12/06/2025
Der er bare så meget rigtigt i det Don Ø. skriver.
Husk på det til kommende kommunalvalg... Hvilket værdig ønsker du for dine kære og for dig selv til den tid.
Der er noget helt galt i “verdens lykkeligste land”
Reaktionerne på mit tidligere indlæg har været overvældende. Mange tusinde har skrevet og delt deres egne erfaringer – og jeg må ærligt sige: Jeg er rystet over, hvor slemt det står til.
Nogle har sagt: “At du gider, Flemming. Der er jo intet at gøre. Det er som at slå i en dyne.”
Og ja, tanken har strejfet mig. Men så tænker jeg på dem, der ikke har mulighed for at kæmpe selv – og så ved jeg, hvorfor jeg bliver ved.
Det her handler ikke om mig. Ikke om Inge. Ikke om vores familie.
Vi er så heldige, at vi har mulighed for at betale for ekstra hjælp udover det, kommunen tilbyder.
Men det er der mange, der ikke har – og det er for deres skyld, jeg råber op.
⸻
Eksempel fra Rudersdal Kommune
Her har over 20 medarbejdere i hjemmeplejen sagt op på kort tid. Ikke på grund af borgerne – men fordi arbejdsvilkårene er uholdbare.
Konsekvensen? Svækkede, ældre mennesker bliver ladt i stikken.
Vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i ældreplejen. Problemet er ikke dem – problemet er et system, der ikke fungerer.
Der er dårlig planlægning, hyppige skift, manglende respekt for aftaler – og ledelser, der lytter mere til budgetter og konsulenter end til deres ansatte.
⸻
Og nu nærmer kommunalvalget sig…
De politiske partier er allerede begyndt at sende brochurer ud – blandt andet har Rudersdals borgmester været ude med materiale, hvor det nærmest fremgår, som om vi bor i en mønsterkommune, hvor alt fungerer.
Det er chokerende læsning – og for mig et skoleeksempel på, når politik er værst.
Jeg er også blevet kontaktet af både formanden og et medlem af Social- og Sundhedsudvalget. Det er velmenende mennesker, men jeg må desværre konstatere, at de ikke ved, hvad der foregår i deres egen kommune. Og det i sig selv er dybt bekymrende.
⸻
Der er brug for forandring
Vi kan ikke acceptere, at de svageste i vores samfund bliver ladt i stikken. Ikke i et velfærdssamfund.
Derfor vil jeg opfordre alle – i alle danske kommuner – til at bruge det kommende kommunalvalg som en anledning til at gøre opmærksom på tingenes tilstand i “verdens lykkeligste land”.
Det handler ikke kun om demens – men om hele det sundheds- og omsorgsområde, hvor alt for mange med alvorlig sygdom eller svækkelse ikke får den nødvendige hjælp til at kunne leve et acceptabelt og værdigt liv.
Der er brug for ærlig tale, ansvar og handling – ikke skåltaler og glittede brochurer.
⸻
Vores personlige historie
Min hustru Inge har Alzheimer. I Alzheimerforeningens blad Livet med demens skrev jeg en kronik, der blev læst af over 800.000.
Nu har jeg takket ja til at være ambassadør for årets landsindsamling den 21. september.
For virkeligheden er barsk:
• 20–25 forskellige hjemmehjælpere på kort tid
• Uforudsigelig og ukoordineret hjælp
• Mangel på kontinuitet og respekt for aftaler
• Pårørende, der må kæmpe for det mest basale
Det slider. Og det er uværdigt. Ikke kun for den, der er syg – men også for de pårørende, som ofte står alene.
⸻
Lad os tage ansvar – sammen
Støt Alzheimerforeningens landsindsamling den 21. september – og meld dig gerne som indsamler.
https://indsamler.alzheimer.dk/
Del gerne, hvis du også mener, at vi må og skal kunne gøre det bedre.
