28/08/2025
En vigtig beslutning er truffet
Det er med et lettet hjerte, at jeg har besluttet at lukke Moni Sattler. Jeg har elsket mit smykkeunivers og er dybt taknemmelig for, at mine smykker har fået lov til at skabe glæde og betyde noget for så mange af jer 🩷
Men nu mærker jeg tydeligt, at mit fokus er et andet sted - nemlig på min nye arbejdsplads og min anden virksomhed Monika Powers 🙋🏻♀️
Jeg har forsøgt at holde Moni Sattler i live, fordi det stadig er en del af mig, og fordi jeg stadig har haft lyst til at dele. Men sandheden er, at jeg har gang i så meget, at det aldrig bliver 100%. Og jeg kan kun stå inde for det, jeg giver fuldt ud 🙏🏻
Derfor vil jeg sige tusind tak, af hele mit hjerte, for jeres støtte, jeres varme ord og alle de smykker, I har taget ind i jeres liv.
Hvis I vil følge mig videre, så finder I mig på Monika Powers (jeg er mest aktiv på Instagram ).
Her har jeg mit fokus på mennesket som helhed, mindset, kost og træning.
Selvom Moni Sattler nu lukker et kapitel, åbner der et nyt og jeg glæder mig til at tage jer med på rejsen.
🩷 Tak fordi I har været en del af denne, det betyder mere, end I aner. Vi ses på den anden side 🩷
Kærligst Moni