Nuets Kompas

22/02/2026

Dengang jeg “mødte” Brad og slænget, til en lille støvet festival et sted i Europa.
Det startede helt tilfældigt. Jeg stod med en lunken havrecappuccino og prøvede at finde ud af, hvor min cykel var parkeret, da Brad pludselig spørger, om jeg kender den bedste rute langs vandet. Selvfølgelig gør jeg det. Så der cykler vi. Side om side. Solen i håret, grin der blæser væk i vinden, og Justin der lidt for koncentreret prøver at holde balancen over brostenene.

Senere samme aften, midt i festivalstemningen, lysene, musikken, latteren, står vi og skåler sammen. Rihanna fortæller om vigtigheden af at følge sit hjerte. Leo taler om at passe på planeten. Brad vil bare gerne vide, hvor man får de bedste veganske tacos.

Og der står jeg. Helt casual. Som om det var det mest naturlige i verden.

…

Det er bare ikke sandt.
For billederne er selvfølgelig AI-redigerede og historien er opdigtet.
Og jeg griner fordi det var pisse morsomt at opdigte, men altså det er jo faktisk ikke sjovt at vi ikke længere kan regne med det vi ser, er det?

Og hvis du et øjeblik nåede at tænke: “Gud, hvor vildt!”, så mærk lige det. For det er præcis dér, vi lever lige nu.
I en tid hvor billeder kan manipuleres, historier kan fabrikeres, og virkeligheden kan redigeres på få sekunder.
Vi kan blive bildt næsten hvad som helst ind.

Derfor har det måske aldrig været vigtigere, at have kontakt til det sted i os, der kan mærke forskel. Kropsfornemmelsen, mavefornemmelsen, intuitionen.
Den stille, rolige viden i kroppen, som bare VED uden at kunne forklare hvorfor.
Det, der kan mærke når noget er ægte, og når det ikke er.
Måske er det ikke vores øjne, vi skal stole mest på i den her tid.

Måske er det kroppen.
Så inden du scroller videre i dag, så stop et øjeblik.
Træk vejret, mærk dine fødder mod jorden.
For i en verden, hvor alt kan redigeres, er det vigtigste måske at finde hjem i det, der ikke kan redigeres.

D. 18/4 kl. 11-13 holder jeg et foredrag om intuition, hvor du får helt konkrete redskaber til at komme i dybere kontakt med din intuition. Skal du med så send mig en PM.
Der er begrænset pladser.

Pris: 275kr.

Kærligst / Maria 🙏

21/02/2026

Der opstår et mandehad, når vi bliver i illusionen om at den ondskab vi ser folde sig ud i det kollektive, er et køns problem.

Der bliver talt om “the unhealed masculine”.
Og jeg mærker inden i mig at det er et skråplan.
Og jeg tænker ved mig selv: Hvad er det vi stadig ikke har forstået?

Den feminine bølge / feminismen om du vil, handler om en energi der bor i os alle sammen og som er blevet undertrykt i generationer.
Det feminine er åbent, modtagelig, rummelig, tålmodig, tillidsfuld. Og det bor i os alle - mænd som kvinder.

Ligeså med den maskuline energi, den rummer vi også alle sammen. For nogen er den nærmest ikke eksisterende og for andre fylder den for meget. Og det er det vi ser lige nu i verdensbilledet, i det kollektive. Vi ser hvordan verden ser ud, når det maskuline har taget overhånd.
Den maskuline energi rummer aktivitet, handlekraft, drivkraft, mod, begær, manifestation.
Der ligger en enorm power i den maskuline energi. Og når den går sammen med det feminine, så bliver der skabt så smukke ting i verden at vi næsten ikke begriber det. Se bare på vores børn, på det hjem i skaber sammen, oplevelserne eller i det kollektive når store menneske mængder samles i en god sags tjeneste.

Men det begær, som den maskuline energi rummer, har virkelig potentiale til at løbe løbsk. Det er det mest primitive instinkt i os og den del i vores sind, som sørger for vores overlevelse her i verden. Begæret driver os mod det der er nydelsesfuldt - særligt s*x og mad fordi uden det, så var vi ikke her på jorden.

Begæret bor i os alle. Vi rummer alle de dyriske instinkter. Men vi er også forskellige og rummer vores helt egen unikke konstellation - og vi ser det tydeligt i et fødselshoroskop om personen er stærkt feminin præget eller maskulin præget eller om der er en fin balance.
Og udover det, så vil det miljø vi opvokser i have en enorm stor indflydelse på balancen mellem de to energier.
Så vi kan ikke bare sige at det er et køns problem det der foregår lige nu, for det går langt dybere. Læs videre i kommentarfelt 👇

Foto 1: Maksym Tymchyk
Foto 2: Melody Zimmerman
Foto 3: Michael Matveev
Foto 4: Kevin Escate
Foto 4: W***y Wo
Foto 5: Harish Singh

17/02/2026

Havet og skoven bærer hver sin usynlige signatur i luften.

Træerne rummer et kraftigt elektromagnetisk felt, som påvirker vores eget felt.
Træerne frigiver organiske duftstoffer, og bladene filtrerer luften, så ionerne bliver færre, men mere stabile.
Samtidig dæmper skoven støj og forstyrrende signaler.

Ved havet knuser bølgerne vandet i millioner af mikroskopiske dråber. Store mængder negative luftioner frigives, når dråberne sprænges og fordamper. Luften bliver mere elektrisk levende og ledende.
Den ionrige havluft kan påvirke nervesystemet og bringe øget mental klarhed. Mange mærker det som en indre oprydning eller renselse, hvor tankerne får mere plads, og kroppen trækker vejret dybere.

Havet er elektrisk bevægelse og fornyelse. Skoven er filtreret ro og forankring. To forskellige atmosfærer, der taler til det samme nervesystem og minder os om, at vi selv er en del af naturens kredsløb.

10/02/2026

Det er februar, gråt, koldt og min indre vinter er på vej..
kommunen har sendt brev ud til os husejere i Sdr. Tåstrup om varsling af påbud om rensningsanlæg som er på egen regning.
Ikke nok med det så gik gear kassen på vores kære bil i weekenden og udsigterne til en ny er lange, da vi stadig skylder penge i bilen.
I går græd jeg hele aftenen.. mit ego bløder fordi vi endnu engang skal skuffe børnene med at ferien er aflyst 😭
Astrologien viser det tydeligt og af den grund er det sjovt det alligevel kommer bag på mig..
Men under overfladen, inde bag egoet og det bange indre barn, er der tillid. Tillid fordi troen er stærk. Jeg har en urokkelig tro på at der altid viser sig en vej uanset hvor håbløst det ser ud. Og det har jeg fordi jeg har erfaret det gang på gang gennem mange mørke perioder i mit liv.
Alt er i bevægelse også selvom det ser dødt ud. Undergang er en illusion for alt der eksisterer har en rytme og er cyklisk. Der kommer altid dag efter nat og altid et forår efter en vinter. Det er universelle love, som giver os håb og troen på at lyset vender tilbage. Jeg trækker vejret med det og igennem det - nøjagtig som en fødsel og minder mig om at noget virkelig smukt må blive født ud af dette mørke. De her dage tillader jeg lidt ekstra stilstand og indadvendthed.. trækker vejret lidt dybere, lidt mere natur, lidt mere krop, lidt mere nærvær og langsommelighed. Og til alle jer der venter på svar herfra linjen i forhold til behandlinger, horoskopet mm. Vid at der kommer svar, når tid er♥️

🍋

06/02/2026

01/02/2026

At være en kærlighedskriger
er ikke at råbe højest
men at blive stående
når det ville være lettere
at gå med strømmen.

Det er at mærke sandheden i kroppen
og vælge den
selv når den koster bekvemmelighed,
selv når den gør dig langsommere
i en verden der elsker hast.

At sige nej tak
til det hurtige måltid
pakket ind i plastik og løfter,
fyldt med stoffer
der lover mæthed
men langsomt gnaver i livskraften.
At vælge mad der har haft et liv,
hænder, jord, tid.

At sige nej tak
til patriarkatets tempo,
til præstation forklædt som værdi,
til ideen om at du først er noget
når du producerer, forbruger
og holder dig pænt travl.

At sige nej tak
til dimsen, trenden, tøjet
du “burde” have,
for at passe ind i et system
der lever af din utilstrækkelighed.
Og i stedet veksle pengene
til tid.
Til langsomme samtaler.
Til latter.
Til stilhed sammen med dem du elsker.

At stå op for det ægte.
At stå på mål for det bløde.
At lade hjertet være kompas
og nægte at gøre det hårdt
for at overleve.

En kærlighedskriger kæmper ikke imod verden
med næverne først,
men med nærvær,
med bevidste valg,
med et urokkeligt ja til livet
som det føles sandt.

Det er mod.
Det er ømhed.
Det er revolution
i hverdagsformat.

26/01/2026

26/01/2026

Kære rygsøjle,
livets søjle,
broen mellem jord og himmel.

Jeg mærker dig
din styrke, din linje af lys,
din kraft, som holder mig rank,
selv når livet har bøjet mig.

Du har båret min historie,
hver sorg, hvert ansvar, hvert “jeg må klare det selv.”
Du har spændt dig for at beskytte mit hjerte,
løftet mig, når jeg var træt,
holdt på det, jeg ikke turde slippe.

Men i dag, i dette nu,
må du godt give slip.

Du behøver ikke længere bære hele verden på dine skuldre.
Du må give vægten tilbage til jorden,
lade energien strømme frit op og ned gennem dig,
som lys gennem en klar kanal.

Jeg ser dig.
Jeg mærker, hvordan hver ryghvirvel længes efter frihed,
hvordan du vil ånde igen,
flyde, bølge, danse.

Jeg sender mit åndedræt ned ad din linje,
fra krone til rod,

Hver udånding løsner de gamle byrder;
de ord, jeg aldrig sagde,
de roller, jeg bar for længe,
de historier, der ikke længere passer i mit lys.

Kære rygsøjle, du må give slip på kamp.
Du må rejse dig i kærlighed i stedet for i forsvar.
Du må huske, at sand styrke er bevægelig,
ej hård.

Du er som et træ
dine rødder dybt i jorden,
din krone badet i himmellys.
Mellem dem pulserer livets energi,
gennem dig, gennem mig, gennem alt.

Så jeg takker dig,
for at bære mig, forme mig, beskytte mig.
Jeg ærer din visdom.
Og jeg lover dig, at fra nu af vil jeg stå i dig
med blødhed.

Jeg tillader dig at folde dig ud,
at åbne, at svinge, at ånde.
Jeg tillader dig at give slip på alt,
så kun livets strøm bliver tilbage.