06/01/2023
Denne tegning lavede jeg tilbage i januar 2020- Den gang havde min yngste datter det virkelig skidt mentalt. Det tog naturligvis hårdt på hele familien. Jeg var desperat og villig til at gøre hvad som helst for at min datter skulle få det bedre, men jeg anede ikke mit levende råd🥺
Det føltes som om jeg blev tvunget til at gå på den tyndeste line, henover den dybeste kløft og uden nogen form for sikkerhedsudstyr til at rede mig, såfremt jeg faldt ned!
På trods af disse ekstreme vilkår livet gav os dengang, og i en hvis udstrækning stadig gør, så er jeg i dag dybt taknemlig og bevidst om, at det var en nødvendighed for mig og min spirituelle “opvågning”
Jeg har altid tænkt at der var mere mellem himmel og jord, jeg har egenlig altid følt at “nogen” passede på mig/beskyttede mig. Jeg anså mig selv, for at have en god 6. sans, men jeg har aldrig “dyrket” min spiritualitet på nogen måde! Jeg var nysgerrig på det, men noget holdt mig tilbage?
Det leder mig så frem til mit “point of no return” Jeg var på dette tidspunkt som jeg skrev længere oppe, desperat og villig til at prøve alt!
Her starter min spæde start i krystallernes verden! Jeg læste om de forskellige sten, og købte flere sten hjem, som kunne støtte min datter på forskellige måder, både ift søvn, uro, angst mm. Jeg læste Kyle Grays bog “Spørg dine engle” og begyndte at bede englene aktivt om hjælp i min hverdag.
Da jeg var sygemeldt med stress blev jeg tilknyttet en stresscoach, som jeg dog kun havde 1 telefonsamtale med pga. corona nedlukning. Denne skønne kvinde, Ninia, så mig, og turde endda at spørger ind til min holdning til det spirituelle og engle, hvortil jeg kunne svare at det var en ny interesse jeg havde fået. Hun var overbevidst om at jeg havde en særlig forbindelse til englene, og at jeg med fordel kunne “dyrke” det lidt mere👼🏼
Jeg valgte i denne periode at starte et forløb op hos dygtige Louise, fra Det Holistiske Univers, et forløb der er bla. indebar både healing, regression, clairvoyance mm. Det sparker mig virkelig igang🤪
Her fik jeg tanken - “Jeg skal uddannes healer, så jeg på den måde kan hjælpe min datter”
Louise er selv Reiki master, og jeg var derfor dybt fokuseret på, at det var den vej jeg selv skulle gå! Louise blev dog ved med at sige til mig, “du skal arbejde med englene, det kan jeg mærke”❤️ Hun bad mig derfor søge på englehealer, og det gjorde jeg! EN uddannelse dukker op, og jeg kan mærke at det er det jeg skal!
Da jeg blev tilmeldt uddannelsen og fik tilsendt pensum, opdagede jeg at de 2 skønne kvinder fra Engleskolen Danmark selv har skrevet en bog “Du er en mester” (selvfølgelig en del af pensum) som jeg tilfældigt var stødt på via Facebook nogle måneder forinden. En bog jeg købte alene fordi jeg synes den var smuk, og som jeg endnu ikke havde læst🤣
Denne uddannelse har været det BEDSTE jeg nogensinde har investeret i, det har ændret mit liv totalt, og kun til det bedre.
For at gøre en MEGET lang historie kort, så var disse voldsomme vilkår som livet gav os, samtid dem der var med til at skubbe mig tilbage på min egen smukke vej🙏🏼
Selvom min datter stadig ikke altid har det helt nemt, så ved jeg at der er en mening med det! Jeg ved at når jeg holder fast i mig selv, står stærkt i mit eget lys, og lader det lys skinne ind i mørket, så skal det hele nok gå❤️
Jeg er nu krystal- og englehealer og alt dette er sket på knap 3 år - sikke en rejse 🥰🎉🥰
Tak til dig, som har læst dette lange skriv🙏🏼
Namaste Camila Rosesofia🌹