Profil:
Mit navn er Alex Heidelbach. Jeg er uddannet Fysioterapeut i 2001 og blev færdig med den 5 årige uddannelse til Osteopat i 2015. I min tilgang til patienten bruger jeg min erfaring som fysioterapeut, men anvender primært den grundige osteopatiske undersøgelse og behandlingsform. Jeg prioriterer højt, at behandlingen er profesionel og en god oplevelse, hvor du føler dig godt modtaget, lytte
t til, informeret og naturligvis relevant behandlet. Hver person og problem betragtes individuelt. En type problem kan have forskellige årsager og sammenhænge selvom det ligner/minder om det ”naboen har”. Derfor er den osteopatiske helhedsorienterede tilgang særlig effektiv, da den ikke bare symptombehandler, men inddrager og analyserer kroppens systemer og sigter mod at afklare og fjerne årsagen til symptomerne. Der rådgives og instrueres i forhold til øvelser, træning, ergonomi og forebyggelse mod smerte problemer. Jeg behandler mange forskellige problematikker, men har haft særlig meget fokus på smerter i nakke, ryg og bækken, fødder, fodrelaterede problematikker og løbestilsanalyser, i hvilken sammenhæng jeg også, om nødvendigt, fremstiller indlægssåler (Supersole.dk). Jeg bruger også medicinsk akupunktur som supplement i behandlingen. Relevant uddannelse:
-Fysioterapeut fra Fysioterapeutuddannelsen i Århus
-Osteopat D.O. 5 årige uddannelse ved International Academy of Osteopathy
-Supersolekurser 1-3 (indlægssåler)
-Certificeret MDT. McKenzie
-Medicinsk akupunktur (DFFAS)
-Muscle Energy Technic (MET)
-Correction Academy: SI-fod, cervical columna, thorakalcolumna og ribben
-Daryl Herbert: Optimering af manipulationsteknikker
Hvad er Osteopati:
Osteopati bunder i en detaljeret viden i anatomi, fysiologi, embryologi, neurologi, biomekanik, patologi samt organlære. Da der fokuseres holistisk på kroppens funktioner, kan mange forskellige typer problemer også behandles eller afhjælpes. Der behandles efter 3 grundprincipper:
1) Din krop er en helhed og skal betragtes og behandles som sådan. 2) Din krop kan under de rigtige betingelser hele/helbrede sig selv. 3) Din krops struktur og funktion er gensidigt afhængige af hinanden. Efter grundig samtale samt en klinisk og strukturel undersøgelse vil osteopaten fremlægge den bedst egnede behandlingsproces. Der arbejdes med funktionelle problemer for at skabe en god ligevægt i kroppens forskellige systemer af nerver, muskler, bindevæv, knogler, blodkar, organer og kranie. Derved sigtes der mod årsag til problemerne mere end blot at behandle symptomerne. Osteopatien kaldes også manuel medicin, da en osteopat kun behandler med sine hænder. De teknikker der bruges er typisk mobilisering og manipulation af led, facielle- og muskelhindeteknikker (bindevæv), MET (Muscle Energy Technic), kraniosakral terapi og organteknikker (organets ophæng og omgivende bindevæv)