21/01/2026
Verden er foranderlig
Livet er foranderligt
Følelser er foranderlige
Men hvordan kan du skabe en følelse af tryghed i dig, i denne foranderlighed?
Jeg har lyst til at dele min egen morgen praksis, som netop handler om at skabe indre tryghed og ro.
Denne øvelse kræver ikke noget udstyr, men den kræver din opmærksomhed og et stille sted, hvor du kan sidde uforstyrret.
Start med at lukke øjnene og tag en dyb vejrtrækning ind igennem næsen, og giv slip ud igennem munden med et suk.
Giv slip i tankerne
Giv slip i kroppen
Mærk at du lander i dig selv og begynd herfra, at vende blikket indad.
Læg en hånd på hjertet og mærk varmen.
Forestil dig hvordan du kan ånde uro ud og indånde tryghed og ro, med hvert åndedrag.
Lad denne ro sprede sig ud til hele kroppen og ud i alle dine celler, mens du har hånden på hjertet, og fortsætter med at trække vejret i et stille og roligt tempo.
Begynd nu at forestille dig, at du sidder over for dig selv som barn.
Mærk hvordan den voksne i dig, er i stand til at tage sig af barnet i dig.
Mærk hvordan du skaber kontakt med den del af dig, som har brug for tryghed, og sig så højt for dit indre barn:
Du er elsket
Du er hel
Du er nok
Du er tryg - Jeg har dig.
Gentag så mange gange du har brug for❤️
Måske er det svært og måske føles det uvant og helt vildt mærkeligt for dig - gør et forsøg alligevel. Du kan ikke gøre noget forkert.
Måske dukker der følelser op undervejs som føles uvante - de er her for at blive mødt.
Vær med det dem, med omsorg, nærvær kærlighed.
Jo mere kærlighed du kan give til dit indre barn, jo mere kærlighed kan du give dig selv.
Jo mere kærlighed du kan give til dig selv, jo mere kærlighed kan du give til andre.
Slut øvelsen af med at give dig selv (og dit indre barn) et varmt og kærligt og omsorgsfuldt kram.
🫶🫶🫶🫶🫶🫶🫶🫶🫶🫶🫶🫶🫶🫶🫶🫶🫶🫶🫶🫶🫶