15/10/2025
Kære alle
Jeg har taget en svær og tung beslutning om at lukke min klinik. Det har kostet mange tanker, bekymringer og tårer, men jeg kan mærke at dette er den rigtige beslutning.
Jeg elsker mit job som Zoneterapeut, jeg elsker hver eneste klient jeg har igennem. Følelsen af at gøre en forskel og hjælpe andre, har jeg altid vægtet utroligt højt.
Men jeg står også et sted pt., hvor jeg er nødt til at tage hånd om mig selv. Jeg skriftede job efter sommerferien og følte mig overbevist om, at jeg kunne klare begge dele. Det må jeg desværre erkende, at det kan jeg ikke. Jeg taler ofte med mine klienter om, hvor vigtigt det er at mærke efter og at smerter og følelser, ofte er der af en grund.
Jeg har nu selv skulle mærke efter, og uanset hvor stort et nederlag det føles for mig, og uanset hvor ked af det jeg er, over at lukke min elskede klinik, så er det pt. den eneste rigtige beslutning. Både når det handler om mig selv, min familie og mit job.
Jeg vil gerne sige kæmpe tak til alle jer der har bakket mig op, støttet mig og været forbi min klinik. Det har betydet meget mere, end jeg overhovedet kan sætte ord på. Jeg havde en drøm, en drøm om at gøre en forskel. Jeg vælger at tro, at jeg har gjort en forskel. Og selvom min drøm slukkes for nu, er det kun tiden der kan vise, hvad der sker fremover 🙏🏼❤️
Min sidste åbningsdag bliver tirsdag d. 16. december 2025.
Hilsen Kirsten, Birkbak Zoneterapi