21/12/2025
🎄❤️Vi har åbent mellem jul og nytår ❤️🎄
22+23 dec og 29+30 december.
Kære alle.
Nedenfor kan i læse lidt praktisk om tlf og prioritering af tider mellem jul og nytår.
Dertil en opdatering om patienttal og patienttilgang. Samt i højtidens anledning hele 3 fun facts.
Særligt velkommen til de ca 100 nye der har skiftet til Hjortshøj lægehus i fredags.
🤩Tak for tilliden til nye og gamle🤩
Vi har reserveret tiderne mellem jul og nytår til akutte problemstillinger.
Ring altid gerne fra morgenstunden mellem kl 8 og 9 med sådant.
Vi hører dog også gerne fra jer nye patienter. Også selvom det måske ikke er så akut, men har du kroniske sygdomme og er i tvivl om det er under kontrol - så skriv eller giv os et kald. Vi vil gerne hjælpe med at få det sat i forløb/kontrol hurtigst muligt. Der vil til sådant ikke akut være markant mindre pres på telefonen når den åbner igen kl 10.15-12.00.
Der kommer kø på linjen og det bliver svært at komme igennem de næste dage. Vær ekstra søde ved Mette i telefonen, hun gør alt hvad hun kan og knokler for at få hjulpet jer videre på forsvarligt vis. Vi hjælper også et nabolægehus og det kan ikke undgåes at det kan mærkes selvom der er forstærkning på telefonen med Anette og jeg der også tager fra.
Opdatering på patienttal
Lægeforeningen og herunder jeg har været i forhandling med regionen og vi er landet på et noget lavere patienttal end regionen forsøgte at tvinge over mig (jvf mit forrige opslag). Med dette føler jeg stadig jeg kan gøre mit arbejde ordentligt og også nå at passe på mig selv og min stab. Det sidste er der altid mange der spørger til her i juletiden. Vi passer godt på hinanden, men jeg mærker faktisk også mange af jer, der kommer i huset, gør noget for at støtte dette. Der falder ofte et “tak for hjælpen” eller “tak for din tid”. Det er jo desværre heller ikke altid at vi kan hjælpe, men vi gør vores bedste.
Jeg vil gerne ønske jer alle en god jul og et godt nytår.
Fun fact hattrick
- Årets julefrokost blev skudt i gang med en omgang dart. Det er et ægte skud - lige i Bulls eye💪.
- Hunden Baloo har været med mig på arbejde nogle få gange. Måske nogen også kommer til at hilse på ham i det nye år🐶 (man vil altid blive spurgt).
- I min husstand har vi 2 fødselarer i december. Det bliver til mange gaver🤪