 𝗸𝘂𝗹𝗵𝘆𝗱𝗿𝗮𝘁 𝗶 𝘁𝗶𝗺𝗲𝗻 𝘃𝗶𝗿𝗸𝗲𝗹𝗶𝗴 𝗻𝗼𝗸?

Inden for sportsernæring har der den seneste måned været heftig debat.
 En ny artikel stiller spørgsmål ved, om vi overvurderer behovet for kulhydrat under træning og konkurrence.
Jeg har tidligere hørt en af forfatterne, Tim Noakes, på konferencer – primært inden for obesityforskning. Han er en kontroversiel herrer og fortaler for lav-kulhydrat/keto. Samtidig er han interessant, netop fordi han udfordrer etablerede dogmer.

Argumenterne i artiklen er blandt andet: • ATP falder ikke dramatisk ved udmattelse - ATP er det molekyle, som direkte leverer energi til musklernes arbejde. • Lavt blodsukker kan forebygges med små mængder kulhydrat • Måske behøver vi ikke 60–90 g/time – eller mere

Det er en relevant diskussion og dogmer skal udfordres.

Men når vi taler arbejde ved 80–95 % Vo2 Max, gentagne accelerationer, sprint, hop og spurter – så er fysiologien ikke til forhandling.

Ved høj intensitet er kulhydrat den hurtigste og mest ilt-effektive kilde til ATP-produktion. Fedt kan ganske enkelt ikke levere energi hurtigt nok, når der skal produceres maksimal power.

Den samlede peer-reviewede performanceforskning peger fortsat i samme retning: 
Høj kulhydrattilgængelighed hænger sammen med højere power output og bedre præstation i længerevarende, højintense konkurrencer.
Det betyder ikke, at alle skal indtage 90 gram eller mere i timen
Men 10 gram/time til cykelløb på højeste niveau eller 10 gram/time til en håndboldliga spiller er altså bare ikke nok? 
Der ser jeg fortsat ikke solid dokumentation.
Debatten er vigtig - men vær kritisk når du læser noget

Kilde: bnaf038/8432248

17/02/2026

Motion er sundt. Det ved vi alle sammen efterhånden – for hjertet, for hjernen, for stressniveauet, for søvnen, ja jeg kunne blive ved.
Men det interessante er ikke, at motion er sundt. Det interessante er, hvordan du prioriterer det – og hvornår.

Forleden så jeg et program med Lars Løkke Rasmussen Efter mødet med JD Vance og Marco Rubio – et møde, som stort set hele verden har fulgt med i, og som har haft helt særlig betydning for Danmark og Grønland – stiller han og Vibeke Motzfeldt sig op til pressemøde foran det internationale og danske pressekorps. Man kan ikke forestille sig det pres, de har været under. Det er geopolitik, nationale interesser og global bevågenhed.
Det er ikke en almindelig tirsdag på kontoret.

Og hvad gør Lars Løkke bagefter? Tilsyndeladende vælger han en tur op på løbebåndet og går, i skjorte, pæne bukser og pæne sko. Jakken er smidt, men ellers kommer han direkte fra pressemødet og sveden havler af ham.

I en tidligere episode hører man ham sige, at han gerne vil gå 10.000 skridt om dagen. Og det gør han åbenbart – uanset dagsordenen. Det fascinerende.

For hvorfor gør han det?

Er det for at nå de 10.000 skridt? Er det for at regulere nervesystemet efter en højintens forhandling? For at få adrenalinen ud af kroppen? Eller for at undgå at gå op på værelset, sætte sig – og aldrig komme ned igen eller måske noget helt andet?

De fleste mennesker ville nok lige sætte sig på sengen, trække vejret og lade tankerne køre. Han vælger at gå. Og ja ja – han ryger. Men det er ikke det, det her handler om. Det her handler om standarder.
Fysisk aktivitet er ikke kun kalorier og kondital. Det er stressregulering, autonom balance og mental oprydning. Når man har været under massiv mental belastning, er bevægelse en af de mest effektive måder at bringe kroppen tilbage i regulering på. Det er ikke tilfældigt. Det er disciplin, vaner og prioritering. Og der ligger læringen.
For når du tænker: “Jeg orker ikke i dag”, “Jeg springer lige over” eller “Det bliver i morgen”, så husk, at der findes mennesker, som går deres skridt i jakkesæt efter møder, de færreste af os kan sætte os ind i presset af. Chapeau til Lars Løkke Rasmussen for at holde fast i de 10.000 skridt. Det er fandme godt gået – og det er noget, rigtig mange kan lære af.

11/02/2026

Spiser du dig til et vægttab ved at spise oftere???

Spis 6 små måltider om dagen – så holder du forbrændingen i gang.
Den har vi hørt mange gange.

Men hvad nu hvis det faktisk hænger omvendt sammen?

Et stort amerikansk studie med næsten 19.000 voksne viser, at jo oftere man spiser i løbet af dagen – jo større er sandsynligheden for overvægt og fedme omkring maven

Og nej – det handler ikke bare om, at folk med overvægt underrapporterer deres madindtag. Forskerne justerede netop for underrapportering af energiindtag. Da de gjorde det, blev sammenhængen tydelig

👉 Flere måltider 👉 Flere snacks 👉 Højere risiko for overvægt og øget talje omkreds

I praksis ser det ud til, at flere måltider og snacks ikke automatisk betyder mindre portioner - Tværtimod.

Spisefrekvensen var tydeligt koblet til højere samlet energiindtag. Kroppen kompenserer ikke nødvendigvis ved at spise mindre pr. måltid, når vi spiser oftere i løbet af dagen

Det udfordrer idéen om, at små, hyppige måltider i sig selv er en god ide.

Betyder det så, at løsningen er at skære ned til 1–2 måltider om dagen?

Nej, det er ikke pointen.
Men det peger på noget vigtigt.

Det er ikke antallet af måltider i sig selv, der skaber vægttab. Snacks er ikke “gratis” – de tæller med i det samlede regnskab. En tydelig måltidsstruktur slår ofte ubevidst småspisning hen over dagen.

Hvis målet er vægtkontrol, er det stadig den samlede mængde energi, der afgør retningen. Ikke hvor mange gange du spiser.
For mange handler udfordringen måske ikke om, at de spiser for få måltider – men om, at der opstår for mange små spiseøjeblikke i løbet af dagen.

Kilde: Eating Frequency Is Positively Associated with Overweight and Central Obesity in U.S. Adults

07/02/2026

https://helsingordagblad.dk/debat/personlig-traener-fra-helsingoer-slaar-fast-vi-taler-mere-om-vaegt-men-alt-for-mange-tier-stadig?teaser-referral=79f04b7b-115f-4932-a4eb-6dce91efae5b-13

02/02/2026

Læs mere her:
https://www.pernielsen.com/portfolio-item/dorthes-forloeb/

23/01/2026

Du må ikke spise frugt – du tager på af det.
 Det lyder skræmmende… og heldigvis forkert.
 Frugt er sundt, næringsrigt og en vigtig del af en balanceret kost. 
Ja, frugt indeholder frugtsukker – men den kommer sammen med kostfibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter, som gør en markant forskel for kroppen.

1: Kostfibre giver mæthed 2: Blodsukkerstigningen er langt mere moderat end ved slik og sukkerholdige drikke 3: Frugt er forbundet med bedre sundhed og lavere risiko for sygdomme – ikke vægtøgning

Problemet er ikke frugt. 
Problemet er for meget ultraforarbejdet mad, flydende kalorier og et samlet energioverskud.

Så nej – frugt er ikke problemet.
 Tværtimod kan frugt være en stærk medspiller, også hvis dit mål om et sundt helbred

Lad os holde fast i fakta.

14/01/2026

Jeg er medforfatter for anden gang på det nye danske ACTION-DK-studie (2024), som har undersøgt, hvordan mennesker med adipositas oplever samtaler om vægt i sundhedsvæsenet.

Tallene viser: ▪️ Flere i dag taler med deres læge om vægt og vægttab
 ▪️ Men næsten hver fjerde undlader samtalen af frygt for fordomme
 ▪️ Næsten halvdelen mener stadig, at vægttab udelukkende er deres eget ansvar
 ▪️ Relation og respekt betyder mere end metode i mødet mellem patient og læge

For mig peger det på en ting: Vi er begyndt at tale mere om vægt – men vi er langt fra i mål. Som repræsentant for i dette studie ser jeg dagligt, hvad vægtstigma gør ved mennesker. Det skaber skam, afstand og tavshed – ikke sundhed.

09/01/2026

𝗛𝘃𝗶𝘀 𝗺𝗮𝗻 𝘀𝘁𝗼𝗽𝗽𝗲𝗿 𝗽𝗮 𝘃æ𝗴𝘁𝘁𝗮𝗯𝘀𝗺𝗲𝗱𝗶𝗰𝗶𝗻 𝘀𝘁𝗶𝗴𝗲𝗿 𝘃æ𝗴𝘁𝗲𝗻 𝗼𝗳𝘁𝗲 𝗶𝗴𝗲𝗻 𝘃𝗶𝘀𝗲𝗿 𝘀𝘁𝘂𝗱𝗶𝗲

I gennemsnit stiger vægten ca. 0,4 kg pr. måned. For mange er den tabte vægt tilbage igen inden for ca. 1½–2 år.

Og det gælder ikke kun vægten. Forbedringer i blodsukker, blodtryk og kolesterol følger ofte samme vej tilbage.

Vægtøgningen sker hurtigere end efter traditionelle livsstilsforløb
 Medicin kan være et effektivt redskab til vægttab – Men uden fokus på vaner, muskelmasse, træning og ernæring kan det være svært at fastholde resultaterne på lang sigt.

Det understreger behovet for langsigtede strategier, hvor medicin – hvis den bruges – og tænkes sammen med træning, kost og adfærdsændringer.

Kilde: https://www.bmj.com/content/392/bmj-2025-085304

07/01/2026

Som ambassadør for Pronghorn har jeg delt mine tanker om vægttab, træning og cykling i en ny artikel på deres facebook side.

Artiklen er til dig, der
Træner mere – men ikke taber dig
Oplever stor sult efter hårde træningsture
Tror løsningen er flere timer og mindre mad hvis man vil tabe sig

👉 Pointen er enkel!

Du taber dig ikke af at køre flere kilometer – men af de valg, cyklingen skaber bagefter.

Hop ind og læs artiklen hos Pronghorn

Og er du på jagt efter en fed gravel eller racer, så kig på en Pronghorn – jeg står 100 % inde for dem, og du bliver ikke skuffet.
God læselyst – og god træning 💪🚴‍♂️

Gå via pronghorns facebookside
https://www.facebook.com/Pronghornbikes

01/01/2026

GODT NYTÅR

Har du svært ved at holde fast i dine sundheds- og vægttabsmål – selv når du vil det?

Det IKKE mangel på viljestyrke… men noget som kaldes ”food noise” — den konstante tankestøj om mad, der saboterer dine valg og motivation.

I min nye artikel her 1 januar forklarer jeg

Hvad food noise egentlig er

Hvordan det påvirker dine beslutninger

Hvorfor det kan være hovedårsagen til, at dit nytårsfortsæt falder til jorden

Læs artiklen her: https://helsingordagblad.dk/debat/personlig-traener-fra-helsingoer-forklarer-derfor-kan-food-noise-smadre-dit-nytaarsfortsaet?teaser-referral=06f1ee92-0be8-4826-96b6-5f17701d4dda-17&autologin-referral=https%253A%252F%252Fhelsingordagblad.dk%252F

28/12/2025

Ferie er ikke spildtid – det er der, du bygger næste niveau

Noget af det sværeste i elitesport – og i livsstilsændringer – er ikke at træne hårdt. Det er at turde skrue ned.

Jeg arbejder primært med tre grupper, håndboldspillere, cykelryttere og helt almindelige mennesker, der gerne vil leve sundere.�Forskellige mål, forskellige hverdage – men en tydelig fællesnævner

Usikkerheden omkring ferie og restitution. Og i dette tilfælde juleferie

- Håndboldspilleren i de fleste ligaklubber har lige nu fri i klubben i ca 14 dage, inden der skal trænes op mod de afgørende kampe om slutspilspladserne
- Cykelrytteren går ind i perioden med træningslejre under sydens sol, hvor der lægges flere timer og intensitet på.
- Mine klienter i livsstilsforløb nyder ferien med familien, hvor strukturen er løsere, og planerne mere fleksible.

Her opstår ofte samme tanke…. Burde jeg gøre mere?
�Er det nu, jeg mister det jeg har bygget op?

Men kroppen fungerer ikke sådan.
Forskning og hvad jeg har set i praksis og oplevet selv – er meget tydelig.�
Adaptation sker ikke, mens vi presser os selv. Den sker, når vi giver kroppen mulighed for at reagere på det arbejde, der allerede er lavet.
�Det er genopbygning, hormonel balance, mentalt overskud og fornyet træningsrespons.
Uanset om du jagter en slutspilsplads i håndboldligaen, en stærk sæsonstart som cykelrytter eller bare et sundere liv, gælder det samme.�
Den, der tør passe sin restitution i ferien, står stærkere på den lange bane. Og hvor lang tid du skal restituere er individuelt.

18/12/2025

Når vi tror, at vægttab alene løser alt.

For mange lever der en forestilling om, at hvis bare vægten falder, så falder problemerne med. At lavere tal på badevægten automatisk betyder mere energi, bedre helbred, større selvtillid og et lykkeligere liv.
Men det er ofte en sandhed med modifikationer – og i nogle tilfælde en direkte løgn, vi fortæller os selv.

Vægttab kan være relevant og meningsfuldt for nogle, især hvis der er helbredsmæssige grunde. Men idéen om, at vægttab i sig selv er løsningen på alt, er problematisk.
For virkeligheden er, at man godt kan være lettere – og stadig træt, utilfreds, stresset, sulten eller bekymret. Man kan også være slank og samtidig være i dårlig form, mangle muskelmasse, have hormonelle udfordringer eller leve et liv, der slet ikke hænger sammen.

Samtidig ser vi igen et stærkt fokus på det tynde ideal. Sociale medier, kendisser og kropsidealer sender et meget tydeligt signal om, at mindre altid er bedre. At kontrol over kroppen er lig med succes. At disciplin kan måles i fravalg, underskud og kilo tabt.
Men det ideal er ikke bare snævert – det er også biologisk urealistisk for mange. Kroppen er ikke skabt til konstant at være i underskud, og den reagerer kraftigt, når vi presser den derhen.

Biologien arbejder ikke imod dig – den forsøger at beskytte dig.
Når man taber sig, især hvis det sker hurtigt eller aggressivt, sætter kroppen en række biologiske mekanismer i gang. Forbrændingen falder. Sult- og appetithormoner ændrer sig. Tankerne om mad fylder mere. Kroppen forsøger ikke at sabotere dig – den forsøger at overleve.
Det er en af grundene til, at mange oplever, at vægten kommer tilbage. Ikke fordi de mangler viljestyrke, men fordi biologien er stærk. At tro, at man bare kan “tage sig sammen” og ignorere de signaler, er ofte at kæmpe mod sin egen fysiologi – og det er en kamp, de færreste vinder på den lange bane.

Derfor giver det mere mening at flytte fokus. Fra vægt alene til helhed. Fra kontrol til trivsel. Det vigtigste er ikke nødvendigvis at være tynd – men at være sund, rask og glad. At have energi i hverdagen. At kunne bevæge sig frit. At sove godt. At have et forhold til mad, der ikke er præget af konstant kamp.
Sundhed handler om vaner, ikke om perfektion. Og om livskvalitet, ikke kun kropsform.

Bevægelse som fundament – ikke en straf
I den sammenhæng er motion noget af det vigtigste og bedste, du kan give dig selv. Ikke som straf for det, du har spist, eller som et middel til kun at forbrænde kalorier – men som en investering i både fysisk og mental sundhed.
Regelmæssig bevægelse forbedrer kondition, styrke og insulinfølsomhed. Den hjælper med at bevare muskelmasse under vægttab. Den styrker hjertet, knoglerne og hjernen. Og måske vigtigst af alt: den øger livskvaliteten, humøret og følelsen af overskud – uanset hvad vægten viser.
Når motion bliver et fast anker i hverdagen, bliver sundhed ikke noget, der først starter, når man har tabt sig. Den er der allerede.

Adresse

Helsingør

Åbningstider

Mandag	08:00 - 13:00
Tirsdag	08:00 - 16:00
Onsdag	08:00 - 17:30
Torsdag	08:00 - 16:00
Fredag	08:00 - 16:00

Telefon

+4526286170

Internet side

http://pernielsen.com/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Per Nielsen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Helsingør?