12/03/2024
Opdateret: Af hjertet tak for jeres tillid og smukke, anerkendende ord! Denne mulighed er ikke længere tilgængelig, men skriv endelig, hvis du er interesseret i en større eller mindre læsning 🫶🏽
Muligheden er gældende indtil søndag d. 17/3 ♡
Kæreste dig
Den 10/3 var der nymåne i Fiskens tegn, hvilket du måske har mærket. Der er mulighed for, at du kan føle dig lidt ved siden af dig selv og mærke en forvirring omkring, hvad du skal og hvor du er på vej hen. Energierne kan være svære at tilpasse sig, så at ty til spirituelle og intuitive metoder i kommende tid, vil kunne bringe dig klarhed over dig selv og dit indre liv.
I fiskens omsorgsfulde og sensitive tegn, kan man føle ekstra behov for at hjælpe og gøre noget godt for mennesker omkring en. Så det er ikke så mærkeligt, at jeg mærker et kald til at formidle englekort budskaber til dig, som måtte føle dig draget.
Jeg kunne skrive meget mere om energierne lige nu, men dette er blot en introduktion til en invitation, jeg ønsker at give dig.
TRÆKNING AF ENGLEKORT 👼🏼
Jeg sad i en meditation tidligere, hvor jeg efterfølgende trak et Englekort (det på billedet). Under meditationen så jeg for mig, at I skulle have muligheden for at trække et kort selv. Men det er muligvis ikke helt på samme måde, som I før har gjort. Jeg har lagt intentionen i kortene om, at der kommer lige præcis det til dig, som du har brug for i dag - ærligt og kærligt som du kan rumme det. De er blandede og ligger derfor i en helt tilfældig rækkefølge - renset og klar!
Jeg vil gerne invitere dig til at vælge et tal mellem 1-44 (antal englekort) og skrive tallet i en kommentar. Prøv at lade være med blot at vælge dit lykketal, men prøv at mærke efter, hvad der kommer til dig. Luk eventuelt øjnene og se et tal for dig.
Læg gerne en intention i det – fx Tak, fordi jeg vælger det tal, hvis kort giver mig præcis det, jeg har brug for i dag. Jeg tager efterfølgende et billede af kortet og lægger det op under din kommentar.
Andel del af invitationen består i, at DU mærker efter, hvad dette kort giver dig. Tænk eventuelt på den intention, du lagde for korttrækningen. Hvad fornemmer du? Hvilke ord kommer til dig? Hvad vil farverne fortælle dig? Mønstrene? Genstandene? Alt, hvad dette kort giver dig af tanker. Skriv dem gerne ned og del med resten af os, hvis du har lyst under din tidligere kommentar med nummeret.
Tredje del af invitationen består i, at jeg ydmygt og intuitivt vil stille ind på kortet og videreformidle præcis det jeg får ind – ærligt og kærligt. Jeg skriver det ned, jeg får ind og efterfølgende sender jeg det til dig i en PB – svarende til ca. en halv A4 side. Jeg tillader mig at tage 100 kr. pr. læsning – blot et beskedent beløb for den tid jeg bruger på det. Du betaler med mobilepay til 60673303 (Mathilde) og sender mig efterfølgende en PB med billede af betaling (og det nummer kort du har valgt), så går jeg i gang. Du har dit budskab indenfor 48 timer.
Jeg håber, at du ønsker at deltage i denne lidt anderledes korttrækning. Det vil betyde meget for mig, hvis du tillader dig selv dette og mærker efter helt inden i – lad der være tid og plads til DIG!
P.S. Det andet billede er de ord jeg selv fik ind, da jeg trak kort til mig selv tidligere.
Jeg vil lige tilføje, at jeg har haft en klient til samtaleterapi under en halv time inden jeg trak dette kort. Det rammer mig lige i hjertet.
Dette er blot korte noter, som måske ikke giver mening for dig. Hvis du selv skriver ned, hvad dit kort giver dig, så gør det på præcis den måde, der giver mening for dig. Dette er blot til inspiration.
Tak for dig – tak for kærlighed og tak for tillid!