20/12/2025
❌ “Psykiske sygdomme er tilfældige genetiske fejl.”
Nej. Det er gammel videnskab forklædt som sandhed.
De fremmeste traumeforskere i verden peger på det samme:
Det, vi kalder sygdom, er kroppen og hjernens intelligente respons på belastning.
🔥Psykiske vanskeligheder udvikler sig via traume og stress — ikke udelukkende pga genetik.🔥
Nuværende forskning i psykisk sundhed peger på, at genetik kan være en risiko-faktor, men at genetikken alene IKKE forårsager psykiske lidelser — i stedet virker gener som dispositionsfaktorer, der interagerer med miljøer og oplevelser i barndommen.
🧠Traumer påvirker hjernens udvikling🧠
Traumatiske og stressende oplevelser i barndommen og i fostertilværelsen har målbare neurobiologiske effekter på hjernen. Gentagen, kronisk stress påvirker amygdala (følelsescenter), hippocampus (hukommelse & regulering) og præfrontal cortex (beslutningstagning og impulskontrol).
Disse ændringer kan manifestere sig som symptomer, vi senere eks. kalder angst, impulsivitet, emotionel dysregulering eller hyperaktivitetslignende adfærd.
❤️🩹Børn udvikler mønstre - ikke defekter❤️🩹
Traumer — det vil sige omsorgssvigt, stress, følelsesmæssig forsømmelse eller mishandling — påvirker udviklingen af nervesystemet.
Når børn udsættes for stress uden støttende regulering fra voksne, udvikler nervesystemet overlevelsesstrategier som hyperalarm, dissociation, følelsesflugt eller impulsiv respons — mønstre som senere bliver diagnosticeret som ADHD, PTSD, borderline personlighedsforstyrrelse og lignende.
🦠Gener afgør ikke skæbnen🦠
Forskning i psykiske lidelser anerkender i dag, at gener interagerer med miljø — de gør én mere sårbar eller modtagelig, hvis barndoms miljøet er stressfyldt. Det er med andre ord ikke den genetiske arvemasse som alene er selve årsagen til psykiske vanskeligheder.
📉Traumer er udbredte📉
Traumebevidst forskning viser, at 80–90 % af personer med svære psykiske symptomer har oplevet betydelige traumer, men disse bliver ofte overset i behandling, som fortsætter med at fokusere på at mildne symptomer frem for de bagvedliggende stressreaktioner.
🧠Hjernens plasticitet og heling🧠
En central pointe i nyere neurovidenskab er, at hjernen er plastisk — den ændrer sig fysisk med oplevelser, både positive og negative. Når traumer adresseres i behandling (traumebevidst terapi, kropslige processer, tilknytningsterapi), ses varige ændringer i:
* følelsesregulering
* stressrespons
* sociale relationer
* mentale mønstre
🔥 Det er ikke magi, men neurobiologi i praksis 🔥
👉 Susan Hart italesætter, at vores nervesystem formes af relationer – ikke diagnoser.
Når barndomsmiljøet er præget af stress, fravær eller kaos, udvikler hjernen sig i overlevelsesmønstre.
Det kalder vi eksempelvis senere “angst”, “depression” eller “borderline”.
👉 Daniel Siegel dokumenterer, at hjernen ikke splittes af sygdom – men af manglende tryg tilknytning.
Når ingen hjælper et barn med at regulere følelser, må hjernen gøre det alene.
Der opstår dissociation, frygt og følelsesafkobling.
👉 Allan Schore siger, at vores hjernes struktur formes af tidlige relationer.
Dårlig tilknytning skaber senere psykiske symptomer – ikke defekte gener.
👉 Gabor Maté siger det også lige ud:
Kroniske sygdomme, afhængighed, adhd, depression og selvhad er reaktioner på traumer – ikke personlig svaghed.
Når kroppen ikke måtte føle, begynder den at råbe gennem symptomer.
👉 Laurence Heller viser, at tidlige traumer ikke handler om begivenheder – men fraværet af støtte under dem.
Derfor kan to mennesker opleve det samme
men kun den, der stod alene, bryder sammen.
👉 Peter Levine viser, at heling ikke sker gennem analyse – men gennem kroppen.
Traumer er frosset overlevelsesenergi.
Og når kroppen får lov til at bevæge sig igennem de instinktive overlevelses-instinkter, så forsvinder de symptomer, som man troede var kroniske.
👉 ACE-undersøgelserne dokumenterer, at barndomstraumer statistisk øger risikoen for:
– depression
– angst
– PTSD
– misbrug
– selvskade
– selvmord
– fysiske sygdomme
– og tidlig død.
Ikke fordi disse mennesker er svage.
Men fordi deres barndom skabte stress i nervesystemet, som senere har udviklet sig til lidelser.
👉 WHO 2025 – Global Mental Health Report siger, at psykiske lidelser skal forstås gennem traumer, fattigdom, stress, miljø og systemiske forhold – ikke som individuelle svagheder.
🔥 Når du forstår dette perspektiv, ændrer hele billedet sig:
Videnskaben er krystalklar:
Når traumer behandles,
ændrer hjernen sig fysisk.
Nervesystemet falder til ro.
Tankerne bliver fleksible.
Kroppen slipper smerter.
Diagnoser mister grebet.
👉Det, vi troede var uhelbredelige lidelser, viser sig at være uforløst stress, chok, overlevelse og tab.🔥
Derfor går mennesker med årtiers diagnoser
pludselig i remission, når traumerne forløses.❤️🙏
Så spørgsmålet er ikke længere:
✔️ Hvordan dæmper vi symptomer?
Spørgsmålet er mere:
🔥 Hvordan slipper vi kroppen og sindet fri,
så de ikke længere skal skabe lidelsesfulde symptomer?
👉Diagnoser er beskrivelser – ikke identiteter.
👉Traumer er årsager – ikke forbandelser.
Og heling?
Det er muligt.❤️
For dig.🙏
For dine pårørende❤️
For os alle.🔥
Læs om min rejse indefra – om anoreksi, OCD, stress, psykoser, overgreb, ocd, depression, angst, PTSD, psykiatriske indlæggelser, systemisk svigt, narcissistiske relationer mm – i min selvbiografi, skrevet uden filter, og uden at tale henover hovedet på dig, herinde:
👉 https://www.din-sande-essens.dk/selvbiografi/
I stor kærlighed,
Bolette Meisner – integral psykoterapeut, traumeterapeut og parterapeut m.m
