11/03/2025
…Hvor mange gange havde hun taget ham tilbage? Hvor mange gange havde hun fåret en knugende fornemmelse i maven når hun parkerede bilen af frygt for hvilken stemning hun mødte, når hun trådte ind ad døren? Åhhhh, bare han ikke var hjemme, så kunne hun lige få et par timer til at få ryddet op, lavet mad, vasket tøj… for så kunne det måske blive en af de gode dage. Please, lad det blive en af de gode dage, hviskede hun med hænderne foldet som i bøn…
Men det blev ikke en af de gode dage. Så snart nøglen blev sat i døren mærkede hun en lammende frygt. Hun holdt vejret og kunne ikke flytte sig. Hun ønskede at hun var usynlig og at han ikke opdagede hun var hjemme…
Hun hadede sig selv for at overhovedet være faldet for ham i første omgang, men han var så sød, opmærksom og kærlig dengang de lige var mødtes. Han ringede og skrev søde beskeder om hvor meget han savnede hende og glædede sig til de skulle ses igen. Hvorfor kunne hun dog ikke se det dengang? Det var lige som om alting forandrede sig efter han var flyttet ind. Og nu stod hun dér og ikke kunne få sit eget hjem tilbage. Han truede med at smadre hendes ting, hendes bil og hende.
Hun troede virkelig på at, han ville forandre sig for hendes skyld. Det måtte da betyde noget når han blev ved med at sige at han fortrød de grimme ord han havde sagt og det var jo heller ikke meningen, at han skulle råbe ad hende. Nogle gange blev han bare så trigget, at han ikke kendte sig selv – og hun burde jo vide, at det ikke var hende han så når han råbte ad hende…
Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, hun følte sig magtesløs. Og hver eneste gang hun nu følte, at hun havde sejret og smidt ham ud, så gik der kun et par dage før hun havde lukket ham ind igen. Han lovede jo bod og bedring. Og så sagde han igen og igen, at han elskede hende og nok skulle forandre sig. Hun ville så gerne tro det.
Men smerten blev større indeni, hun begyndte at lukke sig mere og mere inde, hun sagde nej til veninderne, for hun ville ikke risikere at gøre ham sur. Sidst, havde han kaldt hende en luder og påstået at hun kun skulle ud med veninderne, for at hun kunne komme ud og score en der gad at holde om hende når hun tudede!
Hun var mange gange mødt grædende ind på arbejdet og det blev mere og mere svært at koncentrere sig. Hun mærkede alle stresssymptomerne, hun kendte dem tydeligt, men hun kunne ikke lade sig sygemelde, for hvor skulle hendes helle være, når hun aldrig vidste hvornår han kom hjem og hvad der mødte hende?
💡Denne fortælling kunne tilhøre mange kvinder (eller mænd) der lever i eller har levet i et parforhold med psykisk vold og som oplever magtesløshed, frygt og manglende selvværd. Frygten for at miste sig selv og aldrig at komme til at stole på dig selv og andre mennesker igen.
❔Og måske er det spørgsmål som disse der fylder:
Hvornår nok bliver nok?
Hvordan finder du styrke, vilje og mod til at komme ud af et parforhold med psykisk vold?
Hvordan kan du genopbygge dit selvværd og din tillid til andre mennesker?
🙏Og hvad nu hvis det faktisk er muligt at komme til at stole på dig selv igen?
For det er det er virkelig muligt!
🙏Det kræver selvfølgelig viljen til at ville forandring i dit liv.
🙏Og viljen til at gå vejen selv. Og ja, det kan godt være, at der er bump og forhindringer undervejs, men jeg vil gå ved din side og guide dig nænsomt og kærligt, mens du tager skridtene i dit eget tempo. Forandring kommer først når du er klar til det.
❤Og jeg ved, hvordan det er at leve i frygt, skam og smerte, for jeg har gået vejen selv og jeg har fundet min retning, min power og min stemme. Og jeg ved, at når du lader livet du lever fejre, så bliver der mere at fejre i livet.
❤Og jeg ønsker også for dig, at du skal kunne fejre dit liv, din power og at du kan bruge din stemme!
Har du lyst til at høre mere om, hvordan et forløb hos mig kunne være, så skriv til mig på julie.lindblad@healyournature.com
Kærlige tanker,
Julie 💖
