01/05/2019
Har du en generende perfektionist inde i dig?
De fleste kender til gerne at ville præstere godt og have orden i tingene.Men hvis det fylder så meget, at det bliver et styrende mønster, der stjæler energi og påvirker dig følelsesmæssigt, så du begynder at tænke negativt om dig selv, når du ikke kan leve op til dine egne krav, så er her nogle råd du måske kan bruge.
1. Prøv at tænk din perfektionist, som en del af din personlighed, men ikke som hele din personlighed og vær bevidst om, hvad den gerne vil have dig til at gøre. Skriv det evt ned.
2. Prøv at forestil dig, hvordan dit liv vil være, hvis du ikke har den perfektionistiske del i din personlighed. Hvordan vil det så se ud?
3. Prøv at strukturer dine gøremål og skriv ned, hvad der er vigtigt for dig at gøre, for at din dag bliver god. Bemærk om der er en balance mellem "skal" opgaver og "lyst" opgaver.
4. Organiser nogle dage eller nogle tidspunkter,hvor du kun gør det, du virkelig har lyst til.
5. Prøv at føre en indre dialog med din perfektionist og fortæl den, at det er ok, at ikke alt er perfekt.
Der kan være mange gode grunde til, at vi udvikler en perfektionistisk adfærd, og det kan være hjælpsomt at gå i dybden med noget terapi for at undersøge og forstå, hvad det er, der er på spil.
Læs evt. min blog på min hjemmeside om, hvordan jeg selv fandt balancen mellem min perfektionistiske del og mine egne behov.
https://www.susannemoebius.dk/
Jeg vil blive glad, hvis I vil dele mit opslag.