12/04/2026
Jeg ser flere og flere kvinder på briksen hos mig, som har kæmpet sig ud af mangeårige forhold med FYSISK OG PSYKISK VOLD.
STÆRKE KVINDER som har potentiale, evner og kompetencer til at leve et frit liv på alle tænkelige måder, men hvor fortidens bånd stadig har grebet om dem.
KVINDER MED SMUKKE HJERTER. Kvinder som ønsker frihed til at finde tilbage til, hvem de var før, de mange år med fysisk og psykisk vold, eller endnu vigtigere finde frem til hvem de er nu. Finde deres autentiske jeg.
Det tager tid at vride sig ud af fortidens hårde greb. De mærker det både fysisk, i deres tanker og handlemønstre. Selvom de er brudt ud af det giftige miljø, de var fanget i, så sidder det stadig i kroppen. De er i konstant alarmberedskab. (DET ER HER JEG KOMMER IND I BILLEDET)
Det viser sig bl.a. ved at vejrtrækning er overfladisk,
konstant uro i kroppen, afbrudt søvn, drømmeforstyrret søvn, tankemylder, har svært ved at mærke egen krop, rastløshed, har følelsen af at gå i en osteklokke, angst.
Stress symptomer.
Forskellen på de her kvinder og "almindelige stressramte" er at disse kvinder også skal kæmpe med at lære, at føle sig værdige.
🩷Værdig til at have en stemme, som alle andre. Deres ord har lige så meget værdi som andres.
🩷Værdige til at leve et frit og lykkeligt liv. De har lige så meget ret til en plads i verden, som andre.
🩷Lære at mærke hvad der gør dem glad, og turde stole på deres egne følelser og mavefornemmelse igen.
🩷Turde åbne deres hjerter igen og lade kærligheden til dem selv flyde frit.
Jeg bøjer mig i støvet for deres styrke. Både til at være i de forhold de har været i, og ikke mindst for at være brudt ud af det.
EFTER BEHANDLING mærker jeg en stor taknemmelighed for hjælpen til at give slip. Jeg ser de sover bedre, deres stressniveau sænkes, selvkærlige tanker øges, deres kropsholdning bliver mere åben, de har mere glød i øjnene. Der skabes plads til flere positive tanker og uroen i kroppen er væk.