26/03/2025
Det er muligt at få en aflægger af mig 😉
Lidt om skvalderkål, Aegopodium podagraria
Som phytoterapeut studerende lærer du om lægeplanter fra hele verden.
Vi lægger naturligvis vægt på forskning, doseringer, udtræksmetoder, dyrkningsmetoder og biotilgængelighed.
Vi lægger dog også stadig vægt på, at det som er på tallerkenen og i glasset/kruset er basis for den næring, kroppens celler har behov for.
Der er jo også urter/lægeplanter, nogle kalder for ukrudt – og det er ikke nødvendigvis dem, der mest præger hylderne med kosttilskud.
Det gør ikke spor, men det dog vigtigt, at du også er nysgerrig på, hvad der gror udenfor i den danske muld.
Der er ret så meget slaraffenland derude, når først man begynder at fokusere på det.
Jeg har tidligere skrevet om skvalderkål.
Har du ikke fået det læst, kommer her en lille opsummering – tilføjet nyt, for der er nemlig nyt omkring den og dens aktive stoffer.
Hvem ved, måske går den fra udskældt ukrudt til velanskrevet lægeplante i fremtiden?
Personligt kan jeg sagtens forestille mig, at det bliver aktuelt.
Vi står med en plante, der nemt gror, kan høstes og gro op igen i samme sæson, det kunne helt klart basis give basis for opmærksomhed.
Den nyere forskning viser faktisk også ganske lovende udsigter.
Skvalderkål’s danske navn har en forklaring. Skvalder kommer fra ordet, skvaldvara, som betyder noget, ’der vælder frem’. Læg mærke til det sidste i navnet - skvalderkål. Kål er den nordiske betegnelse for spiseligt grønt.
Den vælder så sandelig frem, og den er ikke bare spiselig, den er decideret delikat.
Hvis du er heldig at have den i haven, brug endelig løs. Det er specielt de små blade, der er lækre. Du kan også bruge den, når bladene er blevet større, da er den måske bare bedre som en del af en pesto eller i en varm ret. Lige nu og det næste stykke tid kan du trylle dejlige, enkle salater frem med den.
Er du ikke heldig at have den, kender du nok nogen, der gerne vil donere til dig. Og, så findes den jo i naturen, heldigvis – så vi kan alle tage på tur, sanke og nyde gavn af den.
På latinsk hedder den Aegopodium podagraria. Slægtsnavnet Aegopodium kommer fra det græske sprog, hvor ’aigos’ står for ’ged’ og ’podo’ står for fod. Her har man altså taget udgangspunkt i plantens udseende. Artsnavnet, podegraria, henviser til, hvad man brugte den til, nemlig podagra også kaldet urinsyregigt.
Skvalderkål er tilegnet Skt. Gerard, der er helgen for gigtplagede.
Munkene foretrak at bruge bladene fra skvalderkål til urinsyregigt, podegra. De næringsrige blade blev brugt både som te og i supper. Med det høje indhold af mineraler, hjalp skvalderkålen med at udskille urinsyrekrystaller.
De blendede (eller det gjorde de nok ikke, de brugte sikkert en morter – men, i dag blender vi 😊) skvalderkål og kom den på smertende led og ved hævelse.
Skvalderkål er også tidligere blevet anvendt mod menstruationssmerter, ved jernmangel og svimmelhed. Den er med i 7-kålssuppen og en uundværlig del af en forårs-detox.
Nogle af de aktive stoffer:
Polyacetylener som falcarinol og falcarindol
Polyfenoler som flavonoiderne quercetin, rutin og kaempferol
Fenolske syrer som ferulsyre, koffeinsyre, chlorogensyre
Phytosteroler
Æterisk olie som alfa pinen og beta pinen caryophyllen og humulen, angelicin (mest i blade), arterin (mest i rødder)
C-vitamin, calcium, kalium, magnesium, jern, kobber, zink, mangan, boron
Nogle af de egenskaber, skvalderkål ser ud til at tilbyde:
Antioxidant (modvirker oxidativt stress), anti-inflammatorisk (generelt i hele kroppen), smertestillende – hvis smerten er gigt-relateret, kolesterolsænkende (pga phytosterolerne), understøtter c-vitamin’s antioxidant effekt, modvirker inflammation i nyrer og blære, bruges ved detox, da skvalderkål fremmer udskillelsen af affaldsstoffer fra nyrerne (og lidt fra lever/tarm, men virkningen er svagere), reducerer luft i maven og fremmer følelsen af mæthed efter et måltid (dermed god ved ønsket om vægtreducering).
Du kan tørre skvalderkål og bruge den i te eller infusion.
En god dosering til te er 2 spsk tørrede blade til 1 liter kogt vand. Trækketid 10 minutter.
En god dosering til infusion er 6 spsk tørrede til 1 liter kogt vand. Trækketid 4 timer.
Du kan også tørre og pulverisere bladene i en kværn. Det kan drysses over alle retter.
En god daglig dosering pulveriseret skvalderkål er 1 tsk.
Og – så kan du jo også bare tage de friske blade og smutte i køkkenet.
Hak de små skud fint og brug dem som salat og som pynt på maden, de smager lidt ala persille.
Lav en pesto. Brug dem i en vegge-postej. Drys bladene rundhåndet på en omelet. Brug dem i tzatziki (gerne sammen med brændenælder, som du lige har husket at komme kogende vand på først). Lad dem være en del af en greenie. Brug dem i wokretter – fortsæt selv listen 😊
Kærlig hilsen og rigtig god april måned,
Rikke
http://urteskolen.com
