07/01/2026
At blive mor eller far kan være svært.
Der kan være mange tanker og følelser som kommer til:
"Hvorfor kan jeg ikke finde ud af det?"
"Min partner er en bedre forældre end jeg er"
"Hvorfor har jeg ikke den der store lykkefølelse?"
"Alle andre siger jeg bør være glad for mit barn"
Nogle reagere ved at trække sig fra sociale sammenhænge, nogle fordyber sig i arbejde, nogle bliver mere nedtrykte og triste, nogle har svært ved at finde ro. For nogle kan det være svært at sove; når der skal soves er der for mange bekymringer der raser rundt i hovedet.
Tegnene og symptomerne er forskelige også mellem far og mor.
Husk du er ikke alene, mange rammes i forældreskabet.
At søge hjælp er vejen frem.
Jeg har efterhånden mødt en del i klinikken med depressioner og fødselsdepressioner. Mange har dog svært at bruge ordet fødselsdepression. Jeg bruger det gerne. Det er et paraplybegreb over reaktioner i forældreskabet med angst og depressive symptomer der kan følge. Og der er selvfølgelig grader af det ligesom ved en depression. På engelsk ville vi kalde det en: Perinataldepression, som dækker graviditet, fødsel og tiden efterfølgende.
Der går adskillige elementer igen imellem depression og fødselsdepression. Jeg oplever at metakognitiv terapi fungerer for mange. Desværre oplever jeg ikke at det er en af de metoder der vælges som første valg i fx psykiatrien eller ude i kommunerne.
Og jeg har stor forståelse for at der er mange vej til ROM. Sådan er det med rigtig mange lidelser. Men nogle gange vil det dog være klogt at genbesøge ens rejseplan, for måske der faktisk er tilkommet en nyere rute der faktisk er mere nænsom, der er færre huller i vejen og måske det er en mindre befærdet vej.
En fødselsdepression handler også om noget udover en selv, noget relationelt - det kommende/nyfødte barn. Der er det hormonelle skifte for kvinden. At gå fra at være kvinde, blive gravid, tilblivelsen af en mor, føde sit barn og finde vejen som mor og kvinde igen. Som mand, finde vejen som kommende far, forsøger og genfinde sin vej som far og mand i en. Som medmor samme rejse.
I metakognitiv terapi arbejdes med opmærksomhedsstyring og overbevisninger om egne tanker og følelser. Terapien retter sig fremad og undgår at dvæle ved fortiden.
Typiske overbevisninger hos personer med angst og depression inkluderer fx: "Jeg kan ikke styre mine bekymringer", "Jeg mister forstanden", eller "Der er noget galt med mig".
Særligt ser jeg, at det element i den metakognitive terapi i forhold til depression, der handler om at fremme egen styring af ens opmærksomhed som en styrke for de ramte forældre. Når den enkelte erfarer, at det kan jeg faktisk godt. Vil lige præcis det element fremme tilknytningen og relationen til deres kommende eller lille ny barn hurtigere fordi de kan pludselig flytte deres fokus ud til netop deres barn og være tilstede lige her.
De skal altså ikke nødvendigvis ind og mærke endnu mere efter. At mærker mere efter øger ofte det indre fokus og for mange fodre det faktisk (desværre) de depressive symptomer og tilstanden.
I den metakognitiv terapi lærer man at vælge, hvornår og hvordan man giver opmærksomhed til sine tanker. Ved depression kan et skift fra indre fokus til ydre – fx barnet – mindske symptomer og styrke forældreskabet.
Hvis du overvejer at henvise en til metakognitiv terapi eller selv vælge den vej, så lov mig, vælg en fra listen på MCT institute.dk.
En der er uddannet og registreret her, har nemlig modtaget den rette undervisning af ophavsmanden bag terapien. Dette er din sikring af høj faglighed.
Tak for læse til enden.
Mange hilsner
Malene
Malene@camaniki.dk
Tlf 29 99 53 99
