
22/06/2025
Børn er ikke små voksne – og det bør vi tage alvorligt i sportens verden. Børns sundhed og glæde skal altid komme før resultater. Et ansvar alle voksne bør tage, uanset om man er fagperson, træner eller forælder.
Min interesse for børns deltagelse i sport handler ikke bare om præstation, men om udvikling, trivsel og glæden ved bevægelse. Som registreret behandler hos Kids Back 2 Sport arbejder jeg med netop det: at hjælpe børn og unge sikkert tilbage til sport efter skade – og samtidig bidrage til en sundere og mere bæredygtig tilgang til børnetræning generelt.
Børn gennemgår store forandringer i kroppen, og det kræver, at vi tænker anderledes. Koncepter som PHV (Peak Height Velocity) og bio-banding gør det muligt at forstå og tilpasse træning ud fra biologisk frem for kronologisk alder. Det skaber bedre forudsætninger for både udvikling og skadesforebyggelse.
At tænke langsigtet er:
👉 Fokus på optimal frem for maksimal træning
👉 Mindre præstationspres – mere bevægelsesglæde
👉 Træningsmiljøer, hvor børn trives og har lyst til at blive
Har dit barn brug for optimal træning i forbindelse med sin sport, så tag kontakt til fysioterapeut Jeppe Alber.