21/05/2024
Kære jer
Jeg udvider mine tider for terapi hos mig, og kan tage flere klienter i den kommende tid. Der bliver både flere hverdage og enkelte aftentider. I må derfor meget gerne dele mit opslag, hvis I kender nogen, der kunne have brug for et forløb. Både i forhold til dem, som har brug for et rent samtaleterapeutisk forløb, en kombination med narrativ vejledning og/eller med omnitherapy – psykoterapi gennem kroppen.
Omnitherapy er en unik metode, hvor psykoterapi, personlig udvikling og kropsterapi går op i en højere enhed. Omnitherapy supplerer de andre psykoterapeutiske og vejledende metoder jeg er uddannet i fantastisk godt og lægger endnu større vægt på det direkte arbejde med kroppen og nervesystemet, samt med at gå på opdagelse efter og styrke klientens ressourcer.
Jeg bruger en kombination af samtale, berøring, vejrtrækning, bevægelse, stemme samt nogle gange arbejde med energi og elementer. Sammen bliver de til en helhed i samarbejde med klienten. Redskaberne er bygget på et solidt fundament af udviklings- og personlighedspsykologi på et højt fagligt niveau.
Hvordan ser en omnitherapy-session ud?
- Samtale, hvor klient og terapeut sammen finder ud af, hvad der skal fokuseres på i terapien.
- Klienten lægger sig fuldt påklædt på briksen. Sammen tager vi på en fælles interaktiv opdagelsesrejse i krop og sjæl.
- Opsummerende samtale som støtter klienten i at tage den nye læring og indsigt med ud i livet.
Omnitherapy er et dybt menneskeligt møde, hvor klient og terapeut samarbejder i et ligeværdigt fællesskab på udviklingsvejen fra smerte og stagnation til vækst og trivsel på alle planer: det fysiske, emotionelle, mentale og spirituelle.
Uanset hvilken type forløb klienten har brug for vil der altid være en kombination af terapi, vejledning og undervisning, der skaber healing og støtter klienten i at ændre negative mønstre og adfærd, og fastholder forandringen med empati, indsigt og forståelse.
Kærligst Agnete
Kontakt mig for mere info på tlf: 2018 7146 eller e-mail: agnete@i-l-t.dk eller se mere på: http://i-l-t.dk/om/ og http://i-l-t.dk
Privatpraksis: Smedeengen 3, Torslunde, 2635 Ishøj – (evt. Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg)
Dybdegående livsforandrende terapi i en nænsom og blid atmosfære. Individuel terapi, vejledning og undervisning, der støtter at negative indgroede mønstre og vaner kan ændres med indsigt og forståelse, der støtter forandringen. Kontakt Agnete Hoffmeyer tlf: 20187146.