20/02/2023
Jeg har brug for jeres hjælp!
Jeg hører fra mange mennesker, der kæmper med systemet for at få den hjælp/støtte/tilbud, der er brug for. Nogle gange som forældre eller pårørende, andre gange som den, der selv har brug for hjælp.
Fælles for mange er, at vi er udsat for det, jeg vil kalde "pseudohjælp". Altså et tilbud om hjælp, der i virkeligheden slet ikke er en hjælp, men i stedet noget, der i sig selv bliver en belastning.
Pseudohjælp er ikke er rigtigt ord eller begreb endnu, men det synes jeg, at vi skal prøve at gøre noget ved. Hvis vi ikke har ord og begreber til at beskrive vores situation, er det svært at fortælle om dem. Uden et rigtigt begreb er det også meget nemmere for fx politikerne at hævde, at der bare er tale om "uheldige enkeltsager".
Der skal nok arbejdes mere med det, men indtil videre er min definition af pseudohjælp:
- et tilbud fremsat af en organisation med langt større magt og definitionsret end den person, der modtager tilbuddet (en organisation kan fx være en kommune, en skole eller psykiatrien)
- et tilbud, der på papiret fremstilles som relevant, men som borgeren/barnet/patienten og/eller de pårørende på baggrund af tidligere erfaringer og evt. fagfolks anbefalinger har en realistisk grund til at vurdere som et forkert og skadeligt tilbud (det kan fx være inklusion i en skole, som barnet mistrives i eller jobcenterets forslag til en borger om endnu en praktik, som vedkommende godt ved, at han/hun ikke vil kunne holde til)
- et tilbud, der fremsættes i en uærlig og dobbelttydig kommunikation, der giver borgeren/barnet/de pårørende en oplevelse af, at der sættes spørgsmålstegn ved deres egen dømmekraft og virkelighedsopfattelse (det kan fx ske, når man sidder til et møde og får at vide, at her er borgeren i centrum samtidig med, at man som borger ikke har indflydelse på de beslutninger, der bliver taget)
- et tilbud, der resulterer i, at den, der modtager tilbuddet, får det dårligere efter at indsatsen iværksættes end før, selvom formålet angiveligt er at hjælpe (det kan fx være, at barnets mistrivsel udvikler sig til massiv skolevægring og social isolation, at den arbejdsløse helt mister den rest af arbejdsevne, vedkommende ellers havde eller at borgeren i det sociale system bliver endnu mere belastet og oplever, at funktionsevnen yderligere forringes)
I min optik er pseudohjælp både uetisk, uværdigt og uansvarligt. Det gør skade på mennesker, der har brug for hjælp, og jeg har svært ved at tro andet end at det også rent økonomisk må blive dyrere for samfundet: jo mere belastede børn, borgere, forældre og andre pårørende bliver, jo mere hjælp er der brug for i form af fx behandlingsskoler, tabt arbejdsfortjeneste, yderligere støtte, indlæggelser mm.
Ingen kan være tjent med pseudohjælp og derfor skal det stoppes.
Spørgsmålet er så bare, hvordan?
Jeg drømmer om en form for græsrodsbevægelse/kampagne, der både kan samle personlige fortællinger (med navn eller anonymt) fra såvel borgere og pårørende som forhåbentligt fra medarbejdere, der oplever at blive presset til at yde pseudohjælp.
Men hvordan gør man lige det?
En Facebook-gruppe? En hjemmeside? En forening? En kampagne i medierne?
Hvad tænker I? Alle tanker, idéer og foreslag er mere end velkomne!
