13/11/2025
To inspirerende dage på seminar med Havglimt Friplejeboliger
Havglimt Friplejeboliger medarbejdere og ledelse har været på et to-dages seminar på Strandlyst i Tornby, hvor lektor Merete Sand fra UCN sikrede den første indflyvning til arbejdet med kerneydelse, tværfaglighed og beboerkonferencer – med afsæt i neuropædagogiske metoder.
Det var en spændende og inspirerende proces, som der nu skal arbejdes videre med gennem konkrete tiltag, der skal gøre Havglimt Friplejeboligers metoder målbare og synlige i vores præsentationen af Havglimt.
På anden dagen blev der sat fokus på flere temaer, herunder de kommende borgere til de nye boliger på Havglimt. Der ses en stigende kompleksitet blandt de borgere, der henvises til Havglimt Friplejeboliger.
Det stiller krav til både de pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer. Denne udvikling skal sikre, at vi fortsat er rummelige, fleksible og robuste i mødet med borgeren og opgaverne.
Senere på dagen fik medarbejderne et ”pensionstjek” ved mægler Nicky Holmegaard Grønborg, som gav inspirerende indsigt i, hvordan vi bedst kan sikre vores pension fremadrettet. En spændende og givende session, som vi nu arbejder videre med.
Derudover blev dialogbaseret vagtplanlægning introduceret af planlægger Juanita Persson, der gav et indblik i, hvordan metoden kan omsættes i praksis på Havglimt. Processen fortsætter nu i samarbejde med planlæggerne og to medarbejdere, så der kan høstes erfaringer, inden modellen eventuelt udbredes bredere.
Et stort TAK til alle oplægsholdere og medarbejdere for jeres kæmpe engagement, nysgerrighed og gode energi gennem hele seminaret.
Sammen skaber vi udvikling – og sammen gør vi Havglimt endnu stærkere! 🌟