06/01/2026
At være behandler og samtidig have rosacea er en særlig balancegang.
Mit ansigt er mit arbejdsredskab på en anden måde, end det er for mange andre. Det er det første I møder, og jeg ved godt, hvad nogle af jer måske tænker. I ser min hud, før I ser mine hænder, min faglighed og min erfaring.
Rosacea er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, som ofte viser sig som rødme, synlige blodkar, varme, svie og nogle gange knopper – især på kinder, næse og pande. For mig betyder det, at min hud kan se irriteret eller “presset” ud, selv på dage hvor jeg har det fint. Jeg ved, at det kan vække tvivl hos nogle: “Hvis hun har rød og sensitiv hud, kan hun så passe min?” eller “Hvordan kan hun rådgive om hud, når hendes egen ser sådan ud?”
De tanker gør ondt, også selvom de sjældent bliver sagt højt. For sandheden er, at rosacea ikke er et tegn på manglende viden eller dårlig hudpleje – tværtimod. Min hverdag er præget af konstant opmærksomhed på min hud: hvad jeg spiser, hvordan jeg sover, temperaturen i rummet, stressniveau, produkter, berøring. Små ting kan udløse store reaktioner. Temperaturskifte, for meget sukker, en fuld booket dag eller en stresset periode på hjemmefronten, kan sætte sig direkte i mit ansigt.
Samtidig har rosacea givet mig en dyb forståelse for sårbarhed, for usikkerhed og for det mod, det kræver at lægge sig på briksen og overlade sit ansigt eller sin krop til et andet menneske. Når jeg udfører ansigtsbehandlinger eller massage, gør jeg det med en særlig respekt for hudens og kroppens grænser – fordi jeg selv lever med dem hver dag.
Min rosacea definerer mig ikke som behandler, men den har formet mig. Den har lært mig tålmodighed, nænsomhed og empati. Og hvis min hud får nogen til at tænke en ekstra tanke, så håber jeg også, den kan være med til at udfordre forestillingen om, hvordan en “perfekt” behandler ser ud. For viden, dygtighed og omsorg sidder ikke i hudens farve – de sidder i hænderne, i erfaringen og i mødet mellem mennesker.
Kærligst Gitte🍃
